Opslag

Viser opslag fra september 24, 2017

I farmors andalusiske fodspor 110 år efter

Billede
Berthy Hedwig Rohr (1883-1979) i Bern ca. 1910 Engang omkring 1907 besluttede min farmors familie i Schweiz, at da den 24 årige Berthy, den ældste af af familiens to døtre, hverken var blevet forlovet eller gift, (selv om hun havde haft adgang til debutantballer, fra hun var 18 til 23), måtte hun muntres lidt op i udlandet. Hendes yngre og kønne søster Emma var for længst gift med en velstillet mand, men hun fik dog aldrig børn. Meningen var, at Berthy Hedwig Rohr skulle besøg sin bror Fritz nogle måneder i Madrid, hvor han var ledende ingeniør i et schweizisk firma og spansk gift. Måske var der en hemmelig dagsorden om, at hun med familiens mellemkomst kunne møde 'et passende parti'.  Bern Hauptbahnhof c. 1907   Det var en lang rejse fra Bern i Schweiz til Madrid i 1907, så for at dele rejsen lidt op skulle hun et par uger undervejs besøge en anden del af familien – spørg mig ikke hvem – i Paris, hvor der bl.a. var nogle jævnaldrende fætre. Dette besøg var - iflg