Lissabon-Porto - en skøn uge i september
En af turens største oplevelser var Lissabons akvædukt, bygget i 1733-89. Her er jeg ca. halvvejs - på udturen. Tirsdag 15. 9: Vi var i god tid. Og taxaen kom for tidligt. Da vi var ved at lægge overtøjet i toget, kom Jesper i tanke om at han havde glemt nettet med pas, penge og billetter. Fik fat i 'vores' taxa og kom hjem og retur 2 min. før den planlagte togafgang. Pyha. Forvirringen havde måske ikke helt fortaget sig, for i lufthavnen glemte han sine læsebriller i tjekkassen ved lufthavnskontrollen. Ved ankomsten til Lissabon var det overskyet, og der faldt et par dråber regn mens vi ventede på de sidste to, der skulle med i shuttle-bussen til hotellet. Vi var to fra USA og seks fra DK. Den første opgave var at finde et par briller. Hvis jeg havde været smart, havde jeg googlet Tiger i Lissabon. Det glemte jeg. Det viste sig, at der er hele tre butikker (!) og den ene endda kun få 100 m fra vores hotel ved Rua Saldanha. Dér havde han kunnet få nogle sort...