BLIX – norsk-dansk tegner i verdensklasse

Verdensfreden atter sikret. Det gamle venskab mellem England og Frankrig er igen oprettet. Exlex, 1920

Ragnvald Blix var født i Kristiania 1882, men levede størstedelen af sit liv i København, bortset fra nogle ungdomsår i hhv. Paris og Berlin før og under 1. verdenskrig samt i Sverige under besættelsen. 
 
Han begyndte allerede at tegne i norske satireblade i 1901, men boede i 1903-07 i Paris, dog afløst af længere ophold i København, hvor han i 1904 havde sin første store udstilling i København med karikaturer af Skandinaviens førende forfattere. 
Udstillingen blev en stor succes, skønt ikke alle de portrætterede var lige tilfredse. Således konstaterede norske Björnstjerne Björnson (foto tv.):  
'Nei, den av meg var dårlig, men alle de andre var faen så gode'. 
'Det siger alle de andre også!' svarede Blix. 
En stor beundrer af Blix var litteraten og 'vismanden' Georg Brandes, som også var - ikke specielt venligt - portrætteret på københavnerudstillingen. (Foto herunder).

Forfatterinden Agnes Henningsen, (foto tv.) der var yderst forfængelig, selv om hun var sin ualmindelig store pande og brede mund ret bevidst i sine selvbiografier, skrev i 'Kærlighedssynder' om Blix' portræt af hende: 'Det gav et gys i mig. Det var sådan en hård kvinde med dybe rynker over næsen! Og mandfolket. Ikke engang kønnet havde han ladet mig beholde. Jeg syntes at den 22 årige måtte have ondt, når han så os sådan. Men jeg smilede. Det var Kunst, så jeg ville ikke være andet bekendt. Jeg smilede så varmt, jeg formåede'. 
Smilet sejrede, og Ragnvald Blix (foto ca. 1900) var en flot fyr, hvad fru Henningsen altid havde blik for, så de blev senere gode venner.
 
1905 og 1906 havde Blix i Paris udstillinger af pasticher skabt på baggrund af berømte portrætter i Louvre: Bl.a. en aldrende Mona Lisa, samme dame som surrealisten Salvador Dali og dadaisten Marcel Duchamps, samt Andy Warhol flere år senere gav en 'ond' gang lak. 

Den unge nordmand var på vej til at skabe sig internationalt ry. Fra 1908-18 tegnede han – sammen med andre af Europas bedste tegnere til det tyske satiriske magasin SIMPLICISSIMUS. Blix skilte sig ud fra flere af sine samtidige karikaturtegnere ved selv at skrive alle sine tekster, som han var usædvanlig omhyggelig med. Ligesom der i tegningerne ikke var en streg for meget, var der heller ikke et overflødigt ord i hans tekster. 

Under 1. verdenskrig ændrede Simplicissimus sig fra at være stærkt pacifistisk til at anslå mere futuristisk og krigsvenlig attitude, hvilket til slut gjorde, at Blix, som egentlig var kulturradikal, skiftede arbejde. Han begyndte i stedet at levere tegninger til andre tyske, franske og amerikanske satireskrifter og tegnede også bogforsider m.m. 
Tilbage i København skabte han selv med ligesindede tegnere og forfattere satireskiftet EXLEX, som blev stærkt rost, men havde alt for få abonnenter, så det lukkede i 1920 efter kun et års levetid. 
Med København som base tegnede han de følgende år til de borgerlige aviser Berlingske Tidende, Dagbladet, Oslo og Göteborg Handels- & Sjöfartstidning. 
I årene 1936-40 udstillede han hvert år på 'Grønningen' i København. Under besættelsen flyttede han til Sverige, hvor han tegnede under pseudonymet Stig Höök. I disse år var hans hovedemner kritisk holdning til de europæiske diktaturer, men også sortbørshajer og værnemagere fik svirp med pensel og blyant. 

Goebbels: Af jer kvinder forlanger vi ikke andet end at I formerer os! 1934.

Soldater ønskes. 'Det blev en pige, lille frue!' 'Kommer vi så i koncentrationslejr?' 1934.

Den engelske Neptun. 'Selvforsyning ligger vist ikke for mig. Man når man nu ikke længere er bølgernes hersker'. 1937.

Blix var i sin kontrakt med de tre nordiske dagblade forpligtet til at levere en tegning mindst en gang om ugen. Det gjorde han også punktligt, men nogle få gange, hvor inspirationen svigtede ham, kunne han godt gøre genbrug af en tegning, som med lidt ændret tekst stadig kunne være aktuel. Således med ovenstående tegning af den engelske Neptun, som er sat til det uvante arbejde at sanke korn i kærre med sin havfork. De britiske selvforsyningproblemer var de samme i 1916 og 1937, og bliver det måske igen i 2019 efter Brexit.
 

Den norske statsleder på vej til modtagelse hos Hitler: 'Jeg er Quisling!' 'Ja, og hvad var navnet?'

Tegningen af Quisling blev bragt i Göteborg Handels- og Søfartstidende i 1944, men gik derefter verden rundt. Og ordet 'Quisling' er siden blevet  synonym for landsforræder på alverdens sprog.

I anledning af Ragnvald Blix' 70 års fødselsdag 12. september 1952 udsendtes en bog om hans 50 års virke som karikaturtegner redigeret af den norske forfatter Sigurd Hoel.
Gl. Holtegård arrangerede i 1985 i anledning af 50 året for Danmarks befrielse en stor Blix udstilling, der også blev vist på Vejle Kunstmuseum. Museets daværende leder, kunsthistoriker Axel Bolvig, stod for et glimrende katalog, desværre trykt på dårligt papir, som i dag er helt gult.
Ragnvald Blix døde i 1958.