GRAVØL – ja tak!

At drikke gravøl (iflg. Store Dansk Ordbog): holde en (festlig) sammenkomst efter en begravelse ”du [må] fortælle alle og enhver, at din søn Hamlet er død! Og så skal du sammenkalde alle til at drikke gravøl efter god gammel skik”

Dette er ikke et gravøl, og Hamlets mor overlevede heller ikke, så hun kunne invitere.
Foto fra Nordisk Films 'Hamlet' 1910, hvorfra der kun findes stillfotos tilbage.

 

Jeg elsker et godt gravøl, hvor man mødes efter selve begravelsesceremonien, og der ud over kaffe og kage også er et passende udvalg af spirituøse drikke. For dét skal der være, hvis snakken skal kunne udfolde sig frit om alle de gode, dårlige, rørende og/el. skøre oplevelser, man i sin tid havde med den nu bortgangne 'festdeltager'.

I årevis gik jeg og fantaserede om, hvilke salmer og sange, der skulle synges ved min afgang. Også hvor det skulle holdes, og hvem der kunne tænkes at deltage. Men det er jeg holdt op med.

Jeg har gjort mig tanker om selve den praktiske del af begravelsen. Jeg skal kremeres, og derefter spredes ud over Øresund, f.eks. nede fra bådudlejningen, hvor gemalen og jeg gennem årene har siddet så mange timer over en flaske vin og snakket om fugle, skibe og himlen over Hven.

Men de senere år har i den grad gjort indhug i vores bekendtskabskreds, og stadig levende venner bor enten så langt væk eller har så dårligt helbred, at de formentlig aldrig ville dukke op. Og hvem ved hvornår det sker?  Min farmor blev 96, min far 75, men min mor kun 49.

For et par år siden bisattes en ven, der i den grad havde tilrettelagt alle enkeltheder ved sin begængelse i alle detaljer: mad, drikke, servietter og blomster og musik. Men der kom der langt færre til begivenheden, end det var beregnet. Godt hun ikke  oplevede det. Jeg kom heller ikke, for det var et grusomt vejr, og jeg er hundeangst for at skvatte på isglatte fortove. Undskyld min ven!

Jeg er ikke medlem af folkekirken, så selve min bisættelse sker formentlig fra et kapel. Men at vælge salmer (som jeg ellers selv kan et bredt udvalg af), giver ingen mening i forhold til de  'efterladte' f.eks. mine børn, der næppe kender andet end 'Altid frejdig, når du går', som jeg under ingen omstændigheder vil have. Jeg ville i stedet gerne have haft: 'Skyerne gråne og løvet falder, fuglene synge ej mer. (Skrevet i 1847 af NFS Grundtvig og sat i musik af den norske komponist Thora Borch 1866) Den er i mol, som alle mine yndlingssalmer. Men kun få af 'mine' kender den.

 

Så indtil videre er jeg kun nået til, at musikken skal være af Cyndy Lauper 'Girls want to have Fun', Cornelis Vreeswijk (fx. en af Bellman sangene, eller 'Somliga går i trasiga skor'), Ulf Lundell (har endnu ikke besluttet hvilken), Tom Waits 'Alice' (lidt selvoptaget har man vel lov at være) og Rod Stewart ('Amazing Grace'). Og der skal være masser af øl, vin, brød, pølse, skinke og ost. For min skyld også gerne dans på bordene, men det sker nok ikke! Jeg vil altså lægge en lille besked om mine ønsker, men ikke nogle præcise. De, der må leve livet videre, skal gøre som det det passer dem. 

'Alice has left the building!' Goodbye!