Det er RICHs, der driks' – el. Det er DANMARKS, der dur!
Hos os
i Hvidovre var det i 50'erne Richs kaffeerstatning. Dosering: 1 pakke Richs til 1 pose kaffe fra den duftende 'Java Brænderiet' på hj. af Mosedalsvej og Valby Langgade.
Og vi børn samlede så på de mærker, der var indlagt i Richs-pakkerne og limede dem i album. Jeg husker kun, vi havde et med Disneys 'Pinochio' og med 'Askepot', men jeg tror aldrig, vi fik fyldt nogle af dem. Og de er for længst gået tabt.
![]() |
Vi børn blev en gang mdl. sendt med Hvidovre Bussen til Toftegårds Plads for at købe kaffe. Foto: Valby Lokalarkiv, ca. 1974 |
Og vi børn samlede så på de mærker, der var indlagt i Richs-pakkerne og limede dem i album. Jeg husker kun, vi havde et med Disneys 'Pinochio' og med 'Askepot', men jeg tror aldrig, vi fik fyldt nogle af dem. Og de er for længst gået tabt.
![]() |
En del af Sjællandssiden 'Ud i vort skønne land' 1934 |
![]() |
Og en erhvervsside i 'Vort flittige folk', 1939 |
Til
gengæld er der i mine reoler i dag to af de kvadratiske albums
(28 x 28 cm) fra Richs :
'UD I
VORT SKØNNE LAND', fra 1934 (meget velholdt). Forord af DSBs
generaldir. Peter Knutzen.
'VORT
FLITTIGE FOLK' med forord af statsminister Th. Stauning fra 1939 (meget brugt).
Begge trykt hos Møller & Landschultz, i stift bind med
shirtingsryg. Og begge indeholder alle samlemærkerne. Jeg kan se de
har været ejet af hhv. Edith Nielsen, 14 år og Jørgen Brask,
Fredericia Landevej 94.
Og
endelig har jeg i DANMARKs Serie: 'FRA FUGLENES VERDEN', med
tekster af Hans Hvass. Dette album er trykt hos Levison & Junr.
Uden årgang. Det ligger i sin originale karduskuvert (Format 31,5 x
22,3 cm). Derfor ser albummet helt nyt ud, men der er også kun
indklæbet ca. 1/3 af de 200, som der var plads til. Og det fremgår
ikke, hvem ejeren har været.
For
alle tre albums gælder det dog, at der intet er oplyst om hvem, der
har begået de glimrende tegninger, eller i Richs bøgerne, hvem der
har skrevet teksterne, grafik m.v.
I
30'erne-og 40'erne kunne album-indehavere hos Richs deltage i
konkurrence om en rejse i Danmark for i alt 250 ved lodtrækning og
indsendelse f.eks. af en løst rebus, eller et 'premieret' forslag
til rejse. I Danmarks havde de iflg. 'min udgave' en byttetjeneste
for mærker, man manglede, eller havde for mange af.
![]() |
Manakin - en af 700 arter i Sydamerika |
![]() |
Dobbelt næsehornsfugl |
Det er måske en opgave, jeg kan gå i gang med, når jeg blir' rigtig gammel.
![]() |
Parasolfugl |
Kommentarer
Send en kommentar