Opslag

Viser opslag fra november 12, 2017

Der er nu noget særligt ved bamser

Billede
En historie om, hvad der får folk til at beholde den gamle slidte bamse hele livet eller samle på andres Af Alice Rohr Sig mig, om du har gemt din bamse, og jeg skal sige dig, hvem du er. Næ, det passer ikke, fandt jeg ud af. Uffe Ellemanns russiske bjørn hedder Nicolaj. Der er masser af blide og skrappe piger i alle aldre og erhverv, som har gemt deres gamle bamser. Af hankøn har jeg bl.a. mødt en mut taxachauffør, en stærk matros, en brav tømrer og et par stilfærdige kunsthåndværkere samt en brovtende kursusleder, som alle stadig har deres bamse (men ikke alle vil snakke om den). Og jeg ved, at vor udenrigsminister, Uffe Ellemann Jensen , også har sin — endda en, han har arvet fra russiske emigranter. Og derfor hedder den Nicolaj. Der er altså ingen særlige, udprægede infantile fællestegn for de utallige voksne, der trofast gemmer barndommens mest forstående trøster og kæledyr. Også selv om disse mildest talt ser forskrækkelige ud. Det er noget med sjæl, si