ROMY SCHNEIDER - En 'genfødt' stjerne stråler

Fra Claude Sautet's 'Livets valg', 1970

Romy Schneider (RS) kunne have fejret sin 80 års 23. september 2018. Det nåede hun ikke. Hun døde som 43 årig i 1982, angiveligt af hjertesvigt. Rygterne om selvmord er aldrig bekræftet, og hun blev ikke obduceret. Men det blev hendes liv og karriere til gengæld. Og genopdagelsen i de seneste år af hendes film, klargjorde pludselig for hendes to 'fædrelande', at hun var en af 'de store'. Tyske og østrigske medier havde ellers betragtet hende som en slags landsforræder, efter at hun i 1958 flyttede til Paris og stort set arbejdede og levede i Frankrig resten af sit korte, men turbulente liv.

Rosemarie Magdalena Albach-Retty var datter af den østrigske skuespiller Wolf Albach-Retty og den tyske filmstjerne Magda Schneider. Især den sidste var et stort navn i Tyskland og Østrig, og hun og hendes to guldkrøllede børn, Rosemarie og Wolfi, var hyppige gæster i Hitlers sommerresidens i Berchtesgarten.

Romy Schneider sås første gang på film og med dette navn sammen med moderen i 'Hvor syrenerne blomstrer', 1953. Og hun var med i kæmpesuccesen 'Oh, mein Papa' i 1954 med Lilli Palmer. Det blev den første helt store tyske filmsucces, også internationalt, efter krigen.

I 1955, 56, og 56 fulgte så de tre film om prinsesse Elisabeth af Bayern, kaldt Sissi (foto).

RS var på forsiderne af Europas aviser og ugeblade, og blev romantisk koblet sammen med med den mandlige hovedrolle i filmen, Karl-Heinz Böhm, (foto tv.) men han havde nu helt andre interesser. I USA slog filmene ikke an.

Det blev i stedet franske 'Prince Charming', Alain Delon, der løb af med prinsessen og tog hende til Paris.

 Forelskelsen lyser ud af af Romy Schneider og Alain Delon her i ca. 1960.

 Dvask og afslappet stemning ved 'Swimmingpool'en' - som blev et storhit i 1968

Fra Visconti's 'Ludwig' med Helmuth Berger i 1972

Romy Schneider havde lært fransk i den klosterskole, hun var blevet sat i, da faderen i 1945 forlod kone og børn. Hun fik hurtigt mindre roller i franske film, men den internationale karriere tog fart, da hun var med i Viscontis film: 'Boccacio -70', 'Ludwig' og 'Kardinalen' (62-64) og i Orson Welles' 'Processen' (62). Den stormfulde romance mellem Romy Schneider og Alain Delon var stærkt dækket af sladderpressen i hele verden, men sluttede i brat 1963, hvor Delon fyrede hende på gråt papir, mens hun filmede i Italien. Han fik hende dog senere med i filmen 'La Piscine'/'Swimmingpool' – et temmelig heftigt seksuelt drama, der til fulde lod de to smukke mennesker boltre sig uhæmmet både til vands og på lagnerne. Romy Schneider viste desuden, at hun som skuespiller havde flere strenge at spille på, end hun hidtil havde vist. Filmen blev en en storsælger. 

 Romy Schneider sammen med Orson Welles i 'Processen', 1963

Senere fulgte 'Vigtigst at elske' (74) 'Marie – en kvindes frihed' (78) som RS begge fik den franske César pris for. Filmatiseringen af Heinrich Böll's 'Gruppebillede med dame' (77), 'Fremmede i natten' (80), 'Mistænkt' (81) og 'La passante du Sans-Souci' (82), var alle seriøse film, hvor RS altid lyste igennem med sin sårbare ærlighed, der stod i dyb kontrast til tidens to andre store, men mere kuldslåede divaer: Stepháne Audran og Catharine Deneuve.

Hun valgte gerne film, der satte fokus på skyld og ansvar og tyskernes rolle under 2. verdenskrig, hvilket ikke øgede hendes popularitet i de tysktalende lande på dette tidspunkt.

RS giftede sig i 1966 med den tyske instruktør Harry Meyen (foto th.), der var jøde og havde overlevet ophold i KZ lejre, og som led af depressioner, der blev dulmet af piller og alkohol. De fik sønnen David Christoph, men fik i 1975 en kostbar skilsmisse (for Romy Schneider). Harry Meyen begik selvmord to år senere.

Næste 'Hr. Schneider' var hendes tidligere sekretær, Daniel Biasini (1975-81). De fik datteren Sarah, der i dag er skuespiller. 

 

I 1981 begyndte Romy Schneider at drikke voldsommere end nogensinde før, efter at hendes søn David ved en ulykke var faldet ned fra en balkon og blev spiddet på et rækværk. Venner sørgede for, at hun kom i 'tørlægning' på et kursted i Quiberon i Bretagne. Under dette ophold mødte hun journalisten Michael Jürgs, der over en periode på tre dage optog en langt interview med den åbenhjertige stjerne. Det blev senere til den dramadokumentar, 'Tre dage i Quiberon', der havde premiere i Cannes i maj 2018 med den østrigske skuespiller Marie Bäumer, der i næsten uhyggelig grad ligner Romy Schneider.

Warner Bros. havde i 2009 planlagt en filmatisering af Romy Schneiders liv, men blev overhalet indenom af den tyske TV station ARD, der i 2009 viste en miniserie, om den fine, men sårbare skuespillerinde med det urolige liv og hjerte.

Fra 'Tre dage i Quiberon' med Marie Bäumer i rollen som Romy Schneider, 2018

Der blev i 1984 indstiftet en fransk 'Prix Romy Schneider', der hvert år tildeles en ny lovende kvindelig skuespiller, og den østrigske avis 'Kurir, indstiftede i 2003 en 'Romy-TV pris'.

Det tyske filmmuseum i Berlin havde i 2010 en stor særudstilling om Romy Schneider og visning af en lang række af hendes film. 

 

Romy Schneider (23.9 1938 – 29.5 1982) ligger begravet under navnet Rosemarie Albach sammen med sin søn David på kirkegården i Boissy-sans-Avoir, ca. 50 kilometer vest for Paris.

 Glad pige med kasket og smøg. Ca. 1975

Knap så glad, men stadig med smøg, i 1981