Ahlberg - maleren der gjorde Tintin sexet
Kender
du maleren Ole Ahlberg? Men hvis jeg nu siger, det er ham, der maler
Tintin-figurer ind i halvfrække sammenhæng med damer, der i udseende
og påklædning (!) minder om Hans Henrik Lerfeldts, så dæmrer det sikkert for nogen. Og han fylder altså i dag , 3. januar 2019, 70
år.
Ole
Koefod Ahlberg er søn af socialdir. for Kbh. Amt, Fl. Ahlberg og
opvokset i Gentofte. Han debuterede i 1975 med fotorealistiske
arbejder både i maleri, collager, grafik og skulptur. Der var gerne
surreelle undertoner og bl.a. referencer til Matisse med habitklædte
herrer, der ikke synes at høre til nogen steder. Senere blev det
surreelle trukket ind i frodige landskaber. Gennem 80'erne kom der
dyre- og blomstersymbolik ind i billederne. Paletten var på dette
tidspunkt ofte næsten feminin og pastelagtig.
Men
pludselig kom der flere og voldsommere farver på lærredet, hvor Ahlberg
begyndte at gengive velkendte 'ikoner' sat i 'forkert' sammenhæng.
Således en lang række musselmalet porcelæn set sammen med sorte
nylondameben, eller det musselmalede motiv malet direkte på nøgen
hud.
Også andre 'ikoner', som Arne Jacobsens 'Ægget' eller
Kaj Bojesens træfigurer fik kvindeligt selskab eller sat ind i en
anden sammenhæng. Ole Ahlbergs malerier trak store overskrifter,
bl.a. da han malede selveste paven sammen med en halvbar dame og
Bojesen legetøj.
Terry er ikke helt tryg ved at have erstattet Da Vinci's hermelin |
Ca. samtidig dukkede også Hergés Tintin og Co.
inkl. hunden Terry, Dupond & Dupont og kaptajn Haddoc op både her
og der.
Fra
2006 har Ahlberg arbejdet sammen med Marcal-Salome på RE-ART,
hvilket har tilført de grafiske arbejder en helt speciel dybde i
farverne. Om der er tale om stor kunst, kan der sikkert diskuteres en
del, men ikke om at Ahlberg er en ualmindelig dygtig maler, som har
fundet et udtryksform, der gør mange mennesker glade og derfor gerne
ofrer mellem 5.-10.000 kr. for et nummereret og signeret litografi.
Og mange gange mere flere for de store malerier.
Med
jævne mellemrum har der siden 2004 været artikler
om Ole Ahlbergs retslige kontroverser med det belgiske forlag Moulinsart, der varetager Hergés
tegneserierettigheder og også arvingernes.
Dén sag har Ole Ahlberg
nu endelig efter 12 års trakasserier vundet, idet retten fandt at
han ikke krænker Hergé figurerne ved at sætte dem ind i en
satirisk sammenhæng.
Ole Ahlberg 3. januar 1959 |
Kommentarer
Send en kommentar