Gregers Gamborg - en stor musiker og lærer har forladt os

Pianist og cembalist GREGERS GAMBORG 

(28.6 1923 - 26.7 2018, København)

En ihærdig ambassadør for og formidler af klassisk musik, pianisten, cembalisten og pædagogen Gregers Gamborg er død kort efter sin 95 års fødselsdag. 
Hermed er der sat stop for de elegante hænders dans over klavertasterne og den milde, men klare og distinkte røst, når han de seneste år ved det daglige 'telefon-kontrol-opkald' redegjorde for dagens hændelser. Ofte om den senere tids hyppige, men nærmest surreelle møder med det offentlige systems mangel på logik. 'Dagens absurditet!', sluttede han ofte opkaldet med. 

Samtalerne var korte; han skulle jo kun lige overbevise os om, at han stadig var i live. 'På trods af alt!', som han sagde. 

 

Før et skrantende helbred og nedsat syn i sen alder gjorde ham afhængig af fremmed hjælp, var han en generøs og yndefuld penneven, der gerne delte oplevelser og fotos fra det elskede sommerhus ved Hunstrup Strand (tidl. Kildehuse) ved Nykøbing Sj. og med katten Felicia. 

Brevene var ofte med en anekdote, lokale naturobservationer eller et lille limerick, som dette:

Katten Felicia tolererer,

at gamle Gregers logerer

just lige hvor,

Felicia bor. 

Til han store sorg valgte Felicia at forlade både sin husfælle og denne verden i sommeren 2017. Et halvt år tidligere var sønnen Villads død.  Derfor blev det også sidste sommer, Gregers var i sommerhuset. Villads plejede at komme på besøg med jævne mellemrum og hjælpe med vareindkøb. Og sammen foretog de utallige udflugter i Odsherred til steder af arkæologisk, historisk eller musikalsk interesse. 

Gregers kunne til sidst ikke mere selv passe haven, og han kunne ikke længere nyde synet af naturen og savnede Felicias spinden. Flere øjenoperationer havde gjort hans syn værre. Og kræfterne svigtede også i arme og hænder. 

Men indtil da var han en flittig kronikør og læserbrevsskribent i både københavneraviser og det lokale blad, Holbæk Amts Venstreblad - i dag Nordvestnyt, som han abonnerede på - også når han var hjemme om vinteren i Stavangergade. 

1927 - Fireårige Gregers med forældrene Olga og Villads Gamborg ved sommerhuset på Egebjergvej, Kildehuse

Gregers Gamborg var søn af det bedre borgerskab og fra et hjem med klaver og andre instrumenter, men den obligatoriske musikundervisning i barndommen lod ham upåvirket, og han fik lov at slippe. Efter sin studentereksamen gik han i gang med at læse filosofi, men nåede ikke langt før han fik en 'kaldelse' om, at det alligevel var musikken, der var hans vej. 

Walter Meyer-Radon ved flyglet i Vatikanet, Rom. Tid og fotograf ukendt, men ca. 1938.

Ung og håbefuld pianist 1948 - uden manchetter. Foto: Weg, Polyfoto.

Gregers Gamborg var så heldig at komme i kontakt med den fransk-østrigske dirigent og klavervirtuos, Walter Meyer-Radon, som efter 15 års internationalt tournéliv havde slået sig ned i Danmark. Meyer-Radon var en lang årrække dirigent for Akademisk Orkester og Kor, men underviste også i klaverspil efter et selvudviklet system, som kunne gøre det lettere at opnå et tilfredsstillende niveau på relativ kort tid. Efter fem års intens undervisning debuterede Gregers Gamborg i Odd Fellow Palæet i september 1948 og fik glimrende anmeldelser, nogle få mente dog, at hans musikvalg var lovlig 'spraglet' og lidt 'selvskrydende'.

Fra Bach til Bentzon - et usædvanligt debutprogram - som forvirrede nogle anmelderne

Gamborg blev også uddannet som dirigent, og i nogle år var han kapelmester ved Det kgl. Teater, bl.a. ved forestillingerne 'Colombe', 'Mutter Courage' og 'Omstigning til paradis' og 'En sælgers død'..

 

Elsebeth Bohn og Gregers Gamborg under radiooptagelse med 'Det musikalske ægtepar'

Samtidig med at han spillede i Akademisk Orkester, optrådte han flere år i radioudsendelser i Skandinavien bl.a. sammen med sin hustru, violinisten Elsebeth Bohn, som 'Det musikalske ægtepar'. De udgav også plader. 

 

Gregers Gamborg dirigerer et skoleorkester og kor. Foto uden oplysninger om tid og sted.

Den gamborgske metode

Sideløbende var han musiklærer fra midten af 60'erne til 1989 på Forsøgsskolen Emdrupborg og Holsteinsgades Skole. Om sine erfaringer med at dirigere elevernes smag fra pop til klassisk udgav han flere, særdeles velskrevne og charmerende bøger. En af dem: 'Situationer fra sangsalen', blev anmeldt af Mogens Wenzel Andreasen. Han var begejstret for Gamborgs respekt for musik og børn, men skønt han anbefalede bogen til alle musiklærere, skrev han også: 'Man skal ikke tro, man kan efterleve den gamborgske metode, for kun Gamborg kan være gamborgsk!' Måske var det ikke alle lærerens guldkorn, der faldt på modtagelig grund, men igennem årene har han modtaget utallige hilsner fra gamle elever, som takkede for at han havde lært dem 'at lytte'. Andre huskede ham som én, man havde respekt for, og som man sagde De til! Da jeg opslog de mindeord, jeg havde sendt til 'Politiken', på Holsteinsgades Skoles Facebook side, sammen med et lærerfoto fra 1983/84. Var der mange søde og taknemmelige reaktioner, men også flere - tit drenge - der havde mindre elskværdige opfattelser af læreren, men dog også erkendelse af, at de nok ofte havde forstyrret undervisningen.
 

Hammerspinettet

Den 'gamborgske metode' kom også til udtryk, når han med det let transportable hammerspinet – en blanding af klaver og cembalo og fra 1968 nærmest hans signaturinstrument - afholdt utallige kirkekoncerter i hele Skandinavien. Hans særkende var, at hvert musikstykke og komponist fik en kort, let anekdotisk introduktion.  Han gav sin sidste offentlige koncert i Egebjerg Kirke i 1983.

Gamborg modtog igennem sine 50 år som udøvende musiker utallige priser, men han var særlig glad for Poul Schierbecks legat, som han fik i 2004 som tak for sin udbredelse af kendskabet til komponistens værker.

Gregers Gamborg havde en dyb tillid til at den, der gør sig umage, bliver belønnet. Passer dét, befinder han sig nu i selskab med sine musikalske idoler og venner, har ild i cerutten og udsender yndefulde pamfletter underskrevet med to G-nøgler. 

 

 

Tak for alt Gregers! 

 

    

Pædagogen Gamborg

Gregers Gamborg øverst th. og nederst tv. m. butterfly

Gregers Gamborg  var i 1965-89 ansat ved Emdrupborg og senere ved Holsteinsgades Skole på Østerbro, hvor han også blev udlånt til Rosenvængets Skole. Fra disse år udgav han som tidligere nævnt flere skrifter om sine erfaringer som musiklærer.

'Da man sagde DE!'

Uddrag af brev fra Gregers 21. marts 2016:

I Holsteinsgade kom en ældre dame hen mod mig, da jeg var på  vej hjem fra indkøb.

'Goddag hr. Gamborg! Må jeg få lov at spørge, hvor gammel De er?'

'92 – og derfor gammel nok til at jeg kan være bekendt at sige, at jeg ikke aner, hvem De er.'

'Jeg hedder Gertrud Hansen. og De har haft min datter Lise på skolen derhenne.' (Hun pegede!)

'Jeg er lidt på bar bund, for jeg har haft mange 'Liser' i årenes løb.'

'Kan det hjælpe, hvis jeg siger, at det var mig som en gang råbte BRAVO til Dem?'

'Beklager, jeg er helt blank.'

'De stod i skolegården. Jeg kom for at hente Lise, som gik i 1. klasse. Så kom der en meget vredt udseende mand hen til Dem og nærmest råbte: 'Er De lærer på denne her lorteskole?'

'Og så svarede DE: 'Ja, det er jeg. Og De har måske en lille lort gående her?'

'Og så kom jeg altså sådan til at grine, og jeg råbte BRAVO til Dem..!'

På vej hjem gik jeg og tænkte: 'Sagde jeg virkelig det? Det er i hvert fald så længe siden, at man sagde DE!

FAMILIEN GAMBORG

 

Knud Olufsen G., (1610-73), Fr. Knudsen G. (1650-91), Apollina Andersdatter G. (1661-82) Giertrud Jensdatter G. (1615-73).

Afskrift af brev fra Gregers Gamborg 22.3. 2013

'Som I ser, har jeg tilkaldt min familie for at hilse på Jer. Det er min 5 x tipoldefar Knud Olufsen Gamborg og hans familie. Maleriet er udført af Karel van Mander III (c. 1610-1670) og siges at være hans eneste værk af en borgerlig familie. Han var ellers hofmaler for Fr. III og Chr. IV. 

Min 5 x tipoldefar havde givet et meget stort beløb til Københavns forsvar under Svenskekrigene, og maleriet var kongens tak. Det hænger nu på Frederiksborg Slot over en af dørene til Riddersalen. Før i tidens løb har det givet anledning til visse arvestridigheder i familien, indtil en resolut person skaffede husfreden tilbage ved at forære billedet til slottet....'

Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg skriver om billedet:

'Den københavnske vinhandler Knud Olufsen Gamborg med kone og børn, malet o. 1660 af Karel van Mander. De hævede vinglas og druerne i fruens skød signalerer husfaderens erhverv. Det velhavende borgerskabs selvbevidsthed stråler ud af billedet'.