Opslag

Viser opslag fra september 11, 2005

På Ibiza og Sicilien i 70'erne

Billede
 IBIZA Vi havde fundet et rigtig billigt hotel gennem Spies på Ibiza (c.1975), der i denne periode var ved at udkonkurrere storesøster Mallorca, i hvert fald hos ungdommen. Både ’ægte’ og ferie-hippier flokkedes her. Det var de år, hvor pigerne gik i lange feminine, nedringede, hvide blondekjoler a la 1880’erne og dertil store, gule, klodsede cowboystøvler. Jeg holdt mig til espadrilles. Og langt hår havde vi alle – både drenge og piger. Værelset var mørkt og ucharmerende. Kæmpestort og uden balkon, men det var et halvt opdelt dobbeltværelse, hvor Thomas, som var ca. 9 år, så kunne have den ene del for sig selv. Ritualerne var, at vi skiftedes til at læse godnathistorie for ham (det var bl.a. 'Gullivers Rejser '), og når så Thomas var faldet i søvn, gik vi ned på Tony’s Bar 100 m fra hotellet. Thomas vidste, hvor vi var, hvis han skulle vågne.Tony’s var et lille bitte sted, som blev drevet af en tidl. direktør for en knivfabrik i Manchester og hans kone, som gik rund