Opslag

Viser opslag fra november 26, 2017

MIG OG MANDARINERNE

Billede
Simone de Beauvoir (1908-86). Stort forfatterskab bl.a. 'Det andet køn' og 'Alle mennesker er dødelige, 'Alderdommen' samt 'Mandarinerne', som hun fik Goncourt prisen for i 1954. Nylig gik jeg atter i gang med 'Mandarinerne I-III' af Simone de Beauvoir. Det var måske 3. gang, siden jeg i sommeren 1961 første gang læste Beauvoirs 'nøgleroman'. Jeg var lige flyttet til Holbæk for at bo hos min onkel og tante og var startet i realklassen. Lidt af et kulturchok for en 16 årig at komme fra den 'gamle' Strandmarksskole i Hvidovre med mange unge skolelærere og til den nybyggede Slotsmarksskole I Holbæk med overvejende gamle lærere. Det var dog en af de 'yngre', vores geografilærer Hartvig Jespersen, der en en smuk sommerdag åbenbart ikke gad geografi og startede timen med: 'Hvem kender Paul Sartre?' Jeg var den eneste, der havde fingeren oppe. Om jeg også kendte hans livsveninde gennem mange år, Simone de Bea