'Wanderlust' i Berlin med dansk frontfigur

Frem til 16. september 2018 kan man i det prægtige 'Alte Nationalgalerie' i midten af Berlin se udstillingen 'Wanderlust', der selvfølgelig har verdens måske mest kendte bjerggænger, 'Vandreren over tågehavet' af Caspar David Friedrich fra 1817 som 'varemærke' og plakatmotiv. Værket er lånt af Hamburg Kunsthalle.

'Bjergbestigersken' af C. F. Willumsen, 1912, byder velkommen

Alligevel er det maleri, man møder som det første ved indgangen fra nordlige fløj, 'Bjergbestigersken', malet af C. F. Willumsen i 1912. Det er et portræt af hans anden kone, billedhuggeren Edith Wessel, og udlånt fra Statens Museum for Kunst. Det meget store billede (235 x 195 cm) glemmer man aldrig, hvis man en gang har stået over for det. Der er et fint sammenspil mellem den sporty klædte og i sig selv hvilende kvinde i modspil til de flitrende og lysende pastelfarver i klippelandskabet. Hun er i øvrigt den eneste, der har fået et rum for sig selv, men det kan også lige oplyses, at C. D. Friedrichs berømte 'Wanderer' 'kun' er 98,5 x 74,5 cm.
'Bjergbestigersken' har i øvrigt selskab af en anden kendt dansker, Jørgen Roed, som i 1832 malede 'Kunstneren på vandring' (nedenstående foto):

Og det er meget dét, udstillingen handler om, nemlig de år, filosoffen Kant i sine skrifter priste den 'Vilde natur'. Digteren Goethe plæderede for 'Sturm & Drang' og maleren og forfatteren Rousseau prækede: 'Tilbage til naturen'. De udløste en sand folkevandring med kunstnere i front, der beskrev dette vidunderlige møde mellem menneske og den ægte, uforfalskede natur. Hvilket bl.a. illustreres af portrætter af kunstnere, der i det rigtige udstyr med hat, ransel, stok og støvler poserer selvsikkert. Ikke uligt jagtmotiver af triumferende jægere med fod på nedlagt bytte.
Men der er også 'udstillende' skildringer af kunstnere som i store flokke, selskabsudstyr og med picnickurve og instrumenter er på vej ud i det 'vilde', malet af østrigeren Moritz von Schwind, 1846.
 

 'Kunstlerwanderung' af Moritz von Schwind skildrer kunstnernes vej ud i det 'uberørte', 1846.

Lettere komisk er også Gustave Courbet (ja, det er ham med nærbilledet af en dames allermest intime dele), der har malet sig selv som en stolt brusende fugl over for de konforme byboere: hans velhavende mæcen Gönner Bryas og dennes tjener. Billedet hedder 'Bonjour Monsieur Courbet' og er fra 1854. Courbet har formentlig villet skildre, at de førhen så forkætrede kunstnere, nu kunne optræde på lige fod – måske endda over - borgerskabet.

 'Bonjour Monsieur Courbet!', malt af Gustave Courbet - i al beskedenhed - 1854.

Dét billede så van Gogh og Paul Gauguin i 1888 på Musée Fabre (hvor det stadig hænger). Gauguin blev så 'grebet' af Courbets poseren, at han i 1889 malede et 'modsvar', hvor Gauguin er skildret som en slags vagabond, som en bondepige synes at blive lidt forskrækket over: 'Bonjour Monsieur Gauguin'. Billedet er lånt i Prag, og der er også værker fra Paris og Moskva, men hovedparten af de udstillede billeder er fra museets egne samlinger.

 'Bonjour Monsieur Gauguin! siger den forskræmte bondepige til den forhutlede kunstner, 1889.

Udstillingen er nok en vandretur - eller hvad man nu er bedst til - værd. Slutter altså 16. september .