’Passagen ved det lille slagteri’ i PARIS

Galleriet og mig - og pigen på 1. sal i 1978.

Jeg er en idiot til at huske titler og stednavne ret længe ad gangen. Men ’billeder’ kan jeg huske og på den måde også steder.
Min kæreste Svenn og jeg var i Paris første gang i 1978. Vi fandt på venstre Seinebred en yndig plads, hvor  kæresten ville  tage et foto af mig foran et lille galleri. Der stillede jeg mig så op i position med krukket hånd mod hagen – lidet vidende, at en - iflg. Svenn – yndig pige i vinduet på etagen oven over også troede, at hun var modellen. Fint set af Svenn, men desværre var mit gamle kamera ikke meget værd, så klippet fortoner sig lidt.

I 1987 var jeg med min mand Carl-Otto, som jeg var blevet gift med tre år tidligere, på vores anden tur i Paris. Ved et tilfælde falder vi over samme lille Grotte Galleri, men nu var hele bygningen malet hvid. Jeg tog et billede – denne gang med et bedre kamera, men stadig uden at huske adressen.

X-gemalen næsten samme sted i 1987.

Når jeg fra tid til anden falder over gamle rejsebøger og -guider, køber jeg dem. 
Skønt de hoteller og restauranter, der anbefales, kun i få tilfælde stadig eksisterer, er seværdighederne jo de samme, selv om opfattelsen af dem godt kan skifte med årene. Og netop dét, kan gøre bøgerne til underholdende læsning. 

Jeg havde fået fat i en lille foto-guide om Paris. På titelbladet var der en lille blækinskription dateret: Paris 26. okt. 58. ’Tak for meget hyggelig fransk visit’. Nete 

’Passage de la Petite Boucherie’ ca. 1950  - med tegnede legende børn og en dame.

Det var ikke en guide i traditionel forstand, men 28 helsidesfoto i postkortstørrelse, hvor der så på modstående side var en kort stedbeskrivelse på fransk og engelsk. Trykt på glittet papir.

Nogle af fotografierne så ud som om, de var håndkoloreret. Og på et enkelt var der endda tilføjet håndmalede personer, måske fordi fotografen syntes, at de lange skygger nederst i billedet var for kedelige. 
Men så opdagede jeg, at det var det selvsamme hjørne som ovenfor nævnte – dog før der blev indrettet galleri. Så nu ved jeg altså, at stedet hedder ’Passage de la Petite Boucherie’ – Altså ’Passagen ved det lille slagteri’. Her fotograferet omkring 1950, hvor den lille bog første gang udkom.

Og for få år siden - galleriet er blevet modebutik.

For nogen tid siden fandt jeg atter mit 'Mit' lille hus' - nu på nettet. Fotografens navn var ikke oplyst. 1. og 2. etage har atter fået farve på, men navneskiltet er flyttet ned i stueetagen, og galleriet er blevet kludebutik. 

Hvem bor mon nu på 1. sal? Er den unge pige blevet pensionist? Det finder jeg måske ud af, hvis jeg en dag får slæbt min seneste mand, Jesper, med til Paris og stiller ham op ved 'Passagen ved det lille slagteri'.