Udsigt fra Kongevejen

Så sød kan Keith Richards se ud igennem Deborah Feingolds fotolinse, ca. 2009 Den 18. december 2018 skal der 75 lys i Keith Richards fødselsdagslagkage, hvis han da dyrker den slags laster. Dét kan man så i hvert fald ikke se på ham. Hans krop er stadig i topform, omend han har skiftet de høje spidse støvler til nogle bløde, flade sneakers. Men han kunne stadig for få år siden - næsten - gå i spagat på scenen, selv om han ikke bevæger sig lige så vildt som Mick Jagger . Andre laster, som overdreven brug af piller, 'sne' og flydende stimulanser samt røg i alle former, kan i den grad spores i hans i dag så bevægelige gummiansigt.  Richards har en svaghed for lækre skjorter/ jakker, som han har 'lånt' fra sine kærester/koner Den flamboyante tøjstil er dog bevaret fra dengang i slutningen af 60'erne, hvor de to hovedfigurer i 'Rolling Stones' , Mick Jagger og Keith Richards, skiftede de velsiddende jakkesæt, slips og lambswool pullovers

Arne Ungermann 11.12 1902 - 25.2 1981 Det er 116 år siden én af Danmarks mest flittige og elskede bladtegnere, Arne Ungermann, så dagens lys. Hans kunst lever stadig, og hans streg virker evigung her næsten 40 år efter hans død.  Ungermann var uddannet litograf, og blev i 1930 fastansat tegner på Dagbladet Politiken . Her arbejdede han i 50 år bl.a. i en årrække som medredaktør af avisens estimerede, illustrerede tillæg, 'Magasinet' , hvor landets bedste tegnere, malere, forfattere og journalister boltrede sig veloplagt hver uge i perioden 1922-1962. Typisk Ungermann illustration fra Magasinet i 1950'erne To plakater fra 1930'erne før hans tegnestil var blevet 'ægte' Ungermannsk Arne Ungermann var tillige flittig reklametegner og anerkendt plakatkunstner med en produktion på omkring 150 plakater (bl.a. for færdsels- og sikkerhedsrådet, luftfartsrådet, DSB o.a.). Ungermann udgav også i årene mellem 1935-54 den ultra populære tegneserie

Selvportræt af J. Th. Lundbye (1818-1848) malt i 1841. Aldrig kysset - og død ved vådeskud syv år senere. Johan Thomas Lundbye blev født 1. september 1818 i Kalundborg. Han var et svageligt barn, der i det første leveår jævnligt tilsås af læge. Faderen Joachim Th. Lundbye (1778-1841) var kaptajn og blev, da Johan var ti år, forflyttet til Kastellet i København. Moderen Cathrine Bonnevie (1792-1863) fik i alt syv sønner, men var stærkest knyttet til den lidt sarte mellemste Johan. Johan tegnede fra han var helt lille, hvilket ikke passede faderen, som ved flere lejligheder tvang sønnen til at brænde alle tegninger for i stedet at passe sin skole. Drengen tegnede dog videre og fik til slut lov at gå til tegneundervisning. Tegnelæreren indstillede ham til Kunstakademiets modelskole, da han var 14. På akademiet lærte han P.C. Skovgaard, Lorenz Frølich og J.A. Jerichau at kende, og de forblev venner livet igennem. J. Th. Lundbyes styrke som tegner lå i starten ved dyremal

  I min entré hænger et kobberstik gjort af lithograf P. Gemzöe efter Wilh. Marstrands maleri: Retsscenen i 'Det lykkelige skibbrud' , (opr. 1870). Jeg fik billedet i bryllupsgave for 35 år siden. I et andet århundrede og et andet liv. I øvrigt er der et lille, præget stempel neden under titlen, og der står: tilhører Højesterets Advocat Gustav Edv. Brock (1816-78 - min tilføjelse) .   'Retsscenen' i Wilh. Marstrands seneste udg. 1870, ufuldendt og desværre uden farver.*) Wilh. Marstrands skitse til 'Philemon og hans anklagere' (c.1859) ejes af Nivågårdsamlingen. Købt i 1909. Det ufærdige maleri fra 1870 har Ny Carlsberg Glyptotek. Men hvad er det egentlig, der  foregår i retten på billederne? Jeg så 'Det lykkelige skibbrud' på Grønnegårdsteatret i 1988, men kunne med skam at melde ikke huskestykkets intrige. Den kommer her: Rosiflengius af W. Marstrand c.1856 I et københavnsk borgerhjem bor handelsmanden Jeronimus med si

Agnes Henningsen- evig ung 150 årig Agnes Henningsen (18. 11-1868 – 21.4-1962) Forfatteren Agnes Henningsens 150 års dag i år vil blive markeret flere steder landet over, bl.a. ved et 3 dages arrangement på Lundsgårds Gods *) på Fyn, hvor hendes far var forvalter og hun den mellemste af tre døtre. Deres livsglade, kønne mor døde, da døtrene var 3-8 år gamle. Faderen sank hen i sorg og druk, giftede sig med familiens unge barnepige; så døde han, og pigerne blev sendt på kostskole i Antvorskov.   *) http://agneshenningsenfestival.dk Om det nu var en ualmindelig solid og robust arvemasse eller en meget god kostskoleopdragelse, ved jeg ikke, men de tre piger klarede sig fortrinligt. Den yngste, Tut , blev gift med godsejer og skibsreder Niels Kaj Strøyberg i Aalborg; den ældste, Mimi , med apoteker Bauer i Rudkøbing. Agnes, der allerede i sit 19. år giftede sig til navnet Henningsen, havde det meste af livet glæde af sine veldædige svogre og slog samtidig sit navn f

 AGNES HENNINGSEN (18.11-1868 - 21.4-1962) Karikatur af Agnes Henningsen udført af Simplicissimus tegneren Ragnvald BLIX i Paris 1904. Som ung boede jeg et par år på Sdr. Boulevard på Vesterbro, og i sidegaderne, der forbandt Boulevarden med Istedgade, var der et væld af antikvariater og marskandisere, hvor man kunne gøre utrolige bogfund. Her fandt jeg et par stykker af Agnes Henningsens erindringer udgivet i årene 1941-55, men ikke det 1. bind, så det lånte jeg på biblioteket + de andre jeg manglede, indtil jeg endelig med årene fik dem alle. Og jeg var forelsket med det samme. Sådan ville jeg også leve, måske dog ikke som enlig mor med fire børn. Men det blev (heller) ikke til noget. Jeg blev aldrig 'smuk omgivet af landets klogeste mænd', og jeg blev aldrig gengivet som hetære i satiremagasiner eller beskrevet som 'Hoppen Agnes er ført til den årlige bedækning på Phønix Hotel' , fordi hun af en af byens sladderjournalister var blevet genkendt