Udsigt fra Kongevejen

 STÉPHANE AUDRAN (8.11 1932 - 27.3 2018) Stéphane Audran som mesterkokken, der brænder hele sin arv af på et festmåltid for  nøjsomme vesterhavsbønder i 'Babettes gæstebud' (1987) Måske kan man ikke kalde Stéphane Audran en STOR skuespiller, men filmkameraet elskede hende. Og publikum af begge køn også. De smukke grå-grønne øjne, de høje kindben og den mannequinagtige skikkelse, der bevægede sig med hypnotisk sikkerhed på spidse hæle og hvis smukke ben lod sig beundre i adskillige sovekammerscener. Af den æstetiske slags. Hun spillede ufattelig mange gange rollen som den fatale overklassedame, der med eller uden vilje, bringer mænd i fordærv.  Sammen med ex-gemalen Trintignant i 'Veninderne' (1968) Hun blev som ung teaterskoleelev gift med kollegaen Jean-Louis Trintignant , men ægteskabet varede kun få år. I 1963 mødte hun filminstruktøren Claude Chabrol (1930-2010) og sammen indspillede de 25 film, nogle også efter de blev skilt i 1980. Det var i Cla

Thomas Lanier 'Tennessee' Williams (26.3 1911 – 25.2 1983) Marlon Brando og Kim Hunter i 'Omstigning til paradis' (1951) Ingen skuespilforfatter har været mere feteret, spillet og filmatiseret end Tennessee Williams. I særdeleshed i hans storhedsperiode fra begyndelsen af 40'erne til 1963. Tennessee Williams fik opført sine første stykker i begyndelsen af 1940'erne, men fik et kanongennembrud med 'Glasmenageriet' i 1944. Stykket gik derefter sin sejrsgang over hele verden. Den næste helt store succes var 'Omstigning til paradis', 1947. Det er nok filmatiseringen af denne med Vivien Leigh, Kim Hunter og Marlon Brando instrueret af Elia Kazan (1951), de fleste kender i dag. Enhver med bare nogenlunde teater- og filmviden ved, hvor vi her henne, når helten i undertrøje fortvivlet råber: 'Steeellllaaa!' Gertrude Lawrence og Kirk Douglas i 'Glasmenageriet' (1950) Frank Marlo c. 1950 og Tennessee Williams c.1960