I farmors andalusiske fodspor 110 år efter

Berthy Hedwig Rohr (1883-1979) i Bern ca. 1910

Engang omkring 1907 besluttede min farmors familie i Schweiz, at da den 24 årige Berthy, den ældste af af familiens to døtre, hverken var blevet forlovet eller gift, (selv om hun havde haft adgang til debutantballer, fra hun var 18 til 23), måtte hun muntres lidt op i udlandet. Hendes yngre og kønne søster Emma var for længst gift med en velstillet mand, men hun fik dog aldrig børn. Meningen var, at Berthy Hedwig Rohr skulle besøg sin bror Fritz nogle måneder i Madrid, hvor han var ledende ingeniør i et schweizisk firma og spansk gift. Måske var der en hemmelig dagsorden om, at hun med familiens mellemkomst kunne møde 'et passende parti'. 

Bern Hauptbahnhof c. 1907

 
Det var en lang rejse fra Bern i Schweiz til Madrid i 1907, så for at dele rejsen lidt op skulle hun et par uger undervejs besøge en anden del af familien – spørg mig ikke hvem – i Paris, hvor der bl.a. var nogle jævnaldrende fætre.
Dette besøg var - iflg. min farmors notater - ikke særlig vellykket. Fætrene, der ikke var for overbegavede, ville gerne vise den lille, smækre bernerinde cabarét'er og varietéer, men min farmor var mere til museer og opera, som de til gengæld fandt kedelige. Der blev dog indgået et kompromis, så alle i hvert fald halvdelen af tiden havde noget ud af samværet.

Calle de Alcalá med Banco Espanas hovedsæde tv., 1907. Foto: IEFC

I Madrid derimod var der ingen chaperoner til hende. Det var ikke velset, at pæne, unge damer gik alene på gaden. Men Fritz var jo optaget af sit arbejde om dagen, og hans kone Carmen stod aldrig op før langt op ad formiddagen. Så enden blev, at farmor fik tilladelse til selv at besøge byens museer og parker om formiddagen. Til gengæld kom hun med broderen til Andalusien, hvor han skulle tilse nogle af firmaets underafdelinger, bl.a. i Sevilla. Dette ophold varede ca. ti dage, og de fik undervejs besøgt Cordoba, Granada og Sevilla. 

Den romerske byport i Cordoba se fra broen i 1907

Byporten set indefra - september 2017

Villaviciosa kapellet med de uens søjler moskéen ca. 1907

 

Samme sted i moskéen i Cordoba 2017

Især Granada og Alhambra gjorde stort indtryk på min romantiske farmor. Hun var også til tyrefægtning i Sevilla iført mantille og vifte. Hun hadede 'spektaklet' med dyremishandlingen, men var fascineret af publikum – især damerne. Og hun havde også sat sig ind i, hvad de forskellige vifteholdninger kunne udsende af signaler til  mandlige beundrere. Hun fortalte begejstret om, at 'nogen' havde bestilt studentersangere til at stå og synge ved hendes balkon på 'hotellet'. Desværre skrev hun aldrig – kunne måske heller ikke huske det – hvad hotellerne, de boede på, hed. Hun nedskrev først sine erindringer, da hun var omkring 70 år.

Løvernes gård i Alhambra c. 1907

Berthy Rohr henslængt i fotoatelieret i Granada 1907

I skoleferierne hos min farbror i Holbæk var der flere uger, hvor min farmor også var på besøg, og vi delte værelse. Så der blev snakket meget, men desværre er der meget, jeg ikke husker, og meget, jeg ikke fik spurgt om.
Men fra mine besøg hos hende, mens hun stadig boede i den store lejlighed på Lindevej i Vordingborg, husker jeg hendes spanske vifter, der var hængt op på entrévæggen og det store blomstrede spanske sjal med silkefrynserne. Det var nemt at få hende til at fortælle om denne eneste store udlandsrejse, hun havde foretager alene. De sidste store rejser, hun gjorde, var efter brylluppet med min farfar i Schweiz, som hun forlod for at flytte 'hjem' til Vordingborg. Kun een gang siden kom hun tilbage til Bern - for at vise sine to, små sønner frem. Så Spaniensrejsen stod for hende altid i et særligt lys.  

Sevilla med La Giralda i baggrunden og Torre del Oro i forgrunden ved Quadalquir, 1907. Foto: IEFC

Torre del Oro og La Giralda fra en sydligere vinkel c. 2007

 Mange år efter hendes død arvede jeg nogle af min farbrors gamle fotografier, og også dét ovenstående af min farmor, taget hos en fotograf i Granada, hvor hun er arrangeret som en af sultanernes hustruer henslængt på divan med Løvegården i Alhambra som baggrund. 
 
Da gemalen og jeg i en uge i september 2017 var på besøg i alle 'mine farmors andalusiske byer', spøgte hun hele tiden i baggrunden. Havde hun gået lige på denne Avenida i Sevilla?, havde hun måske boet på det da splinternye 'Hotel Washington' direkte op til Alhambra i Granada? og havde hun stået og kigget ud over floden Guadalquivir lige netop her i Cordoba?
Farmor brugte kun nr. 36 i sko, men alligevel syntes jeg, jeg kunne ane hendes fodspor mange steder. Dog måske tydeligst i Granada.