MIG OG MANDARINERNE

Simone de Beauvoir (1908-86). Stort forfatterskab bl.a. 'Det andet køn' og 'Alle mennesker er dødelige, 'Alderdommen' samt 'Mandarinerne', som hun fik Goncourt prisen for i 1954.

Nylig gik jeg atter i gang med 'Mandarinerne I-III' af Simone de Beauvoir. Det var måske 3. gang, siden jeg i sommeren 1961 første gang læste Beauvoirs 'nøgleroman'. Jeg var lige flyttet til Holbæk for at bo hos min onkel og tante og var startet i realklassen. Lidt af et kulturchok for en 16 årig at komme fra den 'gamle' Strandmarksskole i Hvidovre med mange unge skolelærere og til den nybyggede Slotsmarksskole I Holbæk med overvejende gamle lærere. Det var dog en af de 'yngre', vores geografilærer Hartvig Jespersen, der en en smuk sommerdag åbenbart ikke gad geografi og startede timen med: 'Hvem kender Paul Sartre?' Jeg var den eneste, der havde fingeren oppe. Om jeg også kendte hans livsveninde gennem mange år, Simone de Beauvoir? Dét gjorde jeg ikke. 

Herfra brugte han så resten af timen på at fortælle om 'Mandarinerne', som han syntes var en af de bedste romaner, han havde læst. Om bøgernes skildring af nogenlunde sammenfaldende oplevelser og begivenheder - dog set fra tre forskellige personers synsvinkel, så bøgerne var delt op efter hovedpersonernes navne: Anne, Nadine (Robert) og Henri. Og handlede om deres kærlighed(er), utroskab, jalousi og rivaliseren inden for politik og litteratur.
Naturligvis strøg jeg på biblioteket og fik fat i 'Mandarinerne'. Jeg havde på dette tidspunkt allerede læst de fleste af Sartres oversatte romaner, men ikke hans filosofiske skrifter (og det har jeg stadig ikke). Men siden har jeg læst det meste at SdB – dog heller ikke hendes filosofiske bøger. Personlig synes jeg, hun i dag holder bedre som forfatter, end han. Hendes køns- og alderspolitiske skrifter kan stadig provokere og vække debat. Hvor mange læser Sartre i dag? 

Albert Camus (1913-60) Nobelpris 1957. Kendt for bl.a. 'Den Fremmede', 'Faldet', 'Pesten' og 'Sisyfosmyten'. Død ved trafikulykke.

Simone de Beauvoir ca. 1950 sammen med Nelson Algren (1909-81) kendt for bl.a. 'Manden med den gyldne arm' (senere som film) og 'A Walk on the Wild Side' (senere som skuespil). De var 'on of' kærester ca. 10 år.

Jeg havde ved første gennemlæsning ingen idé om, at der var tale om en litterær nøgleroman. At hovedpersonerne er Anne Dubreuilh (Simone de Beauvoir) gift med Robert Dubreuilh (Jean-Paul Sartre) og vennen Henri Perron (Albert Camus). Der er også 'hilsner' til andre forfatterkarakterer i bøgerne: Lewis Brogan (= Nelson Algren, der var Beauvoirs amerikanske elsker i mange år) samt den tvetydige Scriassine (= Arthur Koestler). 

Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre (1905-80) på ferie i Portugal ca. 1960. Sartre takkede nej til en Nobelpris i 1964. De dannede par  - uden at bo sammen - fra 1929, og de er begravet sammen på Montparnasse kirkegård.

Jeg er til gengæld taknemmelig over at have haft en enkelt lærer, der fik sporet mig ind på flere kunstnere og forfatterskaber, mens jeg var i den modtagelige alder, selv om jeg næppe fik det 'fulde udbytte' i første omgang. Resultatet var dog også, at jeg for ikke at skuffe min yndlingslærer, blev uhyre flittig i geografitimerne og  fik UG minus i årskarakter og til eksamen, mens min karakter i Hvidovre var middel. Ærgerligt jeg ikke havde flere lærere af den karat.