Udsigt fra Kongevejen

     På denne postkasse står: 'Benyttes ikke!' Måske  passiv protest?   For nogle måneder siden tvangsindførtes postkasser ud til vejen - med et stærkt varieret udbud af kasser og skrifter. Bortset fra en til sidst nervepirrende ventetid, hvor leveringen uge efter uge blev udskudt af leveringsfirmaet, har det ikke betydet det store savn, at posten ikke længere går gennem dørbrev-sprækken, bortset fra de gange hvor brevene bliver lidt våde, da vores kasse ikke er helt regntæt. Har det vist sig. Og heldigvis har man indtil videre stadig kunne formå avisbudene til fortsat at levere til døren, så man ikke skal ud i våde vintermorgener for at hente sin morgenavis. Men for en uge siden opsagde vi den daglige avis, som vi alligevel sjældent får læst ordentlig her i sommertiden, og nøjes altså med tre aviser i weekenden. Det er dog lidt træls ikke at have sin sædvanlige nyhedsdosis til morgenkaffen, så i stedet styrer gemalen cyklen til stationen og henter

Lige så inciterende og spændende det for år tilbage kunne være at bestille en rejse i sidste øjeblik og dårligt ane, hvor man havnede, og hvordan hotellet var. Kun at man havde fået en ski..billig rejse. Lige så herligt er det at have bestilt sin tur flere måneder før tid. Tid til planlægning. Tid til at dyrke forventningens glæde med langtidseffekt. Og SUK - tid til at pakke kuffert. Det - synes jeg - bliver sværere og sværere år for år. Alt for forsigtig - får oftest for meget med - og mangler så alligevel et eller andet. Pincet, fyrfadslys eller værst - krydsord! Det er så afgjort et 'alderdomsfænomen' - dette med den gode tid. Og den er da også en gang imellem blandet op med tvivlens skarntyde: skulle man have ventet for at se, om der kom et billigere og bedre tilbud? Omvendt har man også med årene lært, at man kan vente for længe, og så vupti er der slet intet at vælge imellem. Det trøster jeg mig så med, når jeg lige om lidt overfører bestillingsgebyret til et rejsebure