Wolf Biermanns lænestol

I 1974 købte jeg Wolf Biermanns lp, 'Warte nicht auf bessre Zeiten' fotograferet med ham i front ved et stueorgel og (min.) fire andre personer med ryggen til eller ansigtet skjult. Fotoet er fra den lejlighed Chausseestr. 131, i Østberlin, hvor Biermann boede i mere end 20 år, før han efter en koncert i Köln i 1976 blev nægtet indrejse og frataget sit statsborgerskab til DDR. I forvejen havde han i 1965, som andre 'rockmusikere', fået forbud mod at optræde og at publicere sine værker pga. af kritiske artikler, han havde skrevet om kommunistpartiet SED. Møblementet er tunge, bløde, dybe lædermøbler. Og resten af rummet er tæt dekoreret med fotos, tegninger, malerier, bøger, notater og instrumenter. Den lænestol, der ses med ryggen til, er ikke den, han for et par uger lod sig fotografere i af Charlotte Schreiber til avisen 'Die Zeit'. Den ses han til gengæld sidde i på coveret af sin første lp, indspillet illegalt i 1968 med indsmuglede mikrofoner ...