Udsigt fra Kongevejen

Pianist og cembalist GREGERS GAMBORG   (28.6 1923 - 26.7 2018, København) En ihærdig ambassadør for og formidler af klassisk musik, pianisten, cembalisten og pædagogen Gregers Gamborg er død kort efter sin 95 års fødselsdag.  Hermed er der sat stop for de elegante hænders dans over klavertasterne og den milde, men klare og distinkte røst, når han de seneste år ved det daglige 'telefon-kontrol-opkald' redegjorde for dagens hændelser. Ofte om den senere tids hyppige, men nærmest surreelle møder med det offentlige systems mangel på logik. 'Dagens absurditet!' , sluttede han ofte opkaldet med.  Samtalerne var korte; han skulle jo kun lige overbevise os om, at han stadig var i live. 'På trods af alt!' , som han sagde.    Før et skrantende helbred og nedsat syn i sen alder gjorde ham afhængig af fremmed hjælp, var han en generøs og yndefuld penneven, der gerne delte oplevelser og fotos fra det elskede sommerhus ved Hunstrup Strand (tidl. ...

I 1974 købte jeg Wolf Biermanns lp, 'Warte nicht auf bessre Zeiten' fotograferet med ham i front ved et stueorgel og (min.) fire andre personer med ryggen til eller ansigtet skjult. Fotoet er fra den lejlighed Chausseestr. 131, i Østberlin, hvor Biermann boede i mere end 20 år, før han efter en koncert i Köln i 1976 blev nægtet indrejse og frataget sit statsborgerskab til DDR. I forvejen havde han i 1965, som andre 'rockmusikere', fået forbud mod at optræde og at publicere sine værker pga. af kritiske artikler, han havde skrevet om kommunistpartiet SED. Møblementet er tunge, bløde, dybe lædermøbler. Og resten af rummet er tæt dekoreret med fotos, tegninger, malerier, bøger, notater og instrumenter. Den lænestol, der ses med ryggen til, er ikke den, han for et par uger lod sig fotografere i af Charlotte Schreiber til avisen 'Die Zeit'. Den ses han til gengæld sidde i på coveret af sin første lp, indspillet illegalt i 1968 med indsmuglede mikrofoner ...

Jeg hørte Lhasa de Sela første gang ved morgenbordet i et hostel i Krakow, der hed 'El Mondo' – det var sommeren 2008. Værelserne var indrettet efter forskellige steder på kloden, Afrika, Nepal, USA osv. og i den kombinerede reception, morgenmadsrestaurant og aftenbar spilledes 'verdensmusik' døgnet rundt. Lhasa de Sela nåede stor berømmelse i sit alt for korte liv både på grund af sine poetiske og stærke sange og sin dragende og lidt rå stemme, og sin passionerede sceneoptræden. At hun også sang og skrev på både engelsk, fransk og spansk var en gave ekstra. Hun blev født 27. september 1972 i kvarteret Big Indian i New York. Moderen, Alexandra Karam, var fotograf og skuespiller; faderen, Alejando 'Alex' Sela, var mexicaner og underviste i sprog. Forældrene levede et hippieliv og var bl.a. interesseret i buddhisme, og da moderen nogen tid efter datterens fødsel læste en bog om Tibet og byen Lhasa følte hun, at dette var et passende navn til den li...