KEVIN KLINE, USA's Laurence Olivier, 70 år

Kevin Kline for en gangs skyld uden skæg for få år siden. Foto: Chris Chrismann

Kevin Delaney Kline, f. 24. okt. 1947 i St. Louis, Missouri. Hans forældre, Robert Joseph Kline og Peggy Kirk, var hhv. af tysk-jødisk og irsk afstamning. Faderen ejede flere forretninger, men begge forældre var musik- og teaterinteresserede, og Kevin spillede tidligt med i skoleforestillinger. Efter highschool og kortere teaterstudier ved Indiana University flyttede Kevin til N.Y., hvor han kom ind på The Juilliard Scool og studerede drama fra 1970-72. Så var han fire år ved The Acting Company, og medvirkede her i alt fra soap operas til Tjekov og Shakespeare dramaer. 

Rex Smith, Kevin Kline og Angela Lansbury i 'Pirates of Penance'
 
De første rigtig gode anmeldelser fik han i nyindspilningen af musicalen On the Twentieth Century (1978) og for den komiske opera The Pirates of Penzance (1981), og vandt Tony Awards (teaterpris) for begge. I samme periode prøvede han kræfter med ledende roller i Shakespeares 'Hamlet', 'Richard III', 'Much Ado About Nothing' (Benedick) and 'King Lear' med så stor succes, at han fik kælenavnet 'USA's Olivier' (efter Laurence Olivier, forstås!).

En af de mere muntre scener fra 'Sophies Choice'. F.v. K.K., Meryl Streep og Peter MacNicol

Kevin Kline fik sit filmiske gennembrud i 'Sophie's Choice' (82) med Meryl Streep, i 'Gensyn med vennerne' (83) og i komedien 'Fisken, de kaldte Wanda' (83), der skaffede ham en Oscar for bedste birolle, og hvor han spillede 'igennem' på trods af hård konkurrence fra Michael Palin og John Cleese.
 
Kline vil også huskes for sin rolle som Douglas Fairbanks i 'Chaplin' (92), hvor titelrollen blev spillet af Robert Dawney Jr. Han var journalisten i det gribende drama 'Cry Freedom' (87) om Steve Biko (Denzel Washington), den charmerende småsvindler i 'French Kiss' (95) med Meg Ryan, i lærerdramaet 'In & Out' (95), den utro forstadsægtemand i 'The Ice Storm' (97) af Ang Lee og den glatte producer Guy Noir i den stjernebesatte  og rørende 'A Prairie Home Companion' af Robert Altman (2006).

Det er få skuespillere, der er så alsidige i stort set alle genrer som Kevin Kline. At han aldrig spiller dårligt er en kendt sag, men også at han på et tidspunkt blev så kendt for at sige nej til roller, han ikke gad spille, at han blev kaldt Kevin Decline.
Kline er stadig aktiv både som skuespiller, iscenesætter og teaterdirektør, og havde bl.a. stjernestunder med gamle kolleger i 'Last Vegas' (14) med Mich. Douglas, Robert di Niro og Morgan Freeman, men har også nylig igen haft fat i Shakespeare og spillet Falstaff på scenen. 
 
'Shakespeare er ikke til for at blive læst – men for blive spillet', (Kevin Kline).
Privat er han såre privat og optræder aldrig i sladderpressen. Han blev gift med modellen og skuespilleren Phoebe Cates i 1989, efter at de havde dannet par i seks år.  Ægteparret bor New York City, og de har to børn, Greta og Owen, sidstnævnte er gået i faderens fodspor. 

 Kevin Kline og hustruen Phoebe Cates ved den 81. Academy Award overrækkelse i 2009

 Fra 'In & Out', hvor Kline er en skolelærer, der pludselig finder ud af, at han tænder på 'I'll Survive'

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

ROMY SCHNEIDER - En 'genfødt' stjerne stråler

MARIA CALLAS - fascinerer stadig 40 år efter sin død

Ahlberg - maleren der gjorde Tintin sexet