Rudolph Tegners 'Rusland'

 

 Om det er den særprægede natur eller en nydelsessyg munk, der har givet navn til området ved Rudolph Tegners museum i Villingerød, er lige meget. Dejligt er der - hele året.

Hvorfor det store fredede område i Villingerød ved Dronningmølle blev kaldt 'Rusland', er der flere forklaringer på. En er, at det skyldtes en vis broder Rus, der syntes at kosten hos munkene i Esrum kloster var lidt vel ensidig. Han begyndte derfor at supplere med stjålne høns, gæs og får fra nærliggende gårde. Samtidig mener man også, at han har spædet udvalget af drikkevarer op med en slags gin brygget på enebær fra krattet ved Villingerød. De gode branderter gav ham navnet broder Rus, og enebærområdet fik så angiveligt navnet Rus’-land! En jernrist ved Esrum Kloster fortæller, at her blev Broder Rus brændt p.g.a. af sine ugerninger!

En anden forklaring er, at området ligger så afsides og er så fremmedartet, at det kunne ligne noget stort østpå. Uanset hvad der er rigtigt, så har flere og flere mennesker de senere år fået øjnene op for det særprægede naturområde, der omgiver billedhuggeren Rudolph Tegners Museum. Og det er et oplagt sted til udflugt.

Gule gyveler og lilla lyng

Så kom, når den gule gyvel blomstrer, eller når den lilla lyng noget senere farver landskabet. Men også en dramatisk skytung efterårsdag eller en isblå frysende dag om vinteren er området med den særprægede bevoksning, der aldrig bliver så høj, at øjet ikke kan nå horisonten hele vejen rundt, en oplevelse.

I sommerhalvåret sætter de sorte og mørkebrune får karakter på landskabet. Det er en helt speciel krydset race og opkaldt efter den lille landsby Såne mellem Tikøb og Esrum. Her går de så og bræger hyggeligt imellem bølgende fine græsser og de mange lavstammede, selvsåede træer, der gror, som det passer dem, i den mørke tørvejord og det lette sand.

Når lyngen blomstrer i sensommeren, kan man samtidig høre de nu sorte og tørre ærtebælge fra gyvelbuskene stå og ringle stille ved mindste vindstød. Det kuperede landskab giver et flot panorama over hele arealet samt tilstødende skove, marker og moser. Og midt i det hele, men med ret stor afstand imellem, står Tegners små og store bronzeskulpturer. De fleste på forvitrede cementsokler, der er grønmarmoreret af de salte, kobberet afgiver ved vind og vejr.

Hvorfor lige her?

Ja, i begyndelsen - dvs. for ca. 7000 år siden - var Pandehave Ådal, som den centrale del af Rusland hedder, en fjordarm, der strakte sig tre kilometer ind i landet. Men i løbet af forholdsvis få år faldt vandstanden i Kattegat omkring syv meter, og derved opstod de spredte eng- og mosearealer.

Det er et lille under, at området stadig er så uberørt, og at fremsynede mennesker som Elna og Rudolph Tegner sørgede for at få fredet dette stykke enestående natur, som vi alle i dag har fri adgang til. Ellers var det sikkert endt som parcelhusgrunde.

Omstridt kunstner

Rudolph Tegner (1873-1950) var en begavet billedhugger, som dog havde større succes i udlandet end hjemme. F.eks. vandt hans skulpturgruppe 'Herakles og Hydraen' i Paris (1931) den største udmærkelse blandt 6000 udstillede kunstværker. Da skulpturgruppen kom hjem til Danmark, og Tegner ville skænke den til Helsingør by, måtte han selv betale for at få kunstværket transporteret dertil. Det skabte dog ikke større taknemmelighed i byen. Den imponerende vandkunst, som i mange år stod i et underligt hjørne klemt inde mellem færgelejer og tilkørselsveje, delte folk op i to lejre: de, der beundrede kunstværket, og de, der hadede det. Og sådan var holdningen til mange af Tegners andre arbejder også. Et af de få, der har fået lov at stå samme sted fra opstillingen i 1910 og til nu, er den store skulpturgruppe 'Mod lyset' ved Rigshospitalet på Blegdamsvej i København - en hyldest til den berømte læge og Nobelpristager, Niels Finsen.

Rudolph Tegner i sit atelier med udkastet til 'Mod Lyset' ca. 1908

'Danserindebrønden' i Helsingør

En noget mere omtumlet skæbne havde 'Danserindebrønden', som mange har set på vejen mod Kronborg i Helsingør. Den blev først flyttet flere gange i Kongens Have i København, fordi borgerskabet var forarget over de nydelige, men let påklædte danserinder, så de endte i et afsides hjørne, før Helsingørs berømte borgmester Peder Christensen,'Kong Peder', i 1932 tog initiativet til at få brønden til Sundbyen.

Splittet triumfbue

Tegners største projekt - 'Livets - eller Kærlighedens - port' skulle have dannet en slags indgangsport og triumfbue til Fælledparken i København. Men efter flere års heftig debat mellem forsvarere og modstandere af projektet blev det opgivet. Det er enkeltgrupper fra denne triumfbue, der nu befolker Rusland.

Tegner var bitter over den danske offentligheds og kritikernes holdning til hans kunst. Det kom klart til udtryk i hans selvbiografi 'Mod lyset', som blev skrevet under krigen, men først udkom i 1991. Alligevel havde Rudolph Tegner i mange år en ikke ringe indtægt som portrættør af danske og udenlandske notabiliteter, og hans kone Elna var heller ikke uden midler pga. arv. I 1916 startede de med at købe den første td. land ved Pandehave Ådal. Det blev til i alt godt 34 tdr. land, som strækker sig fra Kattegat ved Dronningmølle til et smalt landskab mod landsbyen Villingerød i syd. Omkring 1930 forærede ægteparret området til Frederiksborg Amt, mod at amtet vedligeholdt området og parkeringspladsen.

Betonklods og gravsted

I 1937 blev Tegner opmærksom på det nye byggemateriale beton, som han fandt fascinerende. Sammen med civilingeniør Ernst Ishøy lavede han selv udkast til den ejendommelige, lidt bunker-agtige bygning, der i dag fungerer både som museum og som gravplads for ham og hans kone, Elna Tegner. Rudolph Tegner er begravet under en mindeplade i gulvet i bygningens ottekantede midtersal. Hans kones urne er helt anonymt indmuret i en af soklerne til en skulptur i samme rum.

Museet blev indviet i 1938, og det har et fremragende ovenlys.Tegners har selv stået for opstillingen af både af de færdige arbejder og de mange ofte ganske kolossalt store gipsudkast. Her kunne det nok krible i en og anden museumsmand og æstet for at at få lov at tynde ud, så de virkelig gode ting kom til deres ret. Der er også møbler og andre personlige effekter samt ganske mange portrætter af Tegners smukke kone Elna og deres børn, af Georg Brandes og andre koryfæer.

I det hele taget er det en interessant bygning, både fordi den er en af landets første betonbygninger, og fordi dens udformning, i hvert fald indefra, faktisk virker fint. At bygningen og statuernes betonsokler i parken jævnligt trænger til renovering er en anden sag, som dog også indimellem giver museumsbestyrelsen grå hår i hovedet, men den lukning, der for år tilbage truede museet, synes dog foreløbig afværget. En større restaurering fandt sted omkring 2000.

Mindesten for Tegners mor på Tegners familiegravsted, Helsingør Kirkegård.

'Herakles og hydraen' har været flyttet mange gange, men har fundet en god plads på ydermolen i Helsingør, så også de mange, der krydser Sundet hver dag, har glæde af den.

Gennemset 8.6.09 opr. skrevet 1996