Jeg elsker Tennessee Williams' film


Thomas Lanier 'Tennessee' Williams (26.3 1911 – 25.2 1983)


Marlon Brando og Kim Hunter i 'Omstigning til paradis' (1951)

Ingen skuespilforfatter har været mere feteret, spillet og filmatiseret end Tennessee Williams. I særdeleshed i hans storhedsperiode fra begyndelsen af 40'erne til 1963. Tennessee Williams fik opført sine første stykker i begyndelsen af 1940'erne, men fik et kanongennembrud med 'Glasmenageriet' i 1944. Stykket gik derefter sin sejrsgang over hele verden. Den næste helt store succes var 'Omstigning til paradis', 1947. Det er nok filmatiseringen af denne med Vivien Leigh, Kim Hunter og Marlon Brando instrueret af Elia Kazan (1951), de fleste kender i dag. Enhver med bare nogenlunde teater- og filmviden ved, hvor vi her henne, når helten i undertrøje fortvivlet råber: 'Steeellllaaa!'

Gertrude Lawrence og Kirk Douglas i 'Glasmenageriet' (1950)

Frank Marlo c. 1950 og Tennessee Williams c.1960


Tennessee Williams havde et par kvindelige forlovelser bag sig, før han erkendte sin homoseksualitet. Det var han i forhold til så mange andre amerikanske scene- og filmfolk relativ åben om. Han førte i årene 1948-63 en slags nomadeliv med partneren Frank Marlo. De boede bl.a. i N.Y., New Orleans og Key West, men også i længere perioder i Barcelona, Rom og London.
I 1963 døde Williams Frank Marlo imidlertid, og forfatteren røg ned i dyb depression og afhængighed af div. 'bedøvende' midler på recept.
Han røg ind og ud af psykiatriske klinikker. Skrev dog stadig flittigt, men med stadig mindre succes.
Det var dog ikke kun hans evner som forfatter, der var på retræte, men publikums smag ændredes også i disse år radikalt. Melodramatiske familie- og kærlighedsdramaer blev i stigende grad afløst af spektakulære musikfilm og komedier eller af smalle kammerspil i arbejdermiljøer med vrede unge mænd.

Mange af Tennessee Williams skuespil har de senere år dog fået en renæssance, og stykker som 'Glasmenageriet' og 'Omstigning til Paradis' spilles stadig verden over. 
Filmatiseringen af hans skuespil og noveller har ikke blot skabt klassikere, men i flere tilfælde er filmene også genindspillet flere gange (dog har de sjældent overgået 'originalen').

Hele fire af hans film er med i min private Top 50 Film Hit, nemlig 'Pludselig sidste sommer', 'Kat på et varmt bliktag', 'Omstigning til Paradis' og 'Fanget i natten, der måske er bedre kendt under titlen 'Night of the Iguana'. Den sidste er måske ikke en 100% vellykket film, men byder på et forrygende samspil mellem Ava Gardner og Richard Burton, som får ellers altid velspillende Deborah Kerr til at blegne.

Elisabeth Taylor var aldrig smukkere end i 'Pludselig sidste sommer' (1959) 
og 'Kat på et varmt bliktag' (1958) her med Paul Newman

Scene fra 'Pludselig sidste sommer' med Katharine Hepburn, Montgomery Clift og Liz Taylor

Ava Gardner og Richard Burton passede ualmindelig godt sammen i 'Fanget i natten' (1964)


Et udpluk af Williams gamle filmatiseringer:

'Glasmenageriet', instr. Irving Rapper, 1950 (medv. Jane Wyman, Kirk Douglas)
'Omstigning til Paradis', instr. Elia Kazan, 1951 (Brando, Leigh, Hunter og Karl Malden)
'Den tatoverede rose', instr.  Daniel Mann, 1955, (Anna Magnani, Burt Lancaster)
'Baby Doll', instr. Elia Kazan, 1956, (Carroll Baker, Karl Malden)
'Kat på et varmt bliktag',  instr. Rich. Brooks, 1958 (Elisabeth Taylor, Paul Newman, Burl Ives)
'Pludselig sidste sommer', instr. Joseph Mankiewich, 1959 (Elisabeth Taylor, Montgomery Clift, Katharine Hepburn)
'Manden i slangeskindsjakken', instr. Sidney Lumet, 1960 (Marlon Brando)
'Mrs. Stones' romerske forår', instr. José Quintero, 1961 (Vivien Leigh, Warren Beatty)
'Summer & Smoke', instr. Peter Glenville, 1961 (Geraldine Page, Lawrence Harvey)
'Ungdoms søde fugl', instr. Rich. Brooks, 1962 (Geraldine Page, Paul Newman)
'Fanget i natten', instr. John Huston, 1964 (Ava Gardner, Rich. Burton)
'Hendes sidste sommer', instr. Josep Losey, 1968 (Elisabeth Taylor, Rich. Burton)

Carroll Baker som ikke synderlig uskyldig jomfru i 'Baby Doll' (1956)

Dejlige Anna Magnani på udebane med Burt Lancaster - ingen lykkelig forbindelse - i 'Den tatoverede rose' ( 1955)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

ROMY SCHNEIDER - En 'genfødt' stjerne stråler

MARIA CALLAS - fascinerer stadig 40 år efter sin død

Ahlberg - maleren der gjorde Tintin sexet