Gensyn med et NYT HAMBURG

Vi er glade for tyske byer. Vi har været i Berlin mange gange, men også i Dresden, Düsseldorf og de nordtyske byer Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, men opdagede pludselig, at det var 17 år siden, vi sidst havde været i Hamburg. Dengang boede vi på et udmærket hotel på Reeperbahn, men vores rum var et lillebitte kælderværelse, hvor vinduerne havde udsigt til det kiselstensbelagte tag på parkeringskælderen. Så da vi besluttede os for et gensyn med byen var prioriteringen klar: Vi skulle bo nær Hovedbanegården, hvor flere af de store museer ligger. Hvad der satte ekstra skub på rejsebestillingen var udstillingen PROOF i Deichtorhallen, som var flot anmeldt, men som  slutter 27. maj.

Vi strikkede selv rejsen sammen: Med Flixbus fra Hovedbanegården kl. 14, 15 og ankomst ved Hamburg Busterminal ved Hamburg Hofbahnhof kl. 19,45. Og derefter 5 overnatninger på Prizeotel, Högerdamm 28 i kvarteret Hammerbrook, som er ca. 800 m fra Hovedbanegården og 400 m fra Deichtorhallen. Begge positive overraskelser. (Læs evt. mere om dette i tidl. opslag på bloggen.)

Vi rejste fra København på en af årets første rigtige sommerdage og ankom til Hamburg, hvor det var ligeså fint vejr. Det skulle det også blive dagen efter, men de følgende dage skulle vejret blive lidt mere blandet. Vi besluttede derfor at 1. dagen skulle vies til noget, vi forsømte sidst, vi var i byen, nemlig den store havnerundfart på to timer. 

KLASSIKERNE

Chilehaus fra 1924 af Fritz Höger er den mest prominente bygning i Kontorhausviertel, som for nogle år siden kom på Unesco's verdensarvsliste

Sprinken Hof (nedenfor) er tre bygningskomplekser opført i perioden 1927-44 af arkitekterne Hans & Oskar Gerson i samarbejde med Fritz Höger

Vores 1. mål var dog arkitekt Fritz Höger's Chilehaus fra 1924. Det ligger ved Pumpen i Altstadt. Caféen i bygningen åbner først 11.30, så vi spiste morgenmad på Schanzen Bäckerei på Burchard Platz i Kontorhausviertel. (Bageriet viser sig at være et af ca. 30 i byen, der dog alle er forskelligt indrettet. Fint udvalg af alskens morgenbrød, kager, sandwiches og færdige frokostretter). Området i Kontorhausviertel består bl.a. af Chilehaus (1924), der er det mest berømte, og byggerierne Messberg Hof (1927) (arkitekter: Hans og Oskar Gerson) og Sprinken Hof (1927-43). 
 

Kornhausbrücke med Vasco da Gama og Columbus.

Köhlbrandsbrücke fra 1974 skal rives ned i 2030 - for lav til de store containere.

Vi har sat os for at få hakket et pænt antal af Hamburgs i alt 2.400 broer af. Her første dag når vi at få set en hel del i Speicherstadt, inden vi tager med havnerundfart med 'Güther Ehlers' fra Baumwall. Der er allerede 24 gr. varmt, og byen er fuld af skoleelever og deres lærere, der har fundet en undskyldning for at slippe ud af de lumre skolelokaler.
Min mobil gik død ved ankomsten til hotellet, så det er kun gemalen der tager fotos. Han tager til gengæld altid 3-5 af samme motiv. Jeg tror altid, jeg rammer rigtigt ved første hug.

Elbphilharmonie er allerede kun godt et år efter åbningen Hamburgs nye varetegn.

Vi var heldige at få plads udendørs placeret direkte over motoren, så vi nærmest intet hørte af 'kaptajnens' tyske guidning. Gemalen knipsede begejstret og var vild med de enorme tankere og kraner i den kæmpestore havn, så da han havde fået ca.  400 skud i kassen, løb mobilens batteri tørt.

Efter turen tog vi ind til Rådhuset for at finde den nye Turistinformation, der iflg. Politikens guide, skulle have åbnet i 2017 i en af de grønne glasarkader på rådhuspladsen. Dér var den ikke. Kun div. 'Streetfood caféer' og souvenirboder. En sød, dunkindet 'Polizist' kunne til gengæld oplyse, at Informationen findes i Undergrunden under Rådhuser (i en snurrig butik, der er en slags antikvariat med gammel Hamburg litteratur, musik og en turist- og en kirkeinformation. En regnvejrsdag kunne jeg godt være faldet i staver her.) Vi får en oversigt over byens bus- & U- & S-forbindelser, da planen i Politiken-guidens bagflap kun kan læses med lup. Vi vil være rustet til de næste dages evt. regnvejr og køre med bus og tog.

Glade enker fra Frederiksberg

På Schleusenbrücke er der sol og skygge og to ledige pladser. Vi når lige at sætte os, før vi hører, at 'naboerne', to modne, veltrimmede og kønne damer, der har delt en karaffel hvidvin, taler dansk. 'Pas på hvad I siger', advarer jeg dem. De fniser og siger tak. Og begynder at fortælle om tidligere pinlige optrin. De er fra Frederiksberg. Her i Hamburg bor de på 'det fine hotel' lige ved Hovedbanegården. Begge er enker og tager nu på byture og i vinklubber med 'kulturelt indslag'. De er sprudlende eksempler på, hvor godt glade enker i 70'erne kan se ud. De forsvinder ud på nye eventyr, og vi nyder udkigget til Alsterarkaden, der er Hamburgs svar på Nyhavn i mere sophistikeret udgave. (foto)

Middagen bliver hvide asparges med hhv. bøf og skinke i en af de få helt traditionelle bierstuben, der har overlevet i Altstadt, med møbler og nips, der ikke har været udskiftet i 50 år. Værten ligner en gammel hippie, men var i sin ungdom pga. tidligt faderskab på flere kort-ferier i DK i bl.a. Lalandia, Odense og Rømø. Mandens nostalgiske ferieoplevelser luller gemalens vante regneevner i søvn, så han giver 5 € i drikkepenge (!!), hvad den 'høflige' vært dog ikke lader sig mærke med.

2. dag  Bøsser og Frau Möller i Lange Reihe
 
Det har som lovet regnet lidt i nat og er overskyet, men der trænger dog lidt sol igennem her til morgen, så vi styrer mod St. Georg kvarteret, Hansa Markt, Lange Reihe og Ausenalster. Vi er gået 'bagud' og ind i vort eget distrikt Hammerbrook. Masser af dyre brugtvogne, it virksomheder, banker og forsikringsselskaber, men så finder vi endelig (igen) et Schanzen bageri. Og lige bagefter den ene café efter en anden. Der er også et ugentlig frugtmarked og nogle antik- og tøjboder etc. denne onsdag. Området omkring den 'brutalistiske' højbane, Hammerbrook, er et undervisningsområde og her ved  frokosttid er der propfyldt alle steder og ved kanalerne med folk, der spiser fastfood.
Ved Hansaplatz (foto t.v.) - et dejligt og meget livligt sted - har de sangria, som er det helt rigtige for mig, men desværre ikke noget, der tilbydes mange steder. Det patruljerende politi er i tæt og tit kontakt med folk af mørkere hudfarve.
I Lange Reihe fandt vi mange hyggelige steder. Bl.a. et galleri med en delikat vegetar café og en yndig, men fuldt besat gårdhave. Vi fandt også den portugisiske restaurant Vasco da Gama, som de glade enker dagen før havde 'anprist', men der sad for mange bøsser efter gemalens smag. (det gør der nu næsten alle steder i dette distrikt). Så var der mere solid germansk tryghed at hente hos Frau Möller,

hvor Jesper fik hønsebryst med grøntsager og 'bratkartoffelen'. Jeg fik det billigste på kortet, 'Croq. M. dip' (2,5 €), alligevel for meget, men som trøst en glimrende Grauburgunder.

'Italiensk' i gammelt seddeltrykkeri

Aftensmaden blev grillet laks og saltimbocca på 'Alitalia' indrettet i Industrie Hof i Hammerbrookstr. 93, hvor de mange caféer, vi havde set tidligere på dagen, nu alle var lukket. Meget smuk restaurant i S/H deko mellem solide bærepiller og et loft, der som bygningen i øvrigt, tydede på en vis 'forfinet' industri i forne tider. Jeg havde gættet på et bogtrykkeri. Og pokker ta’ mig, om der ikke tidligere havde været seddeltrykkeri. Vi fik lov at komme ind i seddelboxen bag solid jerntremmeport, og hvor de i dag opbevarer de dyreste vine. (Foto nedenfor)

Blik fra det gamle seddeltrykkeris pengebox ind i den smukke Alitalia restaurant.

Så hjem til hotellet, hvor Jesper ville se slutopgør mellem Marseilles og Atletico Madrid, som sidstnævnte vandt 3-1. Hæ! Jeg holder altid med Madrid.

3. dag  ART DECO o.a. lækkerier i Kunstindustrimuseet

Først gråvejr og hård blæst, men nu ved 10-tiden er solen ved at bryde igennem. Vi vælger Museum für Kunst & Gewerbe og dernæst en tur til St. Pauli. Det med solen varede dog kun de par timer, vi var på museet. Vi løb på letten fjed gennem l. etages klassiske samlinger af antik kunst fra Grækenland, Romerriget, Ægypten og Orienten samt musikinstrumenter. Nøgne gamle mænd og damer har vi set så mange gange før.
Ovenpå var der vidunderlige glas, keramik, smykker og tekstiler fra Japan, Iran fra 17. Årh og så min yndlingsafdeling: jugendhåndværk og Art Deco.

 
Vi holdt et pitstop i en af de smukkeste museumscaféer, jeg kender, Destille, (fotos) før vi tog sidste etage med særudstillinger af 'Røvet kunst', 'Grafisk parisisk design, Art Deco', fotografier af Hans Hansen, 'Die Dame' - bladillustrationer og reklametegninger af Ernst Dryden og Marlice Hinz fra 1920’erne. Mest interessant var dog Hamburg-kunstneren Karl Kluth (1916-78) (foto). ( Entré 12 €). Elsker det museum. Deres butik er livsfarlig.

Det portugisiske kvarter

Vi tog ud til Landungsbrücke, hvor der nu kun var forfrosne turister og meget lidt liv på den forblæste kaj. Og heller ikke nogle rare beverdinger i nærheden. Kun udendørsserveringer og Imbiss’er. Endelig lidt før kl. 15 og før frokostslut, fandt vi Julio's Taparia - en lille spansk- portugisisk restaurant. Vi fik en rejeomelet og baskiske fiskeboller og blæksprutter a la Costa Brava; de bedste jeg har smagt. Følte os meget heldige, for alle de andre restauranter overfor var pizzeriaer. Men da vi kom ud Dietmar-Koel Str., så vi, at vi var havnet i et portugisisk kvarter, hvor vil talte de første 20 restauranter liggende side om side. Det virker ikke smart, men baggrunden er betydelig indvandring i 70'erne af portugisere og spaniere, som fik arbejde i enten fiske- eller havneindustrien, og derfor netop slog sig ned i dette område. Med den stigende gourmetinteresse omkring 2000, opstod en række tapas-barer og fiskerestauranter i området. Hamburgensere ved i dag, at det er i dette kvarter, man finder de bedste fiskeretter, tapas og paellaer.
Fik gjort nogle småindkøb, da vi endelig fandt et supermarked. (Gud ved hvor almindelige mennesker køber ind i den by?) En kop kaffe og så hjem på hotellet. Gemalen sov et par timer, mens jeg så et par tyske TV-serier, hvor jeg dog kun forstod det halve. Så synes vi det var blevet for sent til at rigge os op til bytur, og Jesper hentede en pizza i baren.

4. dag Hvide asparges i lange baner
 
Gråt, koldt og blæsende. Vi skal i Deichtorhallen, men de åbner først kl. 11, så efter morgenmaden satte vi kurs mod Jungfernstieg, Alsterarkaderne, Gänsemarkt, Hanseviertel. Hvis man er udstyret med et mere udviklet shopping-gen end jeg, kunne man virkelig gå amok her. Inde i en fantastisk butik snusede jeg til et par tasker. Ingen priser. Men så fik jeg øje på en lille nuttet sort/rød sag af Alexander McQueen. Og her var prisen 1600 €. Jesper var en besvimelse nær. Det er alligevel  næsten 1.500 kr. billigere, end hvis man køber den herhjemme på nettet!!! Take that!

Vi fandt også endnu en af Fritz Högers fine bygninger, Hotel Renaissance, hvor du også skal tjene kassen for at falde i søvn. Sluttede lidt forblæst ved den italienske Café Mio ved Binnenalster - søen med vandkunst - for at få lidt kaffe med tæppe i ryggen, for det var kun 18 gr. 

Frokosten fik vi på Schifferbörse, Kirchenallee 46, hvor Jesper endelig fik opfyldt sit ønske om matjessild (foto th.) Jeg nøjedes med en aspargessuppe med rejer. Udmærket og ikke helt billigt, men det er jo også en af de gamle fine adresser i byen.
Så til Deichtorhallen (fotos) - entre 10 €. Stor oplevelse i kæmpe total S/H + gråt i den ene af de torvehaller, der blev bygget i 1911-14 på fundamentet af den gamle Hamburg Bahnhof.
PROOF udstillingen er med spanieren Francisco Goya, russeren Sergei Eisenstein og andre kunstnere set gennem amerikaneren Richard Longo's kyklopiske blik. Fascinerende udstilling, hvor der i de smukke, næsten katedralagtige haller, opdelt i 'kapeller' var Goya's originale ætsninger fra 1700-tallet, og Eisenstein's håndtegnede storyboards fra hans film 'Panserkrydseren Potemkin’ (1924); ‘Ivan den Grusomme’ (1938) og ‘Alexander Nevskij’, (1942). Geniale tegninger.

Hjem, hvile ben. Vi havde planlagt at besøge Körri i Sprinkenhof, men et skilt fortalte, at kokken var på ferie i Norge, og man derfor kørte med begrænset kort. I stedet gik vi over til naboen,  Restaurant im Sprinkenhof, og det var et godt valg. Et fint borgerligt, tysk køkken, hvor Jesper fik hvide asparges med schnitzel og jeg blot en 'Spargel natur', = hvide asparges med hollandaisesauce og kogte persille kartofler. Det hjalp også på humøret, at jeg fik turens bedste Grauburgunder til den fine pris 4,30 €, langt bedre end den jeg fik til frokost i Schifferbörse til 6,10 €. 

Først denne dag fandt vi ud af, at vi kunne have hørt Carl Orffs Carmina Burana  sidste aften i 'Philharmonien'. Det var fødder og garderobe dog ikke gearet til. Men der går ikke 17 år igen, før vi kommer til Hamburg. Til den tid er den helt nye bydel Hafen City nok også færdig.  

Udsigt fra Prizeotels' 6. etage med remiserne og Deichtorhallen tv. og flere af byens markante tårne.