Opslag

Viser opslag med etiketten Biografier

AGNES HENNINGSEN - for begyndere

Billede
Agnes Henningsen- evig ung 150 årig Agnes Henningsen (18. 11-1868 – 21.4-1962) Forfatteren Agnes Henningsens 150 års dag i år vil blive markeret flere steder landet over, bl.a. ved et 3 dages arrangement på Lundsgårds Gods *) på Fyn, hvor hendes far var forvalter og hun den mellemste af tre døtre. Deres livsglade, kønne mor døde, da døtrene var 3-8 år gamle. Faderen sank hen i sorg og druk, giftede sig med familiens unge barnepige; så døde han, og pigerne blev sendt på kostskole i Antvorskov.   *) http://agneshenningsenfestival.dk Om det nu var en ualmindelig solid og robust arvemasse eller en meget god kostskoleopdragelse, ved jeg ikke, men de tre piger klarede sig fortrinligt. Den yngste, Tut , blev gift med godsejer og skibsreder Niels Kaj Strøyberg i Aalborg; den ældste, Mimi , med apoteker Bauer i Rudkøbing. Agnes, der allerede i sit 19. år giftede sig til navnet Henningsen, havde det meste af livet glæde af sine veldædige svogre og slog samtidig s...

August Strindberg som maler

Billede
'Oprørt hav', ca. 1900. August Strindberg blev 'genopdaget' som maler i 1962 – 50 året for hans død - og i den anledning blev der iværksat forskellige arrangementer. Blandt disse var en vandreudstilling arrangeret af Det svenske Institut og Moderna Museet Stockholm, som havde indsamlet omkring 30 af Strindbergs malerier. Lige fra start var der stor interesse for de i lang tid ellers glemte billeder. Den svenske presse flød over med overskrifter som: ”Malerpioneren Strindberg vises for europæisk publikum”, ”Europa vil se fænomenet”, og begejstrede udtalelser som: “Geni som digter, men også som maler!” At tidspunktet under alle omstændigheder var godt valgt, viste modtagelsen af udstillingen over alt. Strindberg kunne ikke blot skrive og spille guitar, han kunne også male. Edv. Munch har malet Strindberg 1892. Tournéen startede i den lille sydtyske by Ulm , hvor Strindberg havde boet et par år hos sin svigermor. (Han var da relativt nygift med journalisten F...

DREYER - den 'ukendte' danske filmmester

Billede
  Carl Th. Dreyer selv ved kameraet under optagelser til 'De nåede færgen'. Carl Th. Dreyer var såkaldt uægte barn af en svensk tjenestepige og hendes arbejdsgiver. Barnet blev bortadopteret til en københavnsk typograffamilie og fik dennes efternavn Dreyer. Efter realeksamen bestred han forskellige kontorjob, før han i 1909 begyndte som journalist – først ved Berl. Tidende og senere Ekstrabladet. Samtidig var han stærkt flyveinteresseret og fik i 1911 også ballonskippercertifikat. Hans flyveinteresse bragte ham i kontakt med filmverden, og han begyndte sideløbende med journalistikken at skrive filmmanuskripter. I 1919 lavede han sin første spillefilm 'Præsidenten'. De flg. ti år indspillede han film i Sverige, Tyskland, Norge, men hans verdensgennembrud skete i Frankrig 1928 med 'Jeanne D'Arc'. H´Dreyer var en af de første fotografer, der gik helt tæt på på skuespillernes ansigter, hvilket vakt stor opsigt. Skuespillerne hadede det. Forfatt...

Monsù Bernardo Keilhau fra Helsingør

Billede
'Kniplersken' af Eberhart Keilhau. Intet årstal. Metropolitan Museum of Fine Arts. Eberhart Keilhau blev født i Helsingør i 1624. Han var søn af maleren Casper Kegelhoff og Anna Ewertsdatter, der var oldfrue på Kronborg. Som 13-årig kom han i lære hos maleren Morten van Steenwinckel. Da han havde udstået sin læretid, tog selveste Rembrandt imod ham i Amsterdam. Her blev han fem år og rejste så til Italien, hvor han levede og arbejdede i mere end 30 år – nu kendt som Bernardo Keilhau eller blot: Monsù Bernardo . Han har også malet under navnet Bernhard Keil. Eberhart Keilhau blev anerkendt og værdsat kunstner i sin tid, og mange andre kunstnere var tydeligt inspirerede af hans værker, men efter sin død i 1687 i Rom blev han næsten glemt. Årsagen var formentlig, at han kun sjældent signerede sine værker. I 1938 – godt 250 år efter Keilhaus død – vurderedes det, at kun en lille håndfuld værker kunne identificeres som værende af ham. For 35 år siden begyndte den danske ku...

Lille mand - stor mand

Billede
HANS FALLADAs op- og nedture - før og nu I 2017 skete der nærmest en helgenkåring af den tyske forfatter Hans Fallada pga. af hans dødsfald 70 år tidligere. Fallada var da kun 53 år gammel, men svagt helbred, depressioner og kraftig brug af cigaretter, sprut, morfin, kokain og andre rusmidler, satte stop for et uensartet, men til tider mesterligt forfatterskab. Hans Fallada (opr. Rudolf Vilhelm Friedrich Ditzen) blev født 21. juli 1893 i Greifswald og døde 5. februar -1947 i Berlin, øst.  Forfatterens liv var så dramatisk, omskiftende og tragisk, at det i sig selv er en roman værdigt. Men hans barndom som søn af en magistrat, der senere blev højesteretsdommer, var præget af omsorg, musik og litteratur. Faderen elskede Schiller og Shakespeare lige højt, mens sønnens smag gik i retning af Dickens, Dostojevskij og Flaubert. Som 16 årig blev han kørt ned af en hestevogn og sparket af hesten i hovedet. Det medførte langvarige kvæstelser og svære hovedsmerter. Man mener, at de sm...

Da tysk Hamlet og Göring besøgte Kronborg i 1938

Billede
Og turistchefen fik en Femernbro   Gustav Gründgens som Hamlet på Kronborg 1938 . Af turistchef Mogens Lichtenberg , Turistforeningen for Danmark (skrevet 1948) Det var ikke overraskende, at der fra nabolandet Tyskland kom en henvendelse, via gesandten Cecil von Renthe-Fink , som i Udenrigsministeriet (UM) lod forespørge, om det ville være muligt året efter Old Vic's gæstespil på Kronborg i 1937 at vise en tysk Hamlet, Gustav Gründgens . Henvendelsen gik videre til Den nationale Friluftsscene. Vi var under et vist pres fra officiel side. Resultatet blev, at man accepterede at lade et tysk ensemble optræde sommeren 1938. De indledende forhandlinger foregik på embedsmandsplan, idet turistforeningen dengang var underlagt UM, som havde taget initiativet til den nye turistpropagandaorganisation. Udlandspropagandaen blev betragtet som en slags udenrigspressetjeneste. Vi skulle støtte os til ministeriets embedsmænd rundt om i verden, og der skulle gøres propaganda på...