Wolf Biermanns lænestol

I 1974 købte jeg Wolf Biermanns lp, 'Warte nicht auf bessre Zeiten' fotograferet med ham i front ved et stueorgel og (min.) fire andre personer med ryggen til eller ansigtet skjult. Fotoet er fra den lejlighed Chausseestr. 131, i Østberlin, hvor Biermann boede i mere end 20 år, før han efter en koncert i Köln i 1976 blev nægtet indrejse og frataget sit statsborgerskab til DDR. I forvejen havde han i 1965, som andre 'rockmusikere', fået forbud mod at optræde og at publicere sine værker pga. af kritiske artikler, han havde skrevet om kommunistpartiet SED.

Møblementet er tunge, bløde, dybe lædermøbler. Og resten af rummet er tæt dekoreret med fotos, tegninger, malerier, bøger, notater og instrumenter.

Den lænestol, der ses med ryggen til, er ikke den, han for et par uger lod sig fotografere i af Charlotte Schreiber til avisen 'Die Zeit'. Den ses han til gengæld sidde i på coveret af sin første lp, indspillet illegalt i 1968 med indsmuglede mikrofoner i lejligheden. Optagelserne blev udgivet via et vestberlinsk bogforlag med navnet 'Chausseestr. 131'. 

 

Biermann fortæller i interviewet, at han i dag sjældent sidder i stolen, men at bl.a. andet kemiprofessor Robert Havemann, (1910-82), der både fik ytringsforbud under nazisterne og kommunisterne – og tillige stuearrest og udrejseforbud, før det blev alment i DDR, ofte sad her og fortalte opmærksomme unge om sit omtumlede liv.

Biermann er i interviewet ikke udelt begejstret for Havemann, som han mener var ufattelig selvoptaget. Han nævner ikke, at Havemann var hans svigerfar et par år og morfar til to af hans børn.

Mange andre personligheder har siddet i øreklapstolen:

'Filosoffen Herbert Marcuse, Allen Ginsberg fra New York, min kammerat Manfred Krug. sangerinden Joan Baez, forfatterne Günther Grass, Heinrich Böll, Günther Wallraff, Jurek Becker, Heiner Müller, Uwe Johnson, Stefan Heym, Günter Kunert, poeterne Helga M. Novack og Sarah Kirsch, den rebelske Thomas Brasch, schweizerne Franz Hohler og Max Frisch, maleren Ronald Paris, jazzmusikeren Baby Sommer. Der var SÅ mange!'
Også Walther Ulbrechts kone, Margot, sad her, da hun i 1968 – forgæves – bad ham opgive den vestlige 'pornografiske' musik og nøjes med at skrive gode, tyske 'opbyggelige' digte.
-------------
Hvor havde jeg dog gerne selv siddet i den stol, eller bare været en flue på væggen, når der blev drukket, diskuteret, røget, spillet og sunget i lejligheden på Chausseestr. Forresten en gade, der få matrikler længere henne - i nr. 123 - årtier tidligere husede Asta Nielsens private filmstudie. Et studie, der var blevet brugt til at indspille Titanics forlis allerede året efter ulykken. 

Pladen 'Warte nicht auf bessre Zeiten' rummer ikke bare nogle Wolf Biermanns mest elskede sange. Det blev også titlen på den biografi (Høre-bog) på 10 CD'er, han udgav i 2016 i anledning af sin 80 års fødselsdag. Det er desuden titlen på den foredragsrække, med samtaler, oplæsning og ledsagende jazzmusik, han har været på, siden han et par dage efter fødselsdagen i fjor blev fejret af Hamburg by på Thalia Teater. En tourné, der stadig pågår.

Wolf Biermann i 'Die Zeit' interviewet 'DDR blev min redning', der også bragtes i Weekendavisen 22. sep. 2017

Det er en yderst veloplagt 80 årig, der stadig har noget på hjerte, og som stadig har noget at sige et publikum. Så han behøver ikke at sidde og falde sammen i hverken den ene eller den anden læderlænestol. 
Wolf Biermann bliver 81 den 15. november 2017. 

YouTube klip fra den famøse koncert i Köln i 1976, der udviste Biermann fra DDR.