Udsigt fra Kongevejen

Vi skulle passe katten Wilma, mens familien var på ferie i Sverige 24.-28. juli, i huset på Østerbro. Det var gråvejr, men mildt, da vi ankom til Gyritegade tirsdag ved 12-tiden. Vi besluttede at tage i 'De små haver', og det blev 'M. G. Petersens Familiehave' . Der var musik for 'De unge, der er blevet ældre'. Og så kan man saftsuseme' li' Liller, Rastenni og Mogensen. Basta! Friskpillede rejer 165 kr. pr. stk. altså. Med yderligere 2 stk. smørrebrød + vin, vand blev regningen 695 kr.  Vi gik ret langt gennem Frederiksberg, men fik kaffe undervejs i et hyggeligt bageri ved 'Sorte Hest', Vesterbrogade. På ' Frederik VI' (Dan Turélls stamsted) på Fredb. Allé,  var der overraskende billigt: 25 kr. for vand og 40 kr. for rødvin. Deres frokostkort så tiltalende ud, så der må vi ind en anden dag. Spinkel sol onsdag morgen. Målet var Grundtvigskirken , som ingen af os har set indefra før. Og lad det være sagt med det s...

At drikke gravøl (iflg. Store Dansk Ordbog): holde en (festlig) sammenkomst efter en begravelse ” du [må] fortælle alle og enhver, at din søn Hamlet er død! Og så skal du sammenkalde alle til at drikke gravøl efter god gammel skik” Dette er ikke et gravøl, og Hamlets mor overlevede heller ikke, så hun kunne invitere. Foto fra Nordisk Films 'Hamlet' 1910, hvorfra der kun findes stillfotos tilbage.   Jeg elsker et godt gravøl, hvor man mødes efter selve begravelsesceremonien, og der ud over kaffe og kage også er et passende udvalg af spirituøse drikke. For dét skal der være, hvis snakken skal kunne udfolde sig frit om alle de gode, dårlige, rørende og/el. skøre oplevelser, man i sin tid havde med den nu bortgangne 'festdeltager'. I årevis gik jeg og fantaserede om, hvilke salmer og sange, der skulle synges ved min afgang. Også hvor det skulle holdes, og hvem der kunne tænkes at deltage. Men det er jeg holdt op med. Jeg har gjort mig tanker om se...

Jeg holdt meget af min farmor, som var født i Bern i 1879 og døde i Vordingborg 1975. Hun fødte først min far, da hun var 30, og han og min mor fik også først mig, da de var 30. Så jeg husker farmor som en gammel kone, skønt hun kun var ca. 63, da jeg har de første erindringer om hende. Hun var enke - min farfar døde i 1945, da jeg kun var et år. Hun var altid i sort eller mørkeblåt - og når det skulle være sommerligt - bordeaux med små hvide prikker eller småblomster. I halsen bar hun hvide el. beige kniplingskraver eller kalvekrøs med lille broche. Knude i nakken af en tynd grå/hvid hårpisk og med hårnet. Korset om livet, men ikke bh. Nærmest ingen tænder. Måske fordi hun - til trods for at hun var schweizer - i hele sit liv hverken spiste ost eller drak mælk. Hun havde humor. Ja, faktisk lo hun ofte, nogle gange lidt småfnisende, klukkende, men tit også over ting, jeg ikke rigtig fattede spasen i. Og hun havde omvendt ikke meget til overs for såkaldt '...