Debut i Firenze, Rimini og Rom

Rimini, Rom, Toscana og Firenze en uge i september

De første regndråber på ruderne i bussen ved Firenze. Og så regnede det ellers til vi var fremme ved 22-tiden Chianciano Terme.

I forhold til den vejrudsigt, vi havde set for vore rejsemål hjemmefra, blev vejret overraskende fint. Det regnede/tordnede enten kun om natten - eller når vi kørte i bus - så det var til at leve med. Vi kunne sidde/gå om aftenen uden overtøj - og alt klappede i øvrigt. Indtjekning, fly- og busafgange etc. på minutten.

Federico Fellini Lufthavnen i Rimini er den smidigste og mest velfungerende lille lufthavn, vi har besøgt. Både ud og hjem var der kun ét andet fly, som skulle læsse af og på, så bagagen røg hurtigt igennem, og der var kun ca. 20 min. kørsel til/fra hotellet.

Den gamle bro i Rimini.

I Rimini blev vi indkvarteret i et kedeligt lille familiehotel, der slet ikke var gearet til at spise så stor en gruppe af til morgenmad. Som blev serveret i et trist kælderrum af ucharmerende uprofessionelt personale. Men vores værelse var ok med altan og udsigt til en lille park, hvor vi kunne sidde og følge kastanje- og platanblades yndefulde dødsdans mod jorden.

Rejseselskabet havde arrangeret endagsudflugter til Venedig, Firenze og Rom. Men vi sprang Venedig over, da der var alt for lang bustur hver vej. Vi oplevede så Firenze, Rimini, Chianciano Terme og Rom på egen hånd uden lokal guide, der kostede ekstra. Den dag andre fra gruppen skulle til Venedig, tog vi bybussen ind til det gamle Rimini, som er overkommelig og charmerende. Og fik vandret gennem triumfbuen og gået over den gamle bro, hvor romerske legionærer traskede trætte igennem efter udståede strabadser i Gallerkrigen, og nu kun havde etapen mod Rom tilbage.

Netop her på byens torv, kaldt 'De tre Martyrernes Plads', holdt Cæsar sin sidste peptalk til de mødige fodfolk. 'Kom så drenge, nu er der kun 100 kilometer hjem til lillemor!'

Firenze tog os ikke med storm, men med kraftige byger, dog først på vej 'hjem' mod Chianciano Terme. I byen var der halvt overskyet og lummert - og ud over de mange irriterende turister i røven på en guide - var byen fuld af tusindvis af maratonløbere,  der blev modtaget af megafoner og disco-musik på byens store pladser. Der var kæmpekøer foran alle seværdigheder. Stærk støj over alt.

Vi gik på jagt efter et stille 'bedested'. Fandt den mest charmerende bar med en cirkulær salon hvor der var indlagt træudsmykning (intarsia paneler) og døre. Og en fremragende Gewürtztraminer. Der blev vi lige til vi skulle mødes med gruppen ved det gamle Krudttårn.

Rom uden batteri

Vores største 'uheld' på turen var, at jeg havde glemt at sætte mit nyopladede batteri tilbage i mit kamera! Dada dum dum!! Gemalens nye, lille rejseapparat havde vi ikke fået indstillet til at tage medium billedkvalitet - så det meldte 'lavt batteri' i Rom! - hvilket betød dødt! - da

havde jeg taget 4-5 fotos. For pokker ..og så lige en i by med så mange oplagte 'skud', og hvor vejret endelig var helt godt. Surt.

Den gode  oplevelse var, at vi fandt i meget tiltalende frokostspisested ved en stille hvor vi sad under en pergola og bag en hæk af laurbærblade. Og fik den mest forrygende spaghetti med muslinger.

Så jeg tror, jeg nu kan overtale gemalen til at vi tager til Rom igen på en længere og mere afslappet tur. Han har haft alle mulige forbehold over for byen (som han også har det med Paris og London, fordi jeg har været der med 'mine gamle mænd', og han ikke gider trave i deres fodspor osv.)

OK med mig... Der er stadig SÅ mange steder, jeg endnu ikke har været selv i Europa, som er blevet 'vores' radius. Vi mangler også Madrid.

Caféen i Chianciano Terme med den mest bedårende udsigt over det toscanske landskab.

Chianciano Terme havde glæde af os i 3 døgn. Her boede vi også for fire år siden, på et hotel der lå 300 meter længere nede ad vejen. Fandt vi ud af næste morgen, men denne gang havde vi stor balkon og med sidelæns udsigt over Toscana. Turen herfra og tilbage til Rimini tog lidt mere end 5 timer - dog med frokostpause ved en smuk rasteplads. Og nu var vejret helt perfekt.

Vi så ingen attraktioner indefra - kun udendørs high lights. Til gengæld har vi på denne tur spist østers, calamares fritti, grillet søtunge og spaghetti med muslinger. De fleste, gode caféer serverer noget spiseligt (a la tapas), hver gang man bestiller et glas vin. Det betød, at vi tit helt kunne springe frokosten over.

Vi venter på østers sidste aften i Rimini ved fiskerestauranten.

Sidste morgen kørte vi kl. 7.30 fra hotellet til Rimini Lufthavn. Der var kun os og en anden gruppe, så alle de kedelige formaliteter forløb glat.

Fløj kl. 9.15 og var i København kl. 11.15. SÅ kultiveret rejsetid.