MARIA CALLAS - fascinerer stadig 40 år efter sin død
Operasangerinden
Maria Callas døde 16. september 1977 i sin lejlighed i Paris.
Angivelig meget ensom i de sidste år, efter at hendes mangeårige
elsker, den græske skibsreder Aristoteles Onassis, var død to år
tidligere. Men ved begravelsen fulgtes hun af mange tusinde
mennesker, der ville sige farvel til århundredets største
kvindelige operadiva.
Cecilia
Sophia Anna Maria Kalogeropoulou blev født af græske forældre
i New York 2. december 1923. Hun havde en stjernegal mor, der
pressede sin usikre og overvægtige datter på det sangtalent, der
allerede var tydeligt.
De
flyttede til Athen, hvor Maria fik en pæn debut, men hun slog først
for alvor igennem i Verona 1947 med 'La Gioconda'. Fra 1951 blev hun
fast tilknyttet Scala Operaen i Milano og i 1956 ved Metropolitan i
N.Y. I årene herefter turnerede hun i hele verden.
Hun
blev som 23 årig gift med dem dobbelt så gamle italienske
forretningsmand Giovanni Battista Meneghini, (Foto th. fra ca. 1955) som herefter blev
hendes (elendige) manager.
I 1953
mødte hun filminstruktøren Luchino Visconti, som iscenesatte
en operaudgave af 'Medea' (foto) med hende i hovedrollen og en purung
Leonard Bernstein som dirigent. Hun blev dybt forelsket i
Visconti, der til gengæld havde en affære med dirigenten. Men det
var på denne tid, at Maria Callas for alvor gik på kur og tabte 34
kg. Efter dette havde hun en markant rolle som stilikon, men hendes
stemme var begyndt at blive slidt, og hun kom meget tit på
avisforsider p.g.a. brudte kontrakter og afbud.
Onassis og de andre jetsettere
I 1965
gav hun sin afskedskoncert som 'Tosca'. I stedet sås hun hyppigere
og hyppigere i det internationale jetset, hvor hun med sit dramatiske
ydre og sin sikre stilsans blev veritabel jetsetdronning. Det var
også her, hun ca. 1957 mødte skibsrederen og millionæren
Aristoteles Onassis, som blev hendes livs kærlighed. Han var
stadig gift, men da han blev skilt, giftede han sig ikke med Maria
Callas, som hun havde håbet, men indledte i stedet en affære med
Lee Radziwell, søster til Jacqueline Kennedy. Da
præsident J.F. Kennedy blev dræbt i 1963, inviterede
skibsrederen enken på krydstogt. De blev gift i 1968, men ægteskabet
blev en skuffelse for dem begge. Parret blev aldrig skilt, men få år
efter genoptog han forbindelsen til Maria Callas.
Sangerinden forsøgte i 70'erne forgæves et comeback, men til gengæld har hendes plader solgt i alle årene - også efter hendes alt for tidlige død.
Sangerinden forsøgte i 70'erne forgæves et comeback, men til gengæld har hendes plader solgt i alle årene - også efter hendes alt for tidlige død.
Foto af Maria Callas som operagæst, ca. 1970.
Maria Callas slapper af under filmoptagelserne i Grækenland til filmen 'Medea' sammen med instruktør Pier Pasolini, 1969.
Callas i film
Maria
spillede også 'Medea' på film i 1969 instrueret af Pier Pasolini.
En rolle, hvor hun ikke synger en strofe, men fik fine anmeldelser
for sin ageren.
Den
italienske filminstruktør Franco Zefirelli, der har
specialiseret sig i filmatiseringer af teaterstykker og operaer,
lavede i 2002 portrætfilmen 'Callas Forever' med Fanny Ardant i
titelrollen.
I
øjeblikket vises dokumentar-dramaet 'Maria by Callas', der havde premiere i Cannes i maj, i biografer
landet over, iscenesat af fotografen Tom Volf, der har arbejdet med
filmen siden 2013 og rejst verden tynd for at finde nyt materiale om
divaen og talt med mange af hendes venner og kolleger. Jeg glæder
mig til at se, hvad den tidligere modefotograf har fundet frem. For fascinerende er 'La Callas' stadig - som en græsk tragedie.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletCallas var 23, da hun mødte den 28 år ældre Meneghini, men de blev først gift to år senere.
SvarSletDet var Margherita Wallman, der iscenesatte "Medea" på La Scala i 1953. Viscontis og Callas' første samarbejde fandt sted året efter med Spontini's "La vestale", dirigeret af Antonino Votto.
At reducere Callas' karriere fra hendes vægttab i 1952-54 til hendes sidste "Tosca i 1965 til, at "hendes stemme var blevet slidt og hun kom tit på avisforsider for kontraktbrud" er en hån mod hendes kunstneriske evner og direkte videreførelse af sladderpressens dagsorden uden nogen form for reflektion.
Callas gav ikke "afskedskoncert" som Tosca - "Tosca" er en opera, og der var derfor tale om en afskedsforestilling, selvom den ikke blev annonceret som sådan (og formentlig heller ikke var planlagt som Callas' afsked med operascenen).