DIRK BOGARDE - det tvetydige talent

 Derek Jules Gaspard Ulric Niven van den Bogaerde = Dirk Bogarde (28.3 1921 – 8.5 1999)

Forældrene: skuespiller Margaret Niven, (skotsk) og kulturredaktør ved 'The Times', Ulric van den Bogaerde, af belgisk-flamsk oprindelse.

Dirk Bogarde i Dickens-filmen 'Two Cities' (1958)

I 'The Hunted' (1952)

Dirk Bogarde var i den britiske hær fra 1940 og til krigens ophør, men havde allerede i 1939 haft sin scenedebut. Han første roller på film var unge lovløse bl.a. 'The Hunted' (52), men fra 1954-60 spillede han primært i roller som 'Lille Doktor', der i UK gjorde ham til et større trækplaster end Marlon Brando og Marilyn Monroe. Det blev til mange, mange film og mange indtjente £ i denne lette komediegenre, men den kønne og altid utroligt velklædte skuespiller ville andet og mere. 

Fra 1960 valgte han ofte farligere roller, hvor han ikke kun var charmerende og sympatisk. Men hvor hans blide ynde kunne slå om i S/M farlighed. Det blev film som 'The Barrister' (61), 'The Victim' (Joseph Losey/Harold Pinter, 61), 'The Servant' m. James Fox (Losey, 63) 'King & Country' (64), 'Darling' m. Julie Christie (65) 'Modesty Blaise' m. Monica Vitti (66), 'The Accident' m. Stanley Baker (Losey, 67), 'The Damned' (Luchiano Visconti, 1969), 'The Death in Venice' (Visconti, 1971). 'The Nightportier' m. Charlotte Rampling (74), 'Providence' (Alain Resnais, 77), 'Despair' (Reiner Werner Fassbinder, 78), 'Daddy Nostalgie' m. Jan Birkin (Bertrand Tavernier, 90).

Joseph Losey's 'The 'Servant'. James Fox i baggrunden (1971)

Helt op i 60'erne var homoseksualitet strafbar i UK. Det betød, at ingen teatre og filmselskaber ville/turde tegne kontrakt med en erklæret homoseksuel. Dirk Bogarde boede i 40 år sammen med tidl. officer og skuespiller Anthony Forwood, der tidligere havde været gift med filmstjernen Glynis Johns, men de fastholdt stædigt indtil Forwoods død af cancer og Parkinson i 1987, at forholdet var platonisk. Alligevel turde Bogarde altså fra 60'erne spille roller, der ofte viste afvigende seksuelle preferencer, og med europæiske instruktører, der var erklæret homoseksuelle (Visconti, Fassbinder). 
Bogarde tog sig samleverens sygdomsperiode og død i slutningen af 80'erne nær, og ramtes selv følgende af flere hjerneblødninger. Han var derfor væk fra filmen i flere år, men arbejdede i rekreationsperioderne flittigt med sine andre talenter som tegner og maler og som kulturskribent for 'Daily Telegraph'. Samtidig skrev han noveller, romaner og sine memoirer.

Jeg har det første bind i memoire-serien: 'A Postillion Struck by Lightning', som han har illustreret med yndefulde pennetegninger og med fine fotos fra sin barndom med velstillede og excentriske familiemedlemmer. Den er yderst velskrevet, så jeg ærgrer mig over ikke at have læst de senere bind.

Dirk Bogarde fik et fint comeback i 1990 i Bertrand Tavernier's rørende film 'Daddy Nostalgie' (se nedenstående foto) om en døende far, der tilbringer sin sidste tid sammen med datteren (Jane Birkin), han ikke har haft kontakt til i mange år. 

Dirk Bogarde var i 1984 jury præsident for Cannes Festivalen, og han modtog i 1988 BAFTA pris for enestående indflydelse på filmkunsten og en anden BAFTA pris: 'Life Time Award' i 1991. 

Helmuth Berger og Bogarde ved præsentationen af Viscontis 'The Damned' i Cannes 1970

 

Bogardes måske fineste rolle som den døende grev Aschenbach i 'Døden i Venedig' (1971)

Ava Gardner mødte Dirk Bogarde i 'The Angel Wore Red' i 1960, og de var venner siden.

 

Dirk Bogarde var kendt for sine skarpe replikker både i virkeligheden og i sine memoirer, men han var også kendt for at være sine venners ven, således beskrevet af Ava Gardner, der tilbragte sin sidste år i London, og hvor han var hende til stor støtte i hendes lange sygdomsperioder til slut i 1990. Omvendt var en anden kær veninde, Laureen Bacall, den, der sad ved hans sygeleje, da han takkede af i 1999.

Selvbiografier og memoires

• A Postillion Struck by Lightning, 1977
• Snakes and Ladders, 1978
• An Orderly Man, 1983
• Backcloth, 1986
• A Particular Friendship, 1989
• Great Meadow, 1992
• A Short Walk from Harrods, 1993
• Cleared for Take-Off, 1995
• For the Time Being: Collected Journalism, 1998
• Dirk Bogarde: The Complete Autobiography (indeholder kun de første fire bind)
  

Romaner

• A Gentle Occupation, 1980
• Voices in the Garden, 1981
• West of Sunset, 1984
• Jericho, 1991
• A Period of Adjustment, 1994
• Closing Ranks, 1997
  

 



Jeg er ikke sikker, men jeg gætter på, at Bogarde her er i en Hugo Boss model.