Lille mand - stor mand
HANS FALLADAs op- og nedture - før og nu
I 2017 skete der nærmest en helgenkåring af den tyske forfatter Hans Fallada pga. af hans dødsfald 70 år tidligere. Fallada var da kun 53 år gammel, men svagt helbred, depressioner og kraftig brug af cigaretter, sprut, morfin, kokain og andre rusmidler, satte stop for et uensartet, men til tider mesterligt forfatterskab.
Hans Fallada (opr. Rudolf Vilhelm Friedrich Ditzen) blev født 21. juli 1893 i Greifswald og døde 5. februar -1947 i Berlin, øst.
Forfatterens liv var så dramatisk, omskiftende og tragisk, at det i sig selv er en roman værdigt. Men hans barndom som søn af en magistrat, der senere blev højesteretsdommer, var præget af omsorg, musik og litteratur. Faderen elskede Schiller og Shakespeare lige højt, mens sønnens smag gik i retning af Dickens, Dostojevskij og Flaubert. Som 16 årig blev han kørt ned af en hestevogn og sparket af hesten i hovedet. Det medførte langvarige kvæstelser og svære hovedsmerter. Man mener, at de smertebedøvende midler han fik, lagde grunden til hans senere periodiske stofmisbrug. Som 18-årig skød han ved et uheld sin sin bedste ven, Hanns Dietrich. De to unge forfatterspirer havde begge sendt manuskript ind til et forlag og fået afslag. De besluttede at begå selvmord, men i en fingeret duel, der virkede mere 'ærefuld'. Fallada ramte, vennen missede og tabte livet. Fallada skød derefter sig selv i brystet, men overlevede. Fik senere sammenbrud og kom herefter flere gange på psykiatriske anstalter og blev også behandlet for morfin- og alkoholmisbrug. Indimellem havde han ansættelse som bogholder på et gods, men begik underslæb og kom i fængsel. Arbejdede i 1926 også ved et landbrug, (noget han holdt meget af), hvor han stjal korn for at kunne købe stoffer og kom atter i fængsel.
I 1929 giftede han sig med Anna 'Suse' Issel og begyndte at få lidt orden på sit liv. Han blev redaktør på en lille provinsavis, blev senere ansat på Rowohlts forlag, og fik efter et par mislykkede forsøg en litterær succes med 'Bauern, Bonzen und Bomben' 1931. Det store gennembrud kom dog året efter med 'Lille mand, hvad nu?' Den slog også an i England og blev bestseller i USA og endda filmatiseret i Hollywood. Filmen var jødisk produceret og af den grund blev Fallada i 1933 arresteret af Gestapo, og hans hus blev ransaget. De fandt dog intet, og han blev løsladt efter en uge.
I 1934 udgav han 'Vi havde engang et barn' på baggrund af Fallada-parrets egne oplevelser efter at have mistet et nyfødt barn. Den bog brød nazisterne sig ikke om, og samme år fjernedes 'Lille mand, hvad nu?' fra de offentlige biblioteker. Det blev svære økonomiske tider for Fallada. I september 1935 blev han erklæret 'uønsket forfatter', men denne etiket blev dog kaldt tilbage efter et par måneders forløb. Det betød at Fallada pålagde sig selvcensur og ernærede sig og sin familie, der nu også talte to drenge, ved at skrive harmløse børne- og ungdomsbøger bl.a. til Hitlerjugend.
Alligevel lykkedes det ham også at få udgivet 'Wolf und Wölfen' i 1937, da nazisterne læste den som en kritik rettet mod Weimarrepublikken. Joseph Goebbels var så begejstret for boget, at han foreslog Fallada at skrive en bog om en tysk families liv fra 1. verdenskrig og frem til 1933. Det blev til 'Der eiserne Gustav', som forfatteren ikke var stolt af, men som faktisk slet ikke er dårlig. Han ramtes atter af depressioner og misbrug, og i slutningen af 1938 rådede hans engelske forlag ham til at emigrere og købte skibsbillet til ham og hans familie. Men i sidste øjeblik opgav han, i erkendelse af at han aldrig ville kunne skrive på et andet sprog end tysk eller leve i et andet land. Så han vendte tilbage til børnebøgerne. Og hospitalsindlæggelser. I 1943 flygtede hans udgiver gennem 25 år, Rowohlt, ud af landet, og Fallada slog sig på flasken og kokain, der gjorde ham ondskabsfuld og utilregnelig. Han blev skilt fra sin kone i 1943. Under et af parrets skænderier skulle han have forsøgt at skyde hende, men hun tog pistolen fra ham og slog ham i hovedet, før hun tilkaldte politiet. Hans Fallada kom ikke i fængsel, men på psykiatrisk klinik. For at få adgang til papir og skriveredskaber, der ellers ikke var tilladt på hospitalet, gik Fallada på skrømt ind på at skrive et Goebbels-projekt om en 20 år gammel svindelsag begået af to jøder. Ved siden af dette arbejde skrev han dog i smug og i mikro-kodeskrift, som kun kunne læses med lup, den nådesløse selvbiografiske roman 'Drankeren'. Han blev løsladt fra hospitalet i 1944, samtidig med at nazistyret var ved at bryde sammen.
Skønt han var blevet forsonet med sin fraskilte kone, giftede han sig hurtigt med den unge, smukke og velhavende enke Ursula 'Ulla' Losh og flyttede ind hos hende i Feldberg, Meck-lenburg. Kort efter rykkede russerne ind i området. Da Hans Fallada var 'et navn', blev han bedt om at holde tale ved den ceremoni i Feldberg, der markerede krigens afslutning. Han blev udpeget til byrådet og var endda byens borgmester i 18 måneder. Denne 'muntre tid' med masser af vodka, cognac og rationerings-mærker blev dog afbrudt af Falladas nye depressioner over den den moralske deroute, der prægede det forarmede og krigshærgede land. Hans druk og Ulla Losh's tiltagende afhængighed af morfin betød, at hendes formue var væk, og at parret tyngedes af gæld.
Nye hospitalsindlæggelser, men også arbejde. I 1947 udkom ''Jeder stirbt für sich allein'' kort efter Falladas død i februar. Og derefter publiceredes ikke tidligere udgivne romaner som 'Der Alpdruck' , og 'Mareridt i Berlin'. 'Ein Mann will nach oben' kom i 1953 og blev senere ligesom 'Lille mand, hvad nu?' til yderst seværdige tv-serier i 70'erne.
Men derefter var der mange års stilhed om forfatterskabet. I de senere år er der fornyet interesse for Fallada, ikke mindst hans seneste udgivelser - både i hjemlandet, i USA, England og Skandinavien.
I Danmark har forlaget People's Press udgivet 'Alene i Berlin' fra ('Jeder stirbt für sich allein') (2012), 'I mit fremmede land' (2013) og 'Mareridt i Berlin' (2017). De er i nye 'mundrette' oversættelser af Jacob Jonia. Alle bøgerne har fået meget fine anmeldelser.
'Alone in Berlin' er nylig filmatiseret med bl.a. Emma Thompson og Michael Persbrandt.
Læs mere om bøgerne her:
http://www.peoplespress.dk/kunstner/hans-fallada.html
Hans Fallada (opr. Rudolf Vilhelm Friedrich Ditzen) blev født 21. juli 1893 i Greifswald og døde 5. februar -1947 i Berlin, øst.
Forfatterens liv var så dramatisk, omskiftende og tragisk, at det i sig selv er en roman værdigt. Men hans barndom som søn af en magistrat, der senere blev højesteretsdommer, var præget af omsorg, musik og litteratur. Faderen elskede Schiller og Shakespeare lige højt, mens sønnens smag gik i retning af Dickens, Dostojevskij og Flaubert. Som 16 årig blev han kørt ned af en hestevogn og sparket af hesten i hovedet. Det medførte langvarige kvæstelser og svære hovedsmerter. Man mener, at de smertebedøvende midler han fik, lagde grunden til hans senere periodiske stofmisbrug. Som 18-årig skød han ved et uheld sin sin bedste ven, Hanns Dietrich. De to unge forfatterspirer havde begge sendt manuskript ind til et forlag og fået afslag. De besluttede at begå selvmord, men i en fingeret duel, der virkede mere 'ærefuld'. Fallada ramte, vennen missede og tabte livet. Fallada skød derefter sig selv i brystet, men overlevede. Fik senere sammenbrud og kom herefter flere gange på psykiatriske anstalter og blev også behandlet for morfin- og alkoholmisbrug. Indimellem havde han ansættelse som bogholder på et gods, men begik underslæb og kom i fængsel. Arbejdede i 1926 også ved et landbrug, (noget han holdt meget af), hvor han stjal korn for at kunne købe stoffer og kom atter i fængsel.
 |
| Den 'lykkelige' tid 1933-43 i huset i Carwitz, der i dag er museum |
I 1929 giftede han sig med Anna 'Suse' Issel og begyndte at få lidt orden på sit liv. Han blev redaktør på en lille provinsavis, blev senere ansat på Rowohlts forlag, og fik efter et par mislykkede forsøg en litterær succes med 'Bauern, Bonzen und Bomben' 1931. Det store gennembrud kom dog året efter med 'Lille mand, hvad nu?' Den slog også an i England og blev bestseller i USA og endda filmatiseret i Hollywood. Filmen var jødisk produceret og af den grund blev Fallada i 1933 arresteret af Gestapo, og hans hus blev ransaget. De fandt dog intet, og han blev løsladt efter en uge.
I 1934 udgav han 'Vi havde engang et barn' på baggrund af Fallada-parrets egne oplevelser efter at have mistet et nyfødt barn. Den bog brød nazisterne sig ikke om, og samme år fjernedes 'Lille mand, hvad nu?' fra de offentlige biblioteker. Det blev svære økonomiske tider for Fallada. I september 1935 blev han erklæret 'uønsket forfatter', men denne etiket blev dog kaldt tilbage efter et par måneders forløb. Det betød at Fallada pålagde sig selvcensur og ernærede sig og sin familie, der nu også talte to drenge, ved at skrive harmløse børne- og ungdomsbøger bl.a. til Hitlerjugend.
Alligevel lykkedes det ham også at få udgivet 'Wolf und Wölfen' i 1937, da nazisterne læste den som en kritik rettet mod Weimarrepublikken. Joseph Goebbels var så begejstret for boget, at han foreslog Fallada at skrive en bog om en tysk families liv fra 1. verdenskrig og frem til 1933. Det blev til 'Der eiserne Gustav', som forfatteren ikke var stolt af, men som faktisk slet ikke er dårlig. Han ramtes atter af depressioner og misbrug, og i slutningen af 1938 rådede hans engelske forlag ham til at emigrere og købte skibsbillet til ham og hans familie. Men i sidste øjeblik opgav han, i erkendelse af at han aldrig ville kunne skrive på et andet sprog end tysk eller leve i et andet land. Så han vendte tilbage til børnebøgerne. Og hospitalsindlæggelser. I 1943 flygtede hans udgiver gennem 25 år, Rowohlt, ud af landet, og Fallada slog sig på flasken og kokain, der gjorde ham ondskabsfuld og utilregnelig. Han blev skilt fra sin kone i 1943. Under et af parrets skænderier skulle han have forsøgt at skyde hende, men hun tog pistolen fra ham og slog ham i hovedet, før hun tilkaldte politiet. Hans Fallada kom ikke i fængsel, men på psykiatrisk klinik. For at få adgang til papir og skriveredskaber, der ellers ikke var tilladt på hospitalet, gik Fallada på skrømt ind på at skrive et Goebbels-projekt om en 20 år gammel svindelsag begået af to jøder. Ved siden af dette arbejde skrev han dog i smug og i mikro-kodeskrift, som kun kunne læses med lup, den nådesløse selvbiografiske roman 'Drankeren'. Han blev løsladt fra hospitalet i 1944, samtidig med at nazistyret var ved at bryde sammen.
 |
| Suse og Fallada bevarede deres venskab efter skilsmissen. Hun udgiv senere en bog med deres korrespondance.. |
 |
| Ursula 'Ulla' Losch |
Skønt han var blevet forsonet med sin fraskilte kone, giftede han sig hurtigt med den unge, smukke og velhavende enke Ursula 'Ulla' Losh og flyttede ind hos hende i Feldberg, Meck-lenburg. Kort efter rykkede russerne ind i området. Da Hans Fallada var 'et navn', blev han bedt om at holde tale ved den ceremoni i Feldberg, der markerede krigens afslutning. Han blev udpeget til byrådet og var endda byens borgmester i 18 måneder. Denne 'muntre tid' med masser af vodka, cognac og rationerings-mærker blev dog afbrudt af Falladas nye depressioner over den den moralske deroute, der prægede det forarmede og krigshærgede land. Hans druk og Ulla Losh's tiltagende afhængighed af morfin betød, at hendes formue var væk, og at parret tyngedes af gæld. Nye hospitalsindlæggelser, men også arbejde. I 1947 udkom ''Jeder stirbt für sich allein'' kort efter Falladas død i februar. Og derefter publiceredes ikke tidligere udgivne romaner som 'Der Alpdruck' , og 'Mareridt i Berlin'. 'Ein Mann will nach oben' kom i 1953 og blev senere ligesom 'Lille mand, hvad nu?' til yderst seværdige tv-serier i 70'erne.
Men derefter var der mange års stilhed om forfatterskabet. I de senere år er der fornyet interesse for Fallada, ikke mindst hans seneste udgivelser - både i hjemlandet, i USA, England og Skandinavien.
I Danmark har forlaget People's Press udgivet 'Alene i Berlin' fra ('Jeder stirbt für sich allein') (2012), 'I mit fremmede land' (2013) og 'Mareridt i Berlin' (2017). De er i nye 'mundrette' oversættelser af Jacob Jonia. Alle bøgerne har fået meget fine anmeldelser.
'Alone in Berlin' er nylig filmatiseret med bl.a. Emma Thompson og Michael Persbrandt.
Læs mere om bøgerne her:
http://www.peoplespress.dk/kunstner/hans-fallada.html
Kommentarer
Send en kommentar