Gensyn med et NYT HAMBURG
Vi er glade for tyske byer. Vi har været i Berlin mange gange, men også i Dresden, Düsseldorf og de nordtyske byer Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, men opdagede pludselig, at det var 17 år siden, vi sidst havde været i Hamburg. Dengang boede vi på et udmærket hotel på Reeperbahn, men vores rum var et lillebitte kælderværelse, hvor vinduerne havde udsigt til det kiselstensbelagte tag på parkeringskælderen. Så da vi besluttede os for et gensyn med byen var prioriteringen klar: Vi skulle bo nær Hovedbanegården, hvor flere af de store museer ligger. Hvad der satte ekstra skub på rejsebestillingen var udstillingen PROOF i Deichtorhallen , som var flot anmeldt, men som slutter 27. maj. Vi strikkede selv rejsen sammen: Med Flixbus fra Hovedbanegården kl. 14, 15 og ankomst ved Hamburg Busterminal ved Hamburg Hofbahnhof kl. 19,45. Og derefter 5 overnatninger på Prizeotel, Högerdamm 28 i kvarteret Hammerbrook , som er ca. 800 m fra Hovedbanegården og 400 m fra Deichtorhall...