BALENCIAGA– modens spanske mester

CRISTÓBAL BALENCIAGA (21.1-1895-23.31972)
Foto: Cecil Beaton, ca. 1958.

Modeskaberen Balenciaga – har jeg 'kendt' i mange år, men troede han var italiensk-fransk. Indtil jeg faldt over en avisanmeldelse af en Balenciaga særudstilling i Victoria & Albert Museum, der kører frem til februar 2018.

Men Cristóbal Balenciaga var født i det lille fiskerleje Getaria nær San Sebastian i Baskerlandet 1895. San Sebastian var Spaniens tøjmekka på den tid, og byen havde utallige dygtige skræddermestre. Allerede som 12 årig begyndte Cristóbal at kreere og sy kjoler og arbejde for en af byens mange dygtige skræddere. Marquesa de Casa Torres 'fik nys' om det unge talent og betalte hans uddannelse og senere studieophold i Paris. Allerede i 1914 åbnede han sit eget lille modehus i San Sebastian, og det kørte flot de næste 20 år. I 1935 flyttede han til Barcelona, men da borgerkrigen brød ud, rykkede han til Paris.

Modebevidste pariserinder blev hurtigt opmærksom på den unge spanier, som havde helt sin egen stil. Også konkurrenter beundrede hans visionære arbejder. Snart åbnede han forretning i det mondæne Av. Georg V nr. 10 i Paris. 

Creation ca. 1936. Model og fotograf ukendt

 

Balenciagas yndlingsmuse, Colette, (1937) i mange år afskyet af  modereportere

Han har ikke sat punktnedslag i modehistorien som f.eks. Chanel med sine spadseredragter, Diors New Look eller Vivienne Westwood med sit punk-look. I stedet har hans raffinerede grafiske stil og haute couture syet med færrest mulige sømme haft en så ikonisk enkelhed, at mange virker moderne i dag. 'Vouge' skrev i 1962: 'Hvad Balenciaga gør i dag, vil andre gøre i morgen eller om et år. Selv er han for længst videre med andre ting'. Og hans jævnaldrende konkurrent Christian Dior sagde: 'Han er mesteren over os alle!'

Han var kendt, for ikke ville være kendt. Han kom aldrig på podiet, når hans opvisninger var slut, og han gav kun én gang i sit liv et større interview, nemlig i 1971, kort før han døde, til Prudence Glyn fra 'The Times'. Her sagde han bl.a., at han altid havde haft svært ved at udtrykke i ord, hvordan og hvorfor hans arbejde blev som det blev. 'Modellerne må tale for sig selv', forklarede han. Alligevel gjorde han klart at han altid havde lade sig inspirere af spanske kunstnere som Velasquez og Zubarán og af flamenco.

Apropos modeller var han i nogle kredse kendt for at bruge 'monstre' og 'modne' modeller, i stedet for de stadig yngre og mere og mere anæmiske, der begyndte at dukke op i 60'erne. Hans yndlingsmodel var i mange år Colette, som havde et for stort hoved og bidsk udseende, så hun blev kaldt bulldog'en. Men han brugte også særprægede skønheder som supermodellen Lisa Fonssagrieves-Penn og Dovina. Høje, slanke, sofistikerede og meget 'voksne', dengang unge kvinder forsøgte at se ældre ud, end de var. I dag er det omvendt!
 

Dovina med mynden Sascha ca. 1957

Balenciagas creationer var dyrere end noget andet modehus', hvad der betød, at hans kunder ofte var i 'voksen' alder og talte millionøser som Baronesse Rothschildt, Barbara Hutton og Helena Rubinstein samt den meget yngre grevinde Mona Bismarck (tidl. Harrison Williams), der gennem livet holdt fast i Balenciaga, mens hun hyppigere udskiftede sine ægtemænd med stadig rigere af slagsen. Men i 50'-60'erne havde han også kunder blandt celebrities som Grevinden af Windsor, Jackie Kennedy og hendes søster, Lee Redziwill og filmstjerner som Greta Garbo, Marlene Dietrich, Grace Kelly, Ava Gardner, Laureen Bacall, Elsa Martinelli og Audrey Hepburn. 

Baronesse Mona Bismarck - en af Balenciagas mest trofaste kunder og ven igennem 30 år
Foto: Cecil Beaton

 

Ava Gardner elskede Balenchiaga og flere af hendes rober kan pt.s ses V&A museet i London

Audrey Hepburn prøver bryllupskjole hos Balenciaga ca. 1962

I 1968 solgte han sine modehuse i Barcelona og Paris, og flyttede til Spanien. Og i 1969 afhændende han også modehuset i Madrid. Hans navn førtes videre først af nogle nevøer, så af Hoechs koncernen, 2006 overtog Gucci navnet inkl. den unge designer Nicolas Chesquiere, der på få år havde formået at forny firmaets design og kundegruppe, men samtidig med bibeholdelse af Balenchiegas 'stil' og sans for kvalitet. Og hovedsædet er fortsat samme adresse Av. Georg V i Paris.
 

Brudekjolen (1968) blev kaldt den 'enkelt-sømmede'. Har desværre ikke fundet foto af den forfra.

I Balenchiagas fødeby, Getaria, åbnedes i 2011 et museum i hans navn, indrettet i hans gamle velgører, familien Casa del Torres' sommerresidens Palacio de Aldamar (+ moderne tilbygning). Mange af de viste modeller, er i øvrigt skænket af hans tidligere storkunder, men naturligvis også fra Balenciagas egne værksteder. 

Balenciagas museum åbnede i Palacio de Aldamar i Getaria, (nær San Sebastian) 2011.

Museet var 10 år undervejs og har kostet 30 mio €. Her lobbyen med Arne Jacobsen stole. 

'