August Strindberg som maler

'Oprørt hav', ca. 1900.

August Strindberg blev 'genopdaget' som maler i 1962 – 50 året for hans død - og i den anledning blev der iværksat forskellige arrangementer. Blandt disse var en vandreudstilling arrangeret af Det svenske Institut og Moderna Museet Stockholm, som havde indsamlet omkring 30 af Strindbergs malerier.

Lige fra start var der stor interesse for de i lang tid ellers glemte billeder. Den svenske presse flød over med overskrifter som: ”Malerpioneren Strindberg vises for europæisk publikum”, ”Europa vil se fænomenet”, og begejstrede udtalelser som: “Geni som digter, men også som maler!” At tidspunktet under alle omstændigheder var godt valgt, viste modtagelsen af udstillingen over alt.

Strindberg kunne ikke blot skrive og spille guitar, han kunne også male.

Edv. Munch har malet Strindberg 1892.

Tournéen startede i den lille sydtyske by Ulm, hvor Strindberg havde boet et par år hos sin svigermor. (Han var da relativt nygift med journalisten Frida Uhl, som senere blev kendt både for sin underholdende, men særdeles subjektive biografi om sit ægteskab med Strindberg, og for hendes forhold til andre af datidens berømte mænd, bl.a. Frank Wedekind.) I Ulm malede Strindberg flittigt og med udgangspunkt i lokale motiver, så den lokale kunstforening i Ulm havde arbejdet overordentlig ivrigt for at få del i udstillingen.

Ved ferniseringen i marts var der mødt presse fra det meste af Tyskland, men også fra engelske og amerikanske medier. Generelt gik modtagelsen fra betagelse til entusiasme, men naturligvis var der også skeptikere, der mente, at nok var Strindberg umiskendeligt en stor dramatiker og digter, men som maler ikke mere end en habil amatør. Det amerikanske tidsskrift “Time” var derimod af den opfattelse, at man her stod over for intet mindre end en slags fader til den abstrakte kunst. Dog efter at have konstateret, at Strindbergs tidligste malerier var rutineprægede søstykker, mens de seneste syntes at foregribe Emil Noldes ekspressionisme.

'Byen' (kunne ligne Venedig) 1904.

'Kystlandskab' c. 1899.

'Søbred', ca. 1888.

Herfra gik udstillingen til Paris, Brügge, London, Marburg, Humlebæk og Oslo, før den vendte hjem til Sverige.

Kulturminister og forfatter André Malraux var protektor for National d´Art Moderne i Paris, hvor Strindberg-udstillingen blev vist. Franskmændene gjorde reverens for den “nye” svenske maler, som de fleste indrømmede, at de ikke havde kendt til før og da slet ikke, at han skulle tages alvorligt som maler.

Også den engelske presse og publikum reagerede meget positivt og fandt, at Strindberg havde været banebrydende også på maleriets område.

Louisiana i Humlebæk havde allerede to år tidligere haft næse for Strindberg og vist nogle af hans billeder i forbindelse med gæsteudstillingen: 'Moderna Museet besøger Louisiana'. Både i forbindelse med denne og med den senere vandreudstilling blev maleren Strindberg taget seriøst af tidens førende kritikere: Leo Estvad, Jens Jørgen Thorsen, Jan Zibrandtsen m.fl., mens Informations Ejner Johansson mente, at digteren var en ’højtbegavet dilettant’. Louisiana-udstillingen blev anmeldt i de større svenske aviser, selv om de også anmeldte de efterfølgende svenske udstillinger i hhv. Göteborg og Stockholm.

Der har fortsat været en støt stigende interesse for Strindberg som billedkunstner, og interessen kulminerede i 80´erne, hvor nogle af hans billeder blev solgt på auktioner verden over til svimlende summer. Interessen har også medført, at mange af de malerier, der i årevis var blevet gemt af vejen i museernes magasiner, atter kom frem i dagens lys.

I Kulturbyåret 1996 åbnede Kunstforeningen Gl. Strand en udstilling 'Nordens lys' med kunst fra hele Norden, og hvor to af Strindbergs malerier var med til at repræsentere Sverige. 

 

August Strindberg klædt på til udendørs maling.