Keith Richards - den frækkeste rullesten - fylder 75

Så sød kan Keith Richards se ud igennem Deborah Feingolds fotolinse, ca. 2009


Den 18. december 2018 skal der 75 lys i Keith Richards fødselsdagslagkage, hvis han da dyrker den slags laster. Dét kan man så i hvert fald ikke se på ham. Hans krop er stadig i topform, omend han har skiftet de høje spidse støvler til nogle bløde, flade sneakers. Men han kunne stadig for få år siden - næsten - gå i spagat på scenen, selv om han ikke bevæger sig lige så vildt som Mick Jagger. Andre laster, som overdreven brug af piller, 'sne' og flydende stimulanser samt røg i alle former, kan i den grad spores i hans i dag så bevægelige gummiansigt. 

Richards har en svaghed for lækre skjorter/ jakker, som han har 'lånt' fra sine kærester/koner

Den flamboyante tøjstil er dog bevaret fra dengang i slutningen af 60'erne, hvor de to hovedfigurer i 'Rolling Stones', Mick Jagger og Keith Richards, skiftede de velsiddende jakkesæt, slips og lambswool pullovers ud med luxushippie gevandter og masser af silke, skind, smykker, stramtsiddende bukser og bar mave. Tørklædet og siden bandera'en er næsten fast udstyr.


Anita Pallenberg (1942-2017) - kæreste fra 1967-80 



Modellen Patti Hansen mødte han i 1981; de har været par siden.

Der har været utallige damer i Keith Richards liv, men han har kun haft to længerevarende forhold; den tyske model og skuespiller Anita Pallenberg, som han overtog fra Brian Jones og som blev mor til hans to første børn; i 1983 giftede han sig med den amerikanske model Patti Hansen,som han har to døtre med. 
Som enhver rockinteresseret ved, blev 'Rolling Stones' dannet i 1962, men fik først deres internationale hit i 1965 med 'I Can't Get No Satisfaction'. Siden har makkerparret Jagger & Richards haft i stribevis af hits, der er blevet evergreens, og de har med nogle års pauser sammen med de andre 'Stones' turneret verden rundt og trækker fortsat fulde huse. Der gror som bekendt ikke mos på rullesten.

'The Glimmer Tweens' blev Mick og Keith kaldt. Her på forsiden af Rolling Stone 1975. Foto: af Annie Leibowitz.

Keith Richards har i de perioder, hvor 'Stones' holdt pauser, spillet sammen med mange andre musikere, bl.a. bandet 'The New Barbarians', startet i 1979 af vennen Ronnie Woods, og 'The X-pensive Winos' fra 1988. I disse grupper fik Richards en langt mere fremtrædende placering som sanger, ligesom han også fik lejlighed til at vise sine evner ved et keyboard og på bas og fik afprøvet flere musikalske genrer.

Ron Wood og Keith Richards har været tætte venner og kolleger i ca. 30 år, og slået 'mange skæve'.
 Et af Keith Richards' største idoler var Chuck Berry, som han tit har spillet sammen med.

I 1987 spillede han med i optagelserne af 'Hail! Hail! Rock 'n' Roll' som var en hyldest og fejring af Chuck Berry's 60 års fødselsdag. Og han spillede sammen Chuck Berry flere gange og også ved dennes mindekoncert i 2017, året hvor Berry døde som 90 årig. Om Keith Richards bliver lige så gammel, er nok tvivlsomt, men det er i hvert fald en bedrift, at han nåede de 75. Godt gået Keith og bliv her gerne lidt endnu!

I øjeblikket er 'Rolling Stones' i gang med at planlægge en større tourné i Nordamerika i 2019. Og det er åbenbart noget, som Keith Richards tager seriøst. I hvert fald meddelte han for nogle uger siden i et interview, at han ikke bare for længst har kvittet stofferne, men nu også i næsten et år har været ædru. 'Men', tilføjede han så, 'jeg kan stadig tage et glas vin eller en øl'. Han ryger også cigaretter, men har dog skåret ned på forbruget. 

 Hustruen Patti har har givet en ikke ringe andel af skylden for, at Keith stadig lever og har det godt. Foto: Vouge.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

ROMY SCHNEIDER - En 'genfødt' stjerne stråler

MARIA CALLAS - fascinerer stadig 40 år efter sin død

Ahlberg - maleren der gjorde Tintin sexet