Opslag

Viser opslag med etiketten Perm

Krydstogtspioner i Rusland for 25 år siden

Billede
  Krydstogt på Neva, Volga og Kama -  & fly via St. Petersborg, Perm og Moskva   Erobringslystne seniorer på 3000 km russisk premiere-flodtur (1992)  65 Ferie startede i juni-juli 1992 med krydstogter ad de russiske floder bl.a. med det gode skib M/S Vladimir Majakovski . Den 1. tur var ruten Kbh.-Moskva-Perm og fra Perm ad flodvejen til St. Petersborg. Jeg kom på retur-turen, ( fly Kbh. -St. Petersborg og sejlede herfra til Perm og fløj hjem via Moskva ) p.g.a. et afbud i sidste øjeblik. Rejseselskabet havde fået den idé at få en journalist puttet i den tomme kahyt, så der kunne komme lidt PR ud af det. Det var kun to dage før afrejsen, og der skulle bureaukratisk trylleri til at få mig sluset igennem visaudstedning o.a. formaliteter, der ellers tager uger. Det viste sig, at de fleste voksne deltagere var mellem ti og 30 år ældre end mig - rejsens første positive opdagelse. Det er frydefuldt, når man ellers græmmes over spejles forringe...