Opslag

Viser opslag med etiketten FILM

Shirley McLaine - den smidige kat og 'hårde nyser' bliver 85 år.

Billede
Shirley McLaine - fylder 85 år 24. april 2019 Og iflg. McLaines mange bøger om spirituelle emner har hun tænkt sig at leve evigt, uanset i hvilken skikkelse det bliver. Hun har allerede gestaltet sig i adskillige liv før og efter Kristi fødsel, men hun har nu heller ikke spildt tiden, hun har tilbragt her på jorden. Hun startede som ganske ung som danser i musicals sammen med sin yngre bror Warren Beatty på Broadway i 50'erne. Alfred Hitchcock brugte hende i thrilleren 'Hvem har dræbt Harry' i 1955. Men publikum fik rigtig øje på hende, da hun kom med i Vicente Minellis 'They Come Running' med Frank Sinatra og Dean Martin i 1958.  Første helt store succes fik hun dog med 'The Apartment' (1960) herhjemme: 'Nøglen under måtten' (se foto t.h.) i forrygende sammenspil med Jack Lemmon . Det var mit første møde med dem begge og førte til livslang sympati fra min side. Til gengæld var Jack Lemmon en af de få hovedrolle-medspillere Shirle...

EMMA THOMPSON - dejlig dame fylder 60

Billede
En af Englands mest interessante skuespillere er den elegante og vittige Emma Thompson , født ind i en skuespillerfamilie 15. april 1959. Faderen Eric Thompson , (mest kendt fra BBC serier), skotsk mor Phyllida Law, og lillesøster Sophie Thompson , som hun begge har spillet sammen med flere gange.  Emma Thompson debuterede i en satirisk sceneudgave af 'It's Not the Nine O'Clock News' , hvor hun bl.a. optrådte med skuespilelev-vennerne Stephen Fry og Hugh Laurie . De tre har bevaret et livslangt venskab. Første store personlige og seriøse rolle var i BBCs miniserie 'Fortunes of War' (1987), hvor hendes samspil med Kenneth Branagh gnistrede. Så meget, at de kort efter blev gift.  Ægteskabet varede fra 1989-95, og de var briternes drømmepar nr. 1 . I tidsrummet spillede Emma Thompson i flere af de film, Kenneth Branagh instruerede, bl.a.: Shakespeare s 'Henry V', 'En midsommernats drøm', 'King Lear' og 'Much Ado ab...

Min nye yndlings filminstruktør hedder RICHARD LINKLATER

Billede
I mange år var Fritz Lang, Orson Welles, Tarantino, Bunuel, Kurozawa og Almodovar mine absolutte favoritter blandt filminstruktører. Men for kort tid siden så jeg tilfældigvis 'Boyhood' i TV og blev betaget. Da jeg bagefter googlede instruktøren, fandt jeg ud af, at han havde lavet nogle film, jeg havde glemt navnet på, og som jeg længe havde 'savnet', nemlig manden bag 'Before'-trilogien: Richard Linklater født i Huston, Texas, (30.6 1960) er filminstruktør og manuskriptforfatter i en ganske særlig klasse. Hans film har ofte børn eller teenagere i de vigtige roller, og oftest udspilles handlingen sig på bare ét døgn eller. Denne disciplin udviklede han i trilogien: 'Before Sunrise' (1995),   'Before Sunset' (2004) og  'Before Midnight' (2013).     I første film møder franske Celine ( Julie Delpy ) amerikanske Jesse ( Ethan Hawke ) i toget fra Budapest. Celine skal hjem til Paris og Jesse er på vej t...

Javier Bardem - blid elsker og fæl skurk

Billede
Javier Bardem 50 år Javier Bardem er født 1. marts 1969 i Las Palmas på Gran Canaria. Han er 3. generation i en familie, der har været med i spansk film fra starten både som skuespillere og manuskriptforfattere. Han er ikke smuk i klassisk forstand, men har et maskulint udseende, der appellerer til både mænd og kvinder og en facetteret spillestil, der gør ham lige så god som følsom elsker som til psykopatisk massemorder. Han har optrådt, siden han var seks, sammen med andre familiemedlemmer samtidig med, at han dyrkede rugby. Det sidste indbragte ham i øvrigt den karakteristiske braktud.  Hans fysisk gode form og figur gav ham en mindre rolle i Almodovars 'Høje hæle' (1991), men gennembruddet kom i den mexicanske: 'Spis mig!' (1992) (orig. titel: 'Jamón, Jamón' ), i hedt samspil med purunge Penélope Cruz . Her blev der virkelig vist varmt kød og røgede skinker til overflod.   Masser af bart kød og skinker i 'Spis mig! 1992. Bardems og Pené...

BRUNO GANZ – 'Engel' - og en djævelsk god skuespiller

Billede
 Bruno Ganz som englen Damiel i 'Himlen over Berlin' af Wim Wenders 1987. En måned før han kunne have fejret sin 78 års fødselsdag, døde skuespilleren Bruno Ganz af kræft i Zürich, Schweiz. Det var kun et år siden, han fik stillet diagnosen, og hans sidste film, 'The House that Jack Built' af Lars von Trier , havde premiere i 2018. Bruno Ganz var født i den schweiziske by Seebad i 1941. Han havde sin filmdebut og hovedrollen 'Der sanfte Luft', 1967 (foto tv.). Herefter arbejdede han i flere år ved teater Schaubühne i Berlin, ofte instrueret af Peter Stein , og nåede notable resultater i klassikerne som 'Hamlet', 'Peer Gynt' og 'Faust'. 'Gå i kloster Ofelia!' Schaubühne, 1987. Jeg oplevede ham første gang i 1978 ved den danske PR-premiere af Wim Wender s 'Den amerikanske ven'. Sjældent er jeg gået så blødknæet ud i en solbeskinnet forårsdag, som efter denne forestilling. Det var ikke blot Bruno Ganz...

ROMY SCHNEIDER - En 'genfødt' stjerne stråler

Billede
Fra Claude Sautet's 'Livets valg', 1970 Romy Schneider (RS) kunne have fejret sin 80 års 23. september 2018. Det nåede hun ikke. Hun døde som 43 årig i 1982, angiveligt af hjertesvigt. Rygterne om selvmord er aldrig bekræftet, og hun blev ikke obduceret. Men det blev hendes liv og karriere til gengæld. Og genopdagelsen i de seneste år af hendes film, klargjorde pludselig for hendes to 'fædrelande', at hun var en af 'de store'. Tyske og østrigske medier havde ellers betragtet hende som en slags landsforræder, efter at hun i 1958 flyttede til Paris og stort set arbejdede og levede i Frankrig resten af sit korte, men turbulente liv. Rosemarie Magdalena Albach-Retty var datter af den østrigske skuespiller Wolf Albach-Retty og den tyske filmstjerne Magda Schneider . Især den sidste var et stort navn i Tyskland og Østrig, og hun og hendes to guldkrøllede børn, Rosemarie og Wolfi, var hyppige gæster i Hitlers sommerresidens i Berchtesgarten. Ro...