Uden for sæson - i Jugoslavien 1986

Dubrovnik 2014.

Gemalen havde bestilt rejse i sidste øjeblik, fordi han havde haft status i sit firma. Der var kun uspecificerede hoteller tilbage på rejsen til Podgora. Vi ankom først til hotellet, vi fik anvist, ved midnat og blev installeret i et kedeligt, men rent værelse, hvor vi må knibe os om bord og seng for ikke at få blå mærker. Der var heller ikke bad, men der var på gangen lige ved siden af. Vi boede uden anden udsigt end en baggård og lige over køkkenet, hvis dufte af stegt peber og løg samt personalets råberi og klirren af service vækkede os kl. 6-7 om morgenen.

Fredag

Det regnede hele natten, og det regnede næste morgen. Ved informationsmødet læste vi os til, at vi i rejsens pris faktisk havde betalt for ½ pension. Aftenen før oplyste guiden os ellers nådigt om, at værelset var simpelt, men at vi så fik morgenmaden gratis. Vi gik hen på det lokale Tjæreborg kontor, og 'krævede vor ret'. Det fik vi og en undskyldning, men da vi ville bestille en bil, fik vi at vide, at det kunne vi ikke længere. Det var uden for sæsonen! Senere på dagen fandt vi det lokale turistkontor KOMPAS, hvor vi godt kunne leje en bil. Så vi bestilte en til om mandagen. Det regnede resten af dagen. Så det meste af eftermiddagen sad vi i en hyggelig bar 'Hos Micke' efter en beskeden frokost og kævede en masse kaffe og blommebrændevin.

Det viste sig, at Hotel Promordias aftensmad var glimrende. Og de følgende dage viste også, at hotellets terrasse og restaurant i øvrigt også var et hit hos de lokale, så et held at vi havnede her. Trods det kedelige værelse.

Om aftenen blev vi pænt fulde sammen med med et ungt par, som min mand derefter gik i vandet sammen med, mens jeg gik i seng. Næste dag ku' han ikke finde sit ur.

Lørdag

Sammen med vore bordfæller fra hhv. Esbjerg og Nysted tog vi en tur i byen og det var, vistnok, ret hyggeligt.

Søndag

Solen skinnede endelig fra morgenstunden. Så vi gik en lang tur ud til en lille by, jeg mente hed Tupelic, men den hedder vist Tucepi, ca. 5 km fra Podgora. Vi kom forbi et utal af gamle romerske ruiner. Spiste ved en hyggelig fiskerestaurant. På vejen hjem kom vi forbi Nugal strand, der er berygtet for sine uhæmmede, fede tyske nøgenbadere.

Mandag

Det kræver lidt gode ben at opleve Dubrovnik fra bymuren. Off. turistfoto  2015

Tidligt af sted mod Dubrovnik. Vidunderligt vejr, men vi havde ikke kørt ret langt, før gemalen blev træt af bjergkørsel kombineret med varme og sol, så han sad og nikkede, mens jeg råbte og nev ham i lårene. Vi måtte gøre holdt for at få hældt noget kaffe på ham og købte en masse ruller druesukker.

Dubrovnik var smuk, smuk og her blæste en dejlig frisk vind i modsætning til i Podgora, hvor vinden først kommer hen under aften. Vi oplevede en stor del af byen fra borgmuren, hvor der til gengæld ikke var mange muligheder for at få noget at drikke. Da vi endelig nåede ned i byen, valgte vi et af de dyrere spisesteder, fordi der simpelthen var bedst plads. Fik 'alt godt fra havet' – og dét var det. Dertil en pragtfuld vin, som til gengæld kostede næsten lige så meget som leje af bilen. Men der var lang vej hjem, og af hensyn til 'chaufføren' skulle der være tid til et par kaffestop undervejs. Havde gerne brugt mere tid i den blanke, lysegule smukke by.

Tirsdag

Op kl. 6 for at nå at køre op i bjergene, før det blev for varmt. Der var utroligt smukt, men umanerlig langt mellem pit-stoppene. Et sted, hvor vi var de eneste gæster, og hvor vi var virkelig sultne, nøjedes vi med at bestille en kop kaffe og en cola, da værten så så skummel ud, at jeg sagtens kunne forestille mig, at han og kumpaner bare ventede på at slå os ned og voldtage og plyndre os og det der var værre. Vi fik et elendigt måltid lidt senere ved et decideret lastvognscafeteria, hvor chaufførerne sad og drak slivovits af vandglas sammen med deres mad og kaffe. Meget betryggende. Det satte de mange kors, der er opsat langs bjergvejene, med fotos og blomsterkranse, lidt i relief.

Om aftenen var vi henne for at drikke farvel med bartenderen Micke, fordi han dagen efter var indkaldt til en 5 dages militær efteruddannelse.

Onsdag

Diocletians Palads i Split.

Op kl. 7 og med bybussen til Split. Det blev feriens store oplevelse. Det kaotiske Diocletians Palads, der er bygget helt ind i private boligområder, eller omvendt, er fascinerende, og det er hele byen og havnen også. Her skulle vi bare have boet. Masser af hyggelige caféer og restauranter, smarte butikker og venlige mennesker. De bedste kvarterer i byen minder stærkt om Venedig. Vi fik en virkelig god mixed grill,  salat og dejlig vin på en dejlig udendørs restaurant.

Ægte Middelhavsstemning ved Splits havnepromenade. Foto: Traveling Canuck

Senere fandt vi en uanselig lille bar, der vist hed Zorro e.l., men pludselig var vi i selskab med den lokale Elvis og Mills Brothers i smægtende Jugostil.
'Vi må gi' en omgang til musikken', sagde jeg. Det gjorde gemalen så, men blev måske, måske ikke, misforstået af tjeneren, der serverede til hele baren. Gemalen blev lidt blegnæbbet, da alle hævede glasset og begejstret råbte skål. Men for det første var det ikke så dyrt. Og for det andet fik vi selv flere gratis omgange bagefter, så det var egentlig en fin investering. Og gemalen nåede også at komme i tilpas humør til at give en gang kosakdans. Hvordan vi egentlig kom hjem er en gåde, men der skete faktisk ikke flere ulykker på den tur.

Og PS. Det ur gemalen mistede under badeturen, dukkede pludselig op på hotellet. Sært.

Sted: Hotel Primordia, Podgora 
(25.9 – 3.10 1986: Tjæreborg. Pris for 2 pers. Uspec.  4.236 kr. inkl. halvpension *)