Opslag

Viser opslag fra oktober 21, 2012

Glæden ved at være ukuelig pessimist

Billede
Jeg holdt meget af min farmor, som var født i Bern i 1879 og døde i Vordingborg 1975. Hun fødte først min far, da hun var 30, og han og min mor fik også først mig, da de var 30. Så jeg husker farmor som en gammel kone, skønt hun kun var ca. 63, da jeg har de første erindringer om hende. Hun var enke - min farfar døde i 1945, da jeg kun var et år. Hun var altid i sort eller mørkeblåt - og når det skulle være sommerligt - bordeaux med små hvide prikker eller småblomster. I halsen bar hun hvide el. beige kniplingskraver eller kalvekrøs med lille broche. Knude i nakken af en tynd grå/hvid hårpisk og med hårnet. Korset om livet, men ikke bh. Nærmest ingen tænder. Måske fordi hun - til trods for at hun var schweizer - i hele sit liv hverken spiste ost eller drak mælk. Hun havde humor. Ja, faktisk lo hun ofte, nogle gange lidt småfnisende, klukkende, men tit også over ting, jeg ikke rigtig fattede spasen i. Og hun havde omvendt ikke meget til overs for såkaldt 'dansk humor'. Hu