'Annoncekuvert-rejse' til Kroatien i marts

Og noget om at stå fast på sine 'ønsker' over for en insisterende guide.

Vi har købt rundrejsen i Kroatien igennem det norske World Visitor, der overordnet ledes af tyske og tyrkiske turoperatører, som annoncerer via kuvertannoncer indlagt i aviser og magasiner. Rejsernes billige priser opnås, fordi de primært foregår uden for sæsonen. Vi har prøvet denne type rejse før til Kappadokien, i Tyrkiet og det var en fremragende tur.

Gosh for et kaudervælsk tyrkisk sludrehoved, vi har fået som guide. Han taler langsomt og dårligt engelsk, og siger 'Dear Guest' ved hvert 5. ord. Og gentager det meste flere gange. Til gengæld fortæller han ikke meget om landet, vi er kommet til. Eller hvad vi kører forbi, kun 'I'll tell you later!' Til gengæld taler han om hvilke programændringer, der er sket i forhold til dét, vi har købt rejsen på. Vi får at vide, at destinationer, der står vi kommer til, kun gælder hotellet, men ikke udflugt og guide, bortset fra Dubrovnik. Mostar kommer vi ikke ind i, men kun i nærheden af, hvis vi ikke køber en ekstra tur. Ligedan med Split, hvor der til gengæld i turen er indlagt noget helt andet, som vi er ligeglade med. 
Indtil videre nøjes vi med at bestille 'økonomipakken', der inkl. alle aftensmåltider, to frokoster og turen til Mostar, á 169 € p.p.  Der er meget palaver og utilfredshed i bussen. Det ser dog ud til, at det lykkes Ali med solid opbakning af en lokal turoperatør at overtale flertallet - især svenskerne, hvoraf mange er ældre par og damer, der rejser alene eller flere sammen - til den store pakke på 299 € inkl. tur til Montenegro på turens sidste dag.

Endelig efter ca. fire timers kørsel - inkl. 50 min. frokostpause -, når vi frem til hotellet kl. 16.30. Hotel Medora Auri **** ligger i Podgora, nærmest midt i mellem Split og Dubrovnik. Det er et dejligt hotelværelse (Nr. 713) med den smukkeste udsigt, jeg har oplevet, siden jeg for mange år siden var på Kos og Korfu. Gemalen strækker ben. Jeg når lige at sidde en times tid på altanen og nyde et glas hvidvin. Det er ca. 17 gr. varmt. Lykke!

Buffet i den ultra moderne højloftede restaurant på 8. sal med prægtig udsigt til to af siderne. Masser af alt, og heldigvis fri bordsætning og mange tomandsborde.

Vi har den lækreste tjener med langt krøllet hår i hestehale. Han er sjov, taler glimrende engelsk og er lidt flabet. Vi bestiller en hel fl. (70 cl) mineralvand (28 Kn). Husets vin, Adriatico, er udmærket, og koster 19 Kn for 1,25 cl, så jeg bestiller en hel fl. til 110 Kn, og tar' resten med ned på værelset. Orker ikke at skulle på bar (på 10. etage) om aftenen, da vi har været oppe fra kl. 5,30. (1 Kuna = 1 Kr.)

Mørke bjerge i baggrunden, smukke klippeø-silhuetter i hele horisonten. Solnedgang og skyer. Vandet slår døsigt ind på den nyanlagte lille strand med små, runde, gule sten. Der er så stille, at jeg frygter for ikke at kunne sove i nat. (Nå, det gik!)

Men midt om natten: Kæmpe lyn flænger himmelen, og så kommer tordenen. Og regnen. Og lyset går ud. Dog kun for et øjeblik. Tror vi. For da jeg senere skal på wc, er lyset gået - for good!. Ikke bare på hotellet, men i hele byen. Lysene, der glimtede så smukt og genspejlede sig i det stille vand i bugten, er væk, men der er lys ovre på den ø, som ses i horisonten. Husker tilsvarende oplevelser på Sicilien og i Grækenland for længe siden. Rart at vide, at noget stadig er, som det var.

8.3  Snydt for Split

Om morgenen er der næsten skyfri himmel, men der er skum på bølgerne, som tydeligt høres selv gennem de dobbelte glasruder.

Det viste sig i går, at turen i dag til Split nu ikke er inkl. i det ordinære program, og der er også føjet et andet punkt på turen, der vil forkorte bybesøget og til gengæld vil give nok en lang køretur. Vi fik rigelig med tog-, fly- og bustrafik i går, så med sorg opgiver vi Split og vælger til gengæld at nyde vort dejlige hotel og få strakt benene i den slumrende by Podgora, hvor mindre end halvdelen af små og store hoteller er åbne. Der er også kun en håndfuld caféer og en enkelt restaurant og en cocktailbar åben. 

Vi når ud til fyrtårnet i den anden ende af byen. Det blæser meget nu, og der hænger mange sorte og tætte skyer helt ned til midten af bjerget, men det bliver ikke regn. Om eftermiddagen er solen smukt igennem. 
Vi spiser frokost på hotellets anneks restaurant NOTA BENE (foto tv.), som er en behagelig overraskelse. Næsten kirkeligt højt til loftet med sorte bjælker. Dagens 3 retters menu koster 225 Kn., men så sultne er vi heller ikke. Vi vælger Misto fritto og tunbøf á 112 Kn. Glimrende. Og vi får 10% rabat, fordi vi er hotellets gæster. Det er i øvrigt ikke noget, guiden Ali har oplyst om.

Gemalen er blevet sat stævne i receptionen kl. 18.30, hvor han har en alvorlig mano a mano snak med guiden, turoperatøren og en - ny mand - fra det norske World Visit. De ville se vore danske rejsebeskrivelser og fik de kopier, gemalen om morgenen havde sendt til vores 'norske forbindelse', Sine. Tror de blev lidt overraskede over hans 'handlekraft'. I hvert fald skar nordmanden igennem, at vi var i vores ret til at vælge Montenegro-turen fra, som vi ikke var blevet forhåndsinformeret om. 

Dette afholdt dog ikke Ali flere gange senere at presse os: det var besværligt for chaufføren at skulle huske grupper af forskellig størrelse (dét er i øvrigt aldrig chaufførens job, men guidens), og det var asocialt over for de andre osv. osv.  Nu ber' Dem Fru Heilbunth! Vi gav os ikke.

Efter middagen går vi op i den store Panoramabar (foto), hvor damerne, fordi det i dag var kvindernes kampdag, hver får en grøn nellike. Den 'levende musik' er et stk. mand (formentlig englænder) på keyboard, der spiller og synger net og ubesværet rockklassikere af Paul Simon, Neil Young, Rod Stewarts, så det lyder fuldstændig ens. Men de øvrige gæster er ligeglade. De snakker højt og gerne. Der er flest svenskere, en del nordmænd, men også japanske og individuelle turister.

Gemalen får en Cola Zero (25 Kn) - jeg en Mojito (58 Kn). Den glider hurtig ned, og vi går ned på værelset. Jeg får som nightcap et glas af min triste slovenske Rizling, købt i det lokale supermarked for 38 Kn. Den så flot ud med sort etiket og design-guldskrift, men jeg havde overset, den var fra 2013, så den er på vej til sherrystadiet uden på nogen måde at blive en Tio Pepe.

9.3

Sol over Podgora Bugten. God dag til udflugt. Vi finder med noget besvær ud af, at der går en privat bus til Makarska et par gange om dagen. Vi kommer dog alt for tidligt, og trapperne ned til byen er for stejle til, at vi gider at tage dem op igen, så vi venter 50 min. ved stoppestedet.  Kun for at finde ud af, at bussen - en lille 10 mands sag med syngende chauffør - kører lige til døren ved hotellet!! Det vidste hverken Ali (??) eller hotellets receptionist åbenbart!!! Hi. Dejlig og kort tur - kun 15 min. 15 Kn hver vej p.p.

Byen ved havnen er vidunderlig. Med en masse lave, hårdt beskårne (linde)træer?, der står som lidt groteske sorte figurer mod det skærende klare forårslys. Det er fredag, og der er forårsfornemmelser hos unge forældre, der lufter deres pyntede unger eller de lokale skønheder, der promenerer  enorme solbriller (det nye er helt flade glas) og nuttede småpudler. 

 

Umiddelbart virker alt åbent og i funktion og meget mere byagtigt (her bor 14.000) end Podgora (1700), men i de mindre gader og længst ude på havneområdet, som minder om Venedigs, er der mange vinterlukkede butikker og pensioner.  Vi går lidt bagom i byen, som må være sjov om aftenen, at dømme efter de mange barskilte.Frokost på balkon-restaurant 'Timun' med fin udsigt over by og havn. Bestiller mixed grill (80 Kn.) til gemalen. Ville gerne have smagt muslinger, men de er 'out of season', så jeg får en pizza Capriccio (46 Kn). Veltillavet og store portioner.  1 lt. mineralvand 25 Kn og 25 cl. hvidvin til 20 Kn (turens billigste, men ok).
Men allerede kl. 17 går sidste bus hjem.

Her når vi lige at sidde og få en kop kaffe og et glas på Panoramaterrassen, mens solen går ned.

10.3

Yndigt vejr. Trist at tage fra Podgora. Smuk tur langs kysten. Tusindvis af bellis og morgenfruer. Nogle af påskeliljerne er allerede ved at være på retur. Vi ser mange hvide, blomstrende træer - har tippet på mirabeller, men får at vide af guiden, at det er mandeltræer. Det passer (heller) ikke. Det ER mirabeller, men vi ser også japanske kirsebær. 


Himlen begynder at trække lidt sammen, da vi når til Mostar:

Hold da op, her er mange mennesker. Og gaderne er eet langt tyrkisk gedemarked med de hæsligste souvenirs.  Masser af musik fra caféerne med høj disco fra ABBA og Boney M til tekno. Også nogle få gode butikker med tasker og delikatesser. Holder øjnene stift på de en smule ubehagelige runde sten, til vi når Mostarbroen med de nye gule, glatte sten, dog med 'bremseklodser' imellem. Vi har fået en yndig kvindelig guide, som taler flydende norsk. Hun er et scoop. Endelig når i frem til selve broen, som er alle strabadserne værd. Stari Most betyder gamle bro på bosnisk, men den er oprindelig bygget af tyrkerne i 1600 tallet. Den er også på grænsen mellem Kroatien og Bosnien og det var i dette område,  kampene var hårdest under borgerkrigen. 9. november 1993 sprængte kroaterne broen i luften. Broen blev genopbygget og blev genindviet i juni 2004.
 

Frokosten får vi i en restaurant i flere etager midt i byen: suppe & cevapcici. Fin udsigt til akacietræer og andre terrasserestauranter, den fossende flod og bjerge (foto ovenfor th.). Vore bordfæller, to søde damer fra Helsingborg, har rejst sammen i 20 år. De synes faktisk Ali var vidende og velinformeret på turen i går til Split. Det virker, som om hans kluntede facon og 'humor' er lettere at sluge for svenskere end for danskere. I hvert fald er vi immune over for hans 'charme'.

Vi når tilbage til P-pladsen i god tid og når en Americano, en Espresso og en Slivovitz for 3 € - i alt!

 

Medjugorje - en hellig, kedelig by

Kører 1,5 time videre til  til Hotel Leone ****. Total HELLIG BY fra år 1987: noget med nogle skolebørn, der så Maria, og som frelste dem osv. osv. Så nu er det helgenkåret valfartssted, hvortil tusinder af pilgrimme kommer året igennem.  
Katolske souvenirs i de mest groteske afskygninger overalt. I Irish Centre's café for fodboldfans kunne man få øl og whisky, men ikke vin!! De lokale knægte ved bordene uden for drak Cola af vinglas, og på væggene var der fotostater af vinmarker. Sært. Fik dog en Grappa til kaffen. Købte et helligt Jomfru Maria ur til 3 €! Rødt hjerte, gul magnetrem. Må se om det virker for resten af turen!

Hotellet er smukt og ‘stylet’, men ligger i et banalt boligkvarter. Aftensmaden er enkel og kedelig, men der er - 'surprise' – fri vin til maden. Den er ikke god, men som sagt af det gode mærke Gratis.

Mali Ston - østers og middelalderromantik

Kedelig morgenmad. Saftevandsjuice. Og så af sted til 'tvunget' tæppemarked, hvor vi får set tæpper i alle farver, stilarter og størrelser. På opfordring smider folk sko for at føle fornemmelsen af de forskellige typer, bomuld, silke og uld. Som om vi ikke gør det hjemme til daglig! Der er et par mænd, der køber. Bagefter er målet vinsmagning, som vi ikke tilmeldt. Så vi bliver efterladt i en nærliggende lille romantisk by, Mali Ston, hvor der tidligere blev udvundet salt, men som også er berømt for sin muslinge- og østersavl. I byen, hvor der kun er 135 fastboende, er det meste ferie- og søndagslukket.  Men to af byens hoteller har åbent, og der er lokale søndagsturister.

Mali Ston, som vi alene var så heldige at besøge. Vores restaurant var lige th. for borgtårnet, bag træerne, ved skibet, der er østersbar. I baggrunden den lange bymur. Foto: turistforeningen.

Østers fra Mali Ston - 10 kr. stk. serveret i restauranten Bota-Sare, mens englene sang.

Byen er omgivet af en 5 km borgmur - restaureret - og fine gamle huse klinet op ad muren og et par borgtårne. Yndig lille marina og udsigt til flere kønne, små hoteller. To steder er åbne, eet familie søndagsmødested bag plasticruder på terrassen, og eet fint gammelt sted under åben pergola, Bota-Sare. Vi har jo lige spist 'tvungen' frokost, så sultne er vi ikke. Dog, da den driftige inspektør både anpriser friske rejer til 450 Kn kiloet (!) og en fantastisk blæksprutterisotto, spørger jeg lidt usikkert, om de har østers: 'OFF Course! Its our speciality!' Vi bestiller 12, men får 14. Desuden får vi som 'ekstrabonus' i en muslingeskal serveret en kugle grov tunmousse til mørkt, grillet brød. Uhm! Det ER nogle af de bedste og fedeste muslinger, vi har smagt. Helt gennemsigtige og bløde i skalkanten. Bedste tid på året, sagde tjeneren, og der starter Østersuge 17.-24. marts. Havde bestilt et glas rødvin, inden vi så spisekortet, og det var i øvrigt turens bedste. Men måtte jo så også have et glas hvidvin. Østers kostede 10 Kn/stk., så regningen var inkl. vin, ½ l mineralvand og kaffe 232 Kn. Fantastisk! Det betaler sig at blive hældt ud fra det 'gode selskab'.

Lidt 'straffet' blev vi dog, for bussen kom 3 kvarter senere end lovet! Men intet kunne ødelægge denne uventede dejlige søndag eftermiddag for os.

Det er næsten mørkt, da vi kommer til Grand Park Hotel **** (foto) i kvarteret Lapad i Dubrovniks udkant. Men reelt i et bymiljø, dog også med mange vinterlukkede hoteller.

Stor 'neonrestaurant', masser af mad, der ikke smager af ret meget. Men gemalen får god fisk og broccoli. Med parmesan. Han er glad. Jeg tar' i lutter protest en kage (!) (Kagerne er ALTID gode på hotellerne) med mineralvand til.

Låner en bog i fællesbiblioteket, hvor der er efterladt særlig mange finske bøger!! Finder et næsten ulæst ekspl. af Aksel Sandemoses 'Varulven', som jeg aldrig fik læst, da jeg var ung, og den havde ‘kultkvalitet’ som Herman Hesses 'Steppeulven' 20 år senere. Jeg 'afleverer' til gengæld en ældre sag af Kirsten Thorup. Kaffe i baren, der som bagklædning har et ejendommeligt relief i områdets små, runde hvide sten og et et stort koraltræ i kirsebærrøde kakler.

12.3 Gråvejr og regn i Dubrovnik

Vi er på vej til det mest idiotiske 'faste' punkt på turen: besøg i den tax free smykkebutik i Dubrovniks lufthavn, der faktisk i egen arkitektur ligner en kæmpestor smykkebutik, med de mest fancy toiletter i hhv pink og sort til damerne og lime og sort til herrerne. Ægte natklubstil. Men ud over smykkechefen, der er karismatisk, men ucharmerende, er sælgerne hverken særlig aggressive eller overbevisende, og hverken de kvindelige eller mandlige sælgere udstråler selvtillid og den glød, der skal åbne lukkede tegnebøger. Der er alligevel nogle damer, der bider på, så vi, de undslupne, sidder og venter en time i bussen.

Tynd suppe, tør kylling til frokost på vej til Dubrovnik. Her mødes vi af vores lokale guide, en mellemblond, langhåret Jesus-type, der undervejs afslører, at han er statist i den nye di Caprio 'Robin Hood' film, som nylig blev indspillet i byen. Det er også her, borgscenerne i 'Game of Thrones' er optaget. En gave til byen, fortæller den vidende guide, der dog også siger, at politiet sidste år måtte regulere 'trafikken' igennem bymuren, hvor der opstod tumultagtige scener i sommerheden. Han fortalte også, at en militær bygning i udkanten af borgområdet sidste år var blevet omdannet til tekno-discotek, hvilket medførte dybe revner i murværket pga. lydstyrken. En moderne udgave af Jerikos mure. Grotesk, at mure, der har modstået århundreders krige og jordskælv, ødelægges af dårlig musik. 

Dubrovnik på en varm, vindstille og solrig dag. Det oplevede vi ikke, men det regnede først, 
da rundturen var forbi. Officielt turistfoto.

Dubrovnik gamle by ER smuk, selv denne halvkølige gråvejrs martsdag, men jeg husker den som mere GUL, sikkert fordi vi var der en strålende solskinsdag i september i 1986. Der var også langt flere turister. I går var der mennesker, men flest japanere i regntøj og paraplyer. Vi slipper dog for regnen, indtil vi efter rundturen sidder i en stille gade med et glas vin og en kaffe. Vi fortrækker derfor fra byen med de smukke, men glatte brosten, der er livsfarlige i regnvejr. Vel bænket ved den gamle Café Dubravka oppe ved borgens udsigtstårne bliver det regulært uvejr med lyn, torden og uendelige mængder regn. Kl. 17 kører vi hjem.

Ordinær aftensmad og dyr vin. Tager en Slivovitz med op fra baren og går i gang med 'Varulven'.

13.3

Om morgenen stille regn, men tunge grå skyer over bjergene. Vi ser resten af gruppen drage afsted mod Montenegro kl. 8. Håber de får nogle spændende timer med dobbelt paskontrol, som er noget, man tar’ seriøst på disse kanter.

Vi går til hovedvejen mod Dubrovnik, da det begynder at høvle ned. Og lige her er det et solidt boligkvarter, så der er ikke mange listige steder at søge ly. Men så ser vi mænd sidde med kaffe i en lav bygning, hvor der står KAVANA TEATAR.

Seriøse overvejelser over udvalget i Teatar-menukortet

Der er dog ingen scene, men en rygecafé i den ene afdeling og stor restaurant + terrasse til den anden side. Mens vi sidder og får kaffe, ber' jeg om at se menukortet. Det er simpelthen det mest varierede kort, vi har set på hele turen, og bl.a. en hel side med lokale fiskespecialiteter. Da regnen endelig stopper en time senere, bliver vi enige om at komme tilbage til frokost, hvis vi ikke finder noget bedre undervejs. Det gør vi ikke. Kun caféer, konditorier og pubber, så da vi har fået et sidste vue over byen, vender vi tilbage. Bygningen er nu i terrasseafde-lingen optaget af studerende i hold, der med rasende fart fortærer supper, pasta og salater m.m. Og i den ‘pæne’ restaurant, hvor vi nu sidder, er der flere vindrikkende selskaber. Kroater - unge som gamle - er svorne vindrikkere, når de spiser lokal mad. En gruppe på fem mænd får sat en flaske Slivovits på bordet som aperitif, som de drikker af vandglas, men dog ikke bunder, før de går over til tre-retters menuen inkl. rødvin og vand.

Efter lange overvejelser bestiller gemalen en fiskeplatte – en af de halvdyre retter på kortet til 120 Kn, mens jeg vælger hjemmelavede nudler med rejer og svampe i flødesauce med hvid trøffel, 95 Kn.

Og jeg når lige at konstatere, at jeg under turen ikke har smagt en eneste lokal øl. Nå, men jeg har i hvert fald gjort noget ved de lokale vine. Og vi har drukket spandevis af god kaffe og mineralvand.  Og købt Slivovitz og Maraschino med hjem.

Sidste dag ved 'vores' strandpromenade i Dubrovnik. Solen kom først rigtig frem ved 16-tiden og en time efter var alle stole optaget.

Vores status over 'kuvertrejsens' plusser og minusser:

• Vi kommer til et land, der stadig er halvt vinterlukket, men dermed også god plads i lufthavnen, på vejene, og ved div. seværdigheder, dog med undtagelse af Mostar, som vi slet ikke tør forestille os en hed dag i højsæsonen. (ca. 40 gr. og høj luftfugtighed)

• Der er stadig lidt bart i landskabet, dog med blomstrende frugttræer, iris, påskeliljer o.a.

• 5 ud af 7 dage var der 14-17 gr. varmt i strålende sol ca. ved middagstid og om eftermiddagen.

• Alle hotellerne var **** og med glimrende personale. Fly og busser nye og bekvemme og chaufførerne dygtige og præcise.

Så gider man bruge et par timer af sin ferie på at diskutere med insisterende guider/turoperatører, synes vi, der var god valuta for pengene. Og gode lokale guider. Men vi vil ikke sidde i busser alle dage og vil til hver en tid slås for at have dage fri på egen hånd.

Vi anbefaler varmt, at man springer de indlagte frokoster over. De er ofte ikke pengene værd. Man finder sagtens bedre alternativer.
 

Det kan oplyses, at gruppen i vores bus var ca. lige mange svenske og danske. Ingen af os decideret 'charterfly-typer' (S+S+S =Sol, Strand, Sprut), men typisk (pensionerede) akademikere og tjenestemænd, særdeles rejsevante. Flere af dem havde tidligere prøvet denne type 'lykkepose-rejser' uden for sæsonen til f.eks. Nordafrika, Tyrkiet og kendte 'betingelserne'.

FAKTA:

Turoperatør: World Visitor, Oslo./My Croatia

Fly: Corendon Airlines, (nye fly), Cph-Dubrovnik T/R

Pris i perioden 7. - 14. 3 2018 inkl. m.m. div. busture for 2 pers.:   =  5.380 kr.

Ekstra: 7 x aftensmad, 2 frokoster, guided tur i Mostar, 169 € p.p. =  2.518 kr. for 2 pers.

I alt                                                                                                                7.898 kr.

Hvor intet andet er nævnt, er alle fotos taget af Henning Jesper Frederiksen. De må ikke benyttes kommercielt.