Holberg, ytringsfrihed og #metoo#

 

I min entré hænger et kobberstik gjort af lithograf P. Gemzöe efter Wilh. Marstrands maleri: Retsscenen i 'Det lykkelige skibbrud', (opr. 1870). Jeg fik billedet i bryllupsgave for 35 år siden. I et andet århundrede og et andet liv. I øvrigt er der et lille, præget stempel neden under titlen, og der står: tilhører Højesterets Advocat Gustav Edv. Brock (1816-78 - min tilføjelse). 

 'Retsscenen' i Wilh. Marstrands seneste udg. 1870, ufuldendt og desværre uden farver.*)

Wilh. Marstrands skitse til 'Philemon og hans anklagere' (c.1859) ejes af Nivågårdsamlingen. Købt i 1909. Det ufærdige maleri fra 1870 har Ny Carlsberg Glyptotek.

Men hvad er det egentlig, der  foregår i retten på billederne? Jeg så 'Det lykkelige skibbrud' på Grønnegårdsteatret i 1988, men kunne med skam at melde ikke huskestykkets intrige. Den kommer her:

Rosiflengius af W. Marstrand c.1856

I et københavnsk borgerhjem bor handelsmanden Jeronimus med sine børn Leonora og Leander samt deres stedmor, den griske Magdelone. Leonora elsker den sandhedskærlige skribent Philemon, men stedmoderen overtaler faderen til at mene, at lejlighedsdigteren, Rosiflengius, er et langt bedre parti for datteren. Rosiflengius skriver, hvad folk vil have, bare de betaler for det. Også selv om det er stærkt forskønnede hyldestdigte og forløjede nekrologer. Men da forældrene fremskynder brylluppet mellem ham og Leonora, beslutter broderen assisteret af de rådsnare tjenestefolk, Henrik og Pernille, at gå i aktion. De fingerer et skibbrud, hvorved Jeronimus' ejendom stort set går tabt. Det er Henrik, udklædt som hollandsk matros, der overbringer den 'sørgelige nyhed'. Rosiflengius, der er til stede, mister akut interessen for sin tilkommende og hendes forældre, da medgiften er forduftet. Omvendt træder Philemon nu ind på scenen og står ved sin kærlighed og sit ønske om at ægte Leonora på trods af svigerforældrenes træskhed.

Tegning af Hans Bendix i 'Teatret' 1961-85 af Jens Kistrup fra Det. Kgl.s opførelse i 1974

Da intrigen senere afsløres, og Jeronimus altså stadig er en holden mand, vil Rosiflengius hævne sig og får flere af sine 'kunder' til at anklage Philemon for at have skrevet krænkende og latterliggørende om dem. Philemon stilles for en domstol, hvor flere karakterer, (der kan genkendes fra tidligere Holbergkomedier), redegør for deres (indbildte) krænkelser. Sekunderet af Rosiflengius arrige angreb.

Men dommeren er en klog mand, og efter at have erklæret at alle nok skal få, hvad de fortjener (!), frikender han prompte Philemon, fordi denne har skrevet sandheden. Han har ikke udhængt nogen ved navns nævnelse, men kun skrevet for samfundets bedste, hvorimod Rosiflengius groft har brugt alles navne, men med løgnagtige og sleske beskrivelser, som ingen tjener til ære. Og idømmer ham til slut at bære 'den spanske kappe' (se ill.) til spot og spe gennem byens førende gader. 


Stykkets Philemon ses som en slags idealportræt af Holberg selv, der ofte var beskyldt for at gøre grin med 'honnette folk', og samtidig en satire over den tids ukritiske pamfletskrivere og lejlighedsdigtere, der lidt kan sammenlignes dagens spindoktorer, mikrofonholdere og af  #metoo#-krænkede.

Ludvig Holberg skrev 'Det lykkelige skibbrud' i 1724; fik det udgivet i 1731, men det havde først premiere 1754, umiddelbart før Holbergs død. Komedien blev i øvrigt også åbningsstykket, da Det Kgl. Teaters gamle scene blev indviet i oktober 1774, sammen med Kuhlau's 'Ouverture til Elverhøj' og balletten 'Apoteose' af Bournonville.' Holberg fik ikke selv set opførelse;  han var for syg.
Det er ikke digterens bedste komedie; den er også alt for lang, men skarpt instrueret og spillet er den vittig, seværdig og aktuel. 
 

Da Poul Reumert i 1952 fejrede sit 50 års jubilæum på Det kgl. Teater, skete det også med 'Det lykkelige skibbrud', hvor han gav den fuld skrue som 'skurken' Rosiflengius, omgivet af en sand stjernebesætning med bl.a. Lily Broberg og Poul Reichardt som Henrik og Pernille, og Maria Garland, Karen Berg, Astrid Villaume, Johannes Meyer, Else Højgaard, Ellen Gottschalck, Elith Foss, Elith Pio, Palle Huld, Povel Kern og Kai Wilton. 

Ludvig Holberg (1684-1754) af Chr. Frizsch 1731

Wilh. Marstrand (1810-73) af Christen Købke 1836

  

 

  

 *) Denne gengivelse er fra 'W. Marstrand, Små Kunstbøger, Nr. 10, Gads Forlag, Kbh. 1913

 EFTERLYSNING!

Det er ret fantastisk, men jeg kan ikke finde et eneste foto fra nyere opsætninger af 'Skibbruddet'; kun de oven for viste tegninger.  Hvis nogle kan hjælpe, hører jeg gerne fra dem.