Shirley McLaine - den smidige kat og 'hårde nyser' bliver 85 år.

Shirley McLaine - fylder 85 år 24. april 2019

Og iflg. McLaines mange bøger om spirituelle emner har hun tænkt sig at leve evigt, uanset i hvilken skikkelse det bliver. Hun har allerede gestaltet sig i adskillige liv før og efter Kristi fødsel, men hun har nu heller ikke spildt tiden, hun har tilbragt her på jorden.

Hun startede som ganske ung som danser i musicals sammen med sin yngre bror Warren Beatty på Broadway i 50'erne. Alfred Hitchcock brugte hende i thrilleren 'Hvem har dræbt Harry' i 1955. Men publikum fik rigtig øje på hende, da hun kom med i Vicente Minellis 'They Come Running' med Frank Sinatra og Dean Martin i 1958. 

Første helt store succes fik hun dog med 'The Apartment' (1960) herhjemme: 'Nøglen under måtten' (se foto t.h.) i forrygende sammenspil med Jack Lemmon. Det var mit første møde med dem begge og førte til livslang sympati fra min side. Til gengæld var Jack Lemmon en af de få hovedrolle-medspillere Shirley McLaine ikke fik en affære med. 'Han var simpelthen for ufarlig og ukompliceret!' fortalte hun senere i en af af sine memoirer. 

Hendes meterlange danseben og småuartige gamin-look placerede hende i en lang række roller i stilen 'Irma La Douce', 'Sweet Charity' med Cancan og løse forbindelser – også på de skrå brædder - i mange år.

Hun trak til gengæld i nonnekostume i 'Two Mules for Sister Sara' (1970) (foto t.h.) over for tavse ponchoklædte Clint Eastwood. Men nonne eller ej var det stadig i den periode, hvor kvindelig stjerner ikke gav afkald på falske øjenvipper og lak i året. Filmen blev dog en stor kommerciel succes! At instruktøren Don Siegel bagefter sagde: 'Hun er svær at have varme følelser for. Hun er for ufeminin og hun har 'too much balls'. She's very, very hard!' Udsagnet kan måske skyldes, at hun var ualmindelig god til at forhandle løn. Hun har også flere gange vundet sager over for de store filmselskaber, hvilket skuespillere yderst sjældent slipper af sted med.

Så sås hun (endelig) i en ikke særlig flatterende rolle, som rigdamen, der nærmest voldtager den naive gartner og 'oraklet' (Peter Sellers i sin sidste rolle) i 'Being There' = 'Goodbye mr. Chance' (1979). I 'Tid til kærtegn' (1983) fik både hun og Jack Nicholson en Oscar for hhv. bedste kvindelige og mandlige hovedrolle, hvor de spillede deres irritable og irriterende roller helt ud. Hun var også skrappedulle i sammen med Julia Roberts 'I det stærke køn' 1989.

 Efter at have været nomineret tre gange fik Shirley McLaine i 1983 en Oscar sammen med Jack Nicholson for 'Tid til kærtegn'.

Ind imellem karrieren som danser og skuespiller har hun udgivet en snes bøger både om spirituelle emner og sig selv, men også været politisk aktiv, bl.a. som fundraiser og kampagneleder for demokratisk præsidentkandidat, George McGovern, i 1972. Hun portrætterede ham i bogen 'McGovern: The Man and his Beliefs'. Hendes politiske interesser har også udstrakt sig til intime forbindelser med politikere som den svenske statsminister Olof Palme, den australske udenrigsminister Andrew Peacock (foto t.h.) og den fransk-canadiske præsident Pierre Trudeau. Hun var fra 1954-82 i et såkaldt 'åbent ægteskab' med forretningsmanden og produceren Steve Parker, som hun har en datter med. Han drev mange år virksomhed i Japan, og Shirley McLaine taler flydende japansk.

Derudover har hun kærestet med Robert Mitchum, Danny Kaye og Yves Montand, men den slags fjant har hun lagt på hylden de senere år og lever nu kun sammen med hunde af rat terrier racen.

 

Da hun blev 80, tog hun på 'verdenstourné med 'One Woman Show'et: 'If They Could See Me Now', hvor hun fra scenen fortalte om sit liv og viste billeder og filmklip. Samtidig har hun stadig kunne ses i markante roller som livsklog, hvas, ældre mor, slægtning eller veninde. Ikke alle filmene har kunnet ses i Danmark, hvor vi dog har oplevet hende give den skarpe Maggie Smith i TV-serien 'Downton Abbey' modspil i rollen som bramfri amerikansk milliardær. (Foto ovenfor!)