Mig og Agnes Henningsen

 AGNES HENNINGSEN (18.11-1868 - 21.4-1962)

Karikatur af Agnes Henningsen udført af Simplicissimus tegneren Ragnvald BLIX i Paris 1904.

Som ung boede jeg et par år på Sdr. Boulevard på Vesterbro, og i sidegaderne, der forbandt Boulevarden med Istedgade, var der et væld af antikvariater og marskandisere, hvor man kunne gøre utrolige bogfund.

Her fandt jeg et par stykker af Agnes Henningsens erindringer udgivet i årene 1941-55, men ikke det 1. bind, så det lånte jeg på biblioteket + de andre jeg manglede, indtil jeg endelig med årene fik dem alle. Og jeg var forelsket med det samme. Sådan ville jeg også leve, måske dog ikke som enlig mor med fire børn. Men det blev (heller) ikke til noget. Jeg blev aldrig 'smuk omgivet af landets klogeste mænd', og jeg blev aldrig gengivet som hetære i satiremagasiner eller beskrevet som 'Hoppen Agnes er ført til den årlige bedækning på Phønix Hotel', fordi hun af en af byens sladderjournalister var blevet genkendt på hotellet i selskab med levemanden, godsejeren og forfatteren Jacob Knudsen, som hun havde et kompliceret forhold til et par år. Men hvor hun elskede festerne, han holdt på sit gods Bangsbo ved Frederikshavn for venner som Herman Bang, Gustav Wied og Holger Drachmann m.fl.

Forfatteren med med lille Poul på skødet. F.v. Esther, Elly og Tage. Fredericia ca.1894.

Men Agnes Henningsen var ikke ukendt for mig dengang i 60'erne. Jeg kendte hende fra nogle muntre radiointerviews, udsendt få år før hun døde, hvor hun var uhyre sprudlende og med en meget markant stemme. Jeg huskede hende bl.a. for sætninger som: 'Og der sad jeg og var smuk blandt landets klogeste mænd. Så kom tjeneren med en billet til mig, hvor der stod: 'Vil De det samme som jeg?' Jeg lånte min bordherres fyldepen og skrev: 'Ja, men ikke med Dem!' Og bad tjeneren aflevere sedlen til rette vedkommende. 
I en af udsendelserne blev hun spurgt, hvornår man bliver for gammel til at interessere sig for sex.  'Det må De spørge en, der er ældre om'. Måske lidt kækt af en ca. 90 årig, men sjovt i hvert fald, syntes jeg, der vel var ca.16 år, da jeg hørte hende. 

Siden har jeg gennemlæst erindringerne ca. hver 10-15. år. Og jeg elsker og beundrer hende stadig. Kun en ting irriterer mig: Hun sætter næsten ingen kommaer, men hun skriver nu også ret korte sætninger. Nedenstående nogle af mine oprindelige fund, som jeg gav 7,50 kr. for pr. stk. i 1965.

For os der har oplevet en god del også af forrige århundrede, er der megen saftig namedropping af den tids kulturpersonligheder: forfattere, malere, skuespillere og journalister. Altså god sladder af den 'kalorieholdige' slags. Men hun er aldrig ondskabsfuld eller bare ironisk på andres bekostning, kun på egen. Hun er generøs over for både venner og fjender. Og hun reagerer på angreb og uretfærdigheder med mild undren og resignation. Og det gør hende til et utroligt og utidsbundet læseværdigt bekendtskab. Erindringsserien består af flg. titler:

Let gang på Jorden

Letsindighedens gave

Byen erobret

Kærlighedssynder

Dødsfjende – hjertenskær

Jeg er levemand

Den Rige fugl

Skygger over vejen

Erindringerne er genudgivet i flere omgange. Og det bliver de også i forbindelse med fejringen af forfatterens 150 års dag 18. november. Tidligere har Bodil Wamberg og Maria Helleberg skrevet bøger om hende.
Vil du gerne vide lidt mere om forfatteren, så læs det andet opslag, Agnes Henningsen for begyndere, på denne blog om hende.