Paparazzi-affære i Hornbæk i 1901

Den norske skuespiller Harriet Bosse og hendes mand August Strindberg blev hovedpersoner i en hed debat om pressens ret og privatlivets fred, da de var på bryllupsrejse i Hornbæk.

 

Vi har ikke foto af Harriet Bosse i badedragt, men her dog i særk ca. 15 år efter paparazziaffæren

  

Af Alice Rohr

Den debat om pressen og paparazzi’er, der fulgte i kølvandet på prinsesse Dianas tragiske død i 1997, var også aktuel allerede i 1901, da den temperamentsfulde svenske forfatter August Strindberg angreb en københavnsk fotograf, som ville tage billeder af hans kone, Harriet Bosse, på Hornbæk strand. Det var nu ikke fotografens skyld, at ægteskabet kun varede kort. Parret kom ikke til at optræde på mange lykkelige familiefotos. Strindberg kom aldrig tilbage til Hornbæk. Det gjorde hans ex-kone dog.

Strindberg så første gang den 22 årige norske Harriet Bosse på Dramaten i Stockholm, da hun spillede Puk i Shakespeares ‘En Skærsommernatsdrøm’. Hun var en ‘åbenbaring af ynde, skalkagtighed, urpoesi og andet etcetera’, skrev Strindberg til en ven. ‘Etcetera’ betød, at hun var utrolig velskabt, sorthåret og havde store brune øjne.

Strindberg besluttede, at hun skulle have hovedrollen i hans nye skuespil ‘Til Damaskus’ og ‘Påske’. Da hun derfor i marts 1901 besøgte ham hjemme for at drøfte detaljer i sine roller, friede han med sætningen, der er gået over i litteraturhistorien: ‘Vil De have et lille barn med mig, frøken Bosse?’ Ligesom sine to forgængere (den svenske skuespiller Siri von Essen og den østrigske journalist Frida Uhl) sagde hun pænt ‘Ja tak!’

Violer og tysk renæssance

Harriet Bosse som ca. 20 årig

6. maj 1901 blev de gift, spiste middag i Hasselbacke i Djurgården og kørte senere Stockholm rundt i åben landauer. Strindberg havde fået nogle af sine  venner til at stille op langs ruten og kaste violbuketter til den smukke brud.

De flyttede ind i en splinterny femværelses lejlighed på Karlavägen 40. En lejlighed, som skulle blive det sted, Strindberg boede længst i sin omflakkende tilværelse - hele syv år. Og det var tillige første sted, hvor han selv havde købt møbler og andet udstyr. Harriet Bosse fik til gengæld ikke meget at skulle have sagt. Bl.a. har hun i senere erindringer fortalt, at hun hadede en hæslig egetræsbuffet i ’tysk renaissance'. At den skulle stå til empire-mahognimøbler samt datidens Biedermeier-opsatser og klunkegardiner har ikke fremmet den harmoniske helhed. Men Strindberg var for første gang i mange år relativt velhavende, og han nød at lade kronerne rulle. Det ved man, for han gemte omhyggeligt regningerne fra denne periode på alt fra blomster til indkøbt nyt tøj. Han gik - som det kan ses af hans portrætter - meget op i sit udseende.

Der findes utallige beskrivelser fra de få år, ægteparret var gift, men størstedelen stammer fra Strindbergs dagbøger og skal tages med et gran salt. Dét han så, var ikke altid det, andre oplevede. Harriet Bosse skrev først om sine oplevelser 20 år senere og gik i det hele taget ikke i detaljer som Strindberg. Men selv om hun var 30 år yngre, var hun ingenlunde blot til føje. Allerede bryllupsnatten skændtes de, og få dage senere havde Strindberg mest lyst til at flytte hjemmefra.

 

August Strindberg ca. 50 år gammel

Harmoni i Hornbæk, men...

Selvfølgelig prøvede de at få det til at køre. De havde mange gæster i den nye lejlighed, og de planlagde bryllupsrejse til Tyskland. Samtidig havde Strindberg travlt med ‘Karl XII’ - et af de mange historiske dramaer, han skrev i denne periode. Fornøjelse for sig og arbejde for sig! Men han havde jo også prøvet det at være nygift et par gange før. Harriet blev sendt en tur på landet for at give arbejdsfred. Da hun 5. juni kom hjem og læste det nu færdige skuespil, skrev Strindberg begejstret, ‘Vi er nu overbeviste om, at vort forbund vil holde altid, for vi lever i fuld harmoni!’.

Men få dage efter var dét slut! Strindberg fandt nu, at de i stedet for Tysklandsrejsen skulle tage til en svensk ø, hvor han havde tilbragt sine ungdomsferier. Harriet blev rasende, men til alt held var alt optaget i det svenske, og der blev i stedet købt billet m.m. til Tyskland. Alt var klart, men på selve afrejsedagen 27. juni stod Strindberg af. ‘Magterne tillod ham ikke at rejse!’. Dét tillod de godt Harriet, og hun drog til Hornbæk i Danmark. Et sted, ægtefællerne havde talt om tidligere. Strindberg skrev: ‘Hvilken sorgens nat. Savn, sorg, fortvivlelse!’ Og så sendte han hende et telegram og tilbød at møde hende i Sassnitz. Men Harriet lod sig ikke så let formilde. Nu var hun i Hornbæk, og hér blev hun! Imens skrev ægtemanden glødende kærlighedserklæringer til hende - i dagbogen! Og nåede også at skrive slutningen på ‘Til Damaskus’.

Så var han endelig mør! Han drog til København, hvor han mødte Harriet, og sammen tog de op til et idyllisk, stråtækt hus. ‘Indflyttet i det røde hus med vildvinen i Hornbæk’, skrev August Strindberg 10. juli.

De nygifte havde tre ugers dejlig sommerferie sammen, vandrede rundt i bøgeskoven, svømmede i Øresund og Strindberg læste H.C. Andersens eventyr, lånt på det lokale bibliotek.

Men så megen idyl på én gang skulle ikke holde. Der var opmærksomhed om det prominente par - ikke mindst Harriet i badedragt, og det skabte første tilløb til en paparazzi-affære i de nordiske medier.

‘Hore’ i Berlin

Harriet Bosse ca. 1900

En københavnsk pressefotograf havde i skjul af klitterne taget billeder af Harriet. Han blev opdaget af Strindberg, som iflg. nogle kilder smadrede fotoapparatet. Andre påstod, at han slog fotografen i hovedet med sin stok. Men i hvert fald: Historien kom i nordiske aviser og affødte en hed debat om, hvorvidt fotografer og pressen i øvrigt på denne måde havde lov at overskride privatlivets fred, uanset om de implicerede var kendte eller ej.

Strindberg havde fået nok af Danmark og måtte for at formilde fruen (som næppe følte sig helt så krænket) tage med til Berlin 1. august. Her havde han kun otte år tidligere selv ‘slået skæve’ i selskab med bl.a. kunstnerne Dagny Juel, Edvard Munch, Holger Drachmann, Christian Krogh, samt hans daværende forlovede Frida Uhl og andre skandinaviske og europæiske nuværende eller kommende berømtheder, der kom på stamværtshuset ‘Ferkelen’. Men da Harriet ville opleve netop dette berlinerliv, kaldte han hende en hore. Det blev for alvor klart for hende, at de ikke havde en chance sammen, og de rejste hjem efter et par dage.

I august fandt de imidlertid også ud af, at Harriet var gravid. Og 22. august meddelte hun, at NU gik hun!

Hun kom nu tilbage 45 dage senere, og vinteren forløb i fred og ro. 25. marts 1902 fødtes datteren Anne-Marie. Godt et år senere skændtes parret om Henrik Ibsens ‘Peer Gynt’. (Strindberg hadede Ibsen og dennes internationale succes som dramatiker!) Harriet fik sin ring tilbage. Hun flyttede med barnet kort efter.

I 1904 blev de skilt. De to følgende somre var hun sammen med Anne-Marie atter på ferie i Hornbæk. Strindberg skrev til hende, at hun skulle agte sig. Der var nemlig folk i området som stjal børn. Det havde han selv læst i en avis!

Slutspil

Harriet Bosse som ca. 40 årig

Harriet Bosse giftede sig i forsommeren 1908 med den jævnaldrende danske kollega, Gunnar Wingaard. Hun blev i øvrigt gift endnu en gang med den fine svenske skuespiller Edvin Adolphson, (bl.a. kendt fra TV-serien ‘Hemsöboerne’ af Strindberg), og fejrede store triumfer både i Ibsens og Strindbergs skuespil. Hun døde i 1961 som 83 årig.

Strindberg giftede sig ikke igen. Han var 63, da han døde 14. maj 1912 (i øvrigt kun 23 dage senere end hans første elskede/hadede kone, skuespilleren Siri von Essen). Han havde ønsket en stille begravelse, men det blev ikke respekteret. Repræsentanter fra regeringen, studenterforeninger, forfatterforeninger, teatre, skuespillere samt socialdemokratiet og arbejderorganisationer, hvis røde faner lyste op blandt det det store følge, ville følge ham på sidste færd.