Udsigt fra Kongevejen

Lee Miller (23.4 1907 – 21.7 1977) Fotos af Lee Miller i 'Vouge' 1928 af Edw. Steichen Lee Miller blev model for bl.a. 'Vogue', da hun var i begyndelsen af 20'erne, men hendes amerikanske karriere som topmodel stoppede brat, efter at fotografen Edw. Steichen havde brugt hende som reklame for hygiejnebind. Stor skandale.  Lee kom fra et hjem, hvor både faderen og hendes brødre var fotoentusiaster. Hun tog i 1929 til Paris og opsøgte maleren og fotografen Man Ray for at komme i lære hos ham. Det afviste han, men brugte hende i stedet som model. Senere blev hun hans muse og elskerinde og fik lov at at følge den store mester i studiet. I denne periode kom hun derfor også i kredsen med bl.a. surrealisterne Paul Èluard, Max Ernst samt Picasso og Jean Cocteau .  Bare damer og ærbare mænd: Fv: Nusch & Paul Èluard, Lee Miller, Man Ray og Ady Fidelin: Foto: Robert Penrose, 1937   Hun forlod Man Ray i 1937, og tilbage i N.Y. drev hu...

CRISTÓBAL BALENCIAGA (21.1-1895-23.31972) Foto: Cecil Beaton, ca. 1958. Modeskaberen Balenciaga – har jeg 'kendt' i mange år, men troede han var italiensk-fransk. Indtil jeg faldt over en avisanmeldelse af en Balenciaga særudstilling i Victoria & Albert Museum, der kører frem til februar 2018. Men Cristóbal Balenciaga var født i det lille fiskerleje Getaria nær San Sebastian i Baskerlandet 1895. San Sebastian var Spaniens tøjmekka på den tid, og byen havde utallige dygtige skræddermestre. Allerede som 12 årig begyndte Cristóbal at kreere og sy kjoler og arbejde for en af byens mange dygtige skræddere. Marquesa de Casa Torres 'fik nys' om det unge talent og betalte hans uddannelse og senere studieophold i Paris. Allerede i 1914 åbnede han sit eget lille modehus i San Sebastian, og det kørte flot de næste 20 år. I 1935 flyttede han til Barcelona, men da borgerkrigen brød ud, rykkede han til Paris. Modebevidste pariserinder blev hurtigt...

Ægte Marlene: fjer, kunstige øjevipper og negle, smykker og barberede øjenbryn. Ca. 1939 Fra 'Shanghai Expressen' af Joseph von Sternberg, 1935 Hvis Marlene Dietrich (1901-92) havde været lige så kritisk over for de filmmanuskripter, hun fik tildelt, som hun var i forhold til sin fremtræden og lyssætning både på film og still fotos, så havde hendes ry som filmstjerne måske været større end hendes senere ikon status som entertainer i en menneskealder. For hun var en god skuespiller . Hun gav sig bare ikke lov til at spille dén rolle særlig mange gange i sin ellers lange karriere. Det var efter min mening først og fremmest instruktøren Joseph von Sternberg s skyld. Godt nok var det ham, der med  'Den blå engel' (1928), hvor Dietrich som bekendt spillede den uartige kabaretsangerinde Lola Lola, skabte hende et verdensgennembrud af uhørte dimensioner. Men da filmen umiddelbart efter skaffede dem begge adgangsbillet til Hollywood, blev St...